Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Billed ABC::V for Vang

V for Vang.

Hvad i al verden betyder vang? Vi har sunget det så ofte, og når man Googler på “Vang og vænge” får man – ja, alle danske læsere kan gætte det! texten til “Danmark dejligst vang og vænge, lukt med bølgen blå”!

Landsbyens vang efter at man havde opgivet ævred

Vi kender ordet fra by- og vejnavne. Vangede blev udødeliggjort af Dan Turrell, Egevang, Lærkevang er mærkevare for mælk fra stor-mejerierne, Vangeledsvej, her i udkanten af det gamle Vejby, Vossevangen i en gammel sang, ordet forekommer mange steder, men vi har kun en tåget fornemmelse af, hvad det betyder.

Det er – ligesom en fold – et stykke indhegnet jord, men selvfølgelig har der været en mere præcis mening dengang ordet blev brugt om landsbyens jorder.

STOP læsning her!

Tre-vang-s-drift kunne være en søgning værd og giver bonus, og citatet her fra Elmelunde Byfolk forklarer mere end ordbogen:

„Som I alle véd, driver vi her i Byen som alle andre Steder vor jord i Trevangsdrift i Fællesskab. Rugvangen er i Aar i Vestmarken, Bygvangen i Nordmarken og Græsvangen i Østmarken ad Vestud og Borre til. Da Borre By har Græsvangen i Vest i Aar, vil denne Bys Græsvang og vor falde sammen, saa vi kommer nok til at holde Grandestævne med Borre Byfolk, naar Ævret opgives, og Kreaturerne slippes løse.

Jeg må simpelthen bede dig, kære læser, om at forestille dig at du står på en sti uden for Valby eller Vejby, og så ser du kreaturerne komme imod dig, efter at byen har opgivet ævret.


Ordbog over det Danske Sprog er ikke nem at læse, så jeg har ændret lidt:

ældre nydansk: vang, vong,
ældre dansk: wang,
svensk: vång, norsk: vang,
oldnordisk vangr,
oldengelsk, oldsaxisk, oldhoytysk. wang,
gotisk: waggs (i betydningen: paradis);
egentlig: bøjning, krumning, skraaning;
beslægtet med Vange, Vænge, Vinkel;
i rigssproget nu historisk eller bogligt, især poetisk, højtideligt.

Betydning i 1900-tals sprog:

Dyrket jordstykke; mark eller eng;
tidligere navnlig om et til græsning tjenende jordstykke, græsmark og lignende, fx.: Kovang samt udtryk som at ligge i vang, om fællesskabsjord: henligge med græs. Specielt historisk om indhegnet, i en vis sædskifteform henliggende del af landsbyens fællesjord især om den ene del af den tredelte fællesskabsjord (Trevangsbrug)

Almindeligt i stednavne. På Bornholm også brugt om en købstads markjorder og om indhegnet til græsning tjenende skovstykke.

Læs mere om bogstavet “V” her på ABCtema
eller skriv en kommentar på dax2.

Advertisements

Written by Donald

Friday, September 10, 2010 at 23:43 UTC

Posted in Blogosofi, Ord

36 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Se der lærte jeg noe nytt i natt!! Jeg elsker sånne språkhistoriske ting! Takk Donald. Fint bilde også. 🙂

    Linsky

    Friday, September 10, 2010 at 23:50 UTC

  2. Jamen tak Linsky, jeg synes også, at det er så morsomt når man finder ud af at nogle ord har en fælles grundbetydning.

    Jeg stod og snakkede til fårene og følte mig ret dum! Jeg ville have dem til at stå stille og holde hovedet oppe, mens jeg tog et billede af dem, men de begyndte selvfølgelig at gå hen til mig, – så tæt, at jeg kunne røre dem. Og nogen begyndte at kigge i jorden efter friske skud, men det ser ikke godt ud når dyrene står med hovedet nedad.

    Dette billede var det første og det bedste.

    🙂

    Donald

    Saturday, September 11, 2010 at 0:13 UTC

  3. Tak for din kommentar 🙂
    Og så er der s-vang og t-vang, men det har vist ikke noget med vang at gøre!!

    Rimkogeren - Danmark

    Saturday, September 11, 2010 at 7:59 UTC

    • Selv tak – altid til tjeneste 🙂

      Donald

      Saturday, September 11, 2010 at 12:30 UTC

  4. Freja bor i Folkvang, så det er nok et paradisisk sted.
    Gad vide, om vogterne hedder Vanguards?
    😉

    AagePK

    Saturday, September 11, 2010 at 8:08 UTC

    • Altså: dydens vogtere!

      AagePK

      Saturday, September 11, 2010 at 8:10 UTC

      • Folkvang? Ja, det er endnu en vang. Det lyder som om der i den Nordiske mytologi er nogle af navnene, som er fra den ældste tid og nogle, som er nydannelser (i forhold til de rigtig gamle, det bliver tydeligt, når man hører at “Forsæde” er Balders og Nannas søn og retfærdighedens gud, som løser komplicerede sager!) Folkvang lyder som et kunstigt dannet navn, opstået p.g.a. et ønske om at beskrive en himmel for dem, der ikke var de rige voldelige overklasse-herrer, som kaldes einherjer. Herje == Hærge?

        Jeg måtte google og havnede på et morsomt- privat websted:
        http://www.roennebech.dk/mytologi/my_frames.html

        Heri står bl.a.:

        Folkvang er Frejas bolig i Asgård hvor hun modtager de einherjer der ikke kommer til Valhal. På Folkvang findes salen Sessrumner.

        Donald

        Saturday, September 11, 2010 at 12:20 UTC

  5. S-vang har nok noe med vang å gjøre, siden en vang er buet og ikke flat (hvis jeg forstått Donalds utlegning rett)

    Takk for enda en innføring i vår felles språkskatt, stadig no nytt å lære 🙂

    Kamelryttersken

    Saturday, September 11, 2010 at 11:20 UTC

    • Svinge og svang tror jeg ikke har noget med vinkel og vang at gøre. Men på den anden side er ordene så tæt på hinanden, så måske har du ret. Jeg kan ikke komme i tanke om andre ord, der findes med og uden “S” forrest

      (men jeg prøver heller ikke at tænke grundigt … nu har jeg undersøgt et par stykker, det lyder ikke sandsynligt at man danner et ord ved at sætte “S” foran et andet.)

      Donald

      Saturday, September 11, 2010 at 12:25 UTC

  6. Det er spennende å finne ut av ords opprinnelse.
    Vang finner vi også igjen i “Folkvang”:
    Folkvang («krigerhærens felt») er i den norrøne mytologien Frøyas bosted i Åsgard. En av salene her er den veldige salen Sessrymne («rik på seter»).

    Hit kommer halvparten av de krigerne som valkyriene henter til Valhall når krigerne dør i strid. Den andre halvparten kommer til Valhall for å bli einherjer. Frøya har rett til å velge selv hvem som skal komme til henne, og de er som oftest mer ærbare og mindre blodtørstige enn de som blir ført til Valhall.

    I Snorres Edda, i Grimnismål (Grimnes tale) kan vi lese:

    Fólkvangr er inn níundi,
    en þar Freyja ræðr
    sessa kostum í sal;
    hálfan val
    hún kýss hverjan dag,
    en hálfan Óðinn á.

    Folkvang er den niende,
    der Frøya rår
    over seter i salen;
    den halve Val
    hun velger hver dag,
    den halve er Odins eie.

    Det så gjør dette så spennende her på ABC er at vi kan finne tilbake til det som en gang var et felles nordisk språk/sprog.

    Bra innlegg

    TorAa

    Saturday, September 11, 2010 at 16:01 UTC

    • Fin kommentar! Det opklarer jo mangt og meget om Folkvang – folkets vang 🙂

      Donald

      Saturday, September 11, 2010 at 21:52 UTC

  7. Igen et ord jeg kender uden at kende.. indtil jeg læse dit fine indlæg om vang, anede jeg ikke hvad det var, synger bare Danmarks dejligst vang og vænge.. og på Vossevangen der vil jeg bo.. uden at tænke mere over det.. Tak for ny viden, og god søndag.
    Tak for din kommentar hos mig.. :-))

    Inge

    Saturday, September 11, 2010 at 19:20 UTC

    • Jamen det er netop det, der undrer mig, ofte har vi gættet vores eget sprog! Der var en medarbejder Katlev fra Sprogselskabet, som fortalte om ordene brud og brod og hvordan det havde skiftet betydning gennem dialekterne, og det blev jeg meget fascineret af. Det var både morsomt og et spændende indblik folks måde at tænke på. Ligesom vinkel-vange (vænge).

      Donald

      Saturday, September 11, 2010 at 22:21 UTC

  8. Oh ja – og Bambi fra Gadevang – en af mine yndlingsbøger, da jeg var barn; handlede om en familie i Gadevang, som opfostrede en lille og moderløs Bambi. Sød, sød billedfortælling.

    Flot parasolhat i sidste indlæg. Den kan du godt spise 🙂

    Ellen

    Sunday, September 12, 2010 at 2:41 UTC

    • Parasolhatten overlader jeg til naturen – der var ikke så mange, så skal de ikke have lov at stå? Jeg gætter at der er mange andre end mig, som har frydet sig over dette flotte levende væsen 🙂

      Bambi fra Gadevang lyder som en god ide til en børnebog. Når jeg skal hjemad fra Hillerød kører jeg ofte igennem Gadevang, der er meget smukt.

      Donald

      Sunday, September 12, 2010 at 10:09 UTC

  9. Mon ikke landboere kender betegnelsen vænge? Da jeg var barn hørte jeg da ofte om ‘køerne der gik ude i vænget’
    Vossevang Kro ligger ikke langt herfra (og er vist ikke norsk). Har du et bud på forstavelsen Vosse..? Jeg mangler lige det rigtige opslagsværk 🙂

    Ditte

    Sunday, September 12, 2010 at 9:43 UTC

    • Jo, landboere med sprog fra ældre tider kender selvfølgelig ordet “vang” bedre end vi bybørn gør. Og vi kunne jo også gætte at det var en græsgang.

      Men de fleste af køerne, som gik i vænget, er nu forlængst lukket inde i en stald og får ikke så meget motion at det gør noget. Hver gang du idag ser en ko på en mark, så er det en landmand, som holder af at arbejde med racer og dyrenes udvikling mere end med produktet mælk. Jeg tør ikke sige, at det kun er amatør-køer, som går på markerne, for der er jo også en bevægelse i den modsatte retning nu.

      Men Lærkevang, – det er en “virtuel” (ikke-eksisterende) vang!

      http://en.wikipedia.org/wiki/Voss
      Voss county: Name

      The Old Norse form of the name was Vǫrs, and this might have been the old name of Vangsvatnet. If this is the case, then the name probably is derived from the word vǫrr which means “wave” or “sea”. (-s is a common suffix in old Norwegian place names.)

      Donald

      Sunday, September 12, 2010 at 10:20 UTC

  10. Vang/vång. Det ordet kände jag inte alls till. Alltid kul att lära sig något nytt. Bilden är otroligt vacker. Ordet jag tänker på när jag ser bilden är FRIHET. Vinkeln gör att det ser ut som om fåren står högt uppe nära himlen. Du har lyckats bra med att få fåren att titta upp. Det är ju så när man ska fota djur. Dom står alltid och äter. Det är ju det dom sysslar med mest hela tiden.

    Mona

    Sunday, September 12, 2010 at 9:53 UTC

    • Nej Mona, jeg tror ikke at man bruger ordet “vång” på svensk, ikke ret meget. Svenska Akademiens Ordliste har lidt

      http://www.svenskaakademien.se/web/Ordlista.aspx

      Vång: mest provinsielt, sydsvensk: gärde, fält.

      Tack för din kommentar om bildet – hade jag varit et sekund snabbare hade jag fått mamma-fåret med huvudet nog/endå högre (pardon my svensk 🙂 )

      Donald

      Sunday, September 12, 2010 at 10:25 UTC

  11. Vossevangen er administrationscenter i Voss kommune, og er stationsby på Vassebanen. Carsten Hauch skrev “På Vossevangen, der vil jeg bo”, og den er oversat til norsk, meget fint.
    For øvrigt den kommune i Verden, der har flest VM og OL- medaljer.

    AagePK

    Sunday, September 12, 2010 at 10:24 UTC

    • @AagePK: Denne gang var det wikipedia, som kunne hjælpe med Vossevangen og ordet Voss (landsdel).

      Men iflg. Ditte er der også en Vossevang Kro i Danmark 🙂 Nærmere bestemt i Ølsted, på Frederiksundsvej ved Roskilde Fjord. Smukt sted i nærheden af bl.a. Elsang Dyrepenstion.

      Donald

      Sunday, September 12, 2010 at 10:27 UTC

      • Jo, jeg så da godt Dittes indlæg; men Vossevangen er ikke et stednavn i Danmark. Jeg vil garantere for, at det er et reklamestunt fra en fiffig kroejer, der har tænkt:” På Vossevangen, der vil jeg bo! Det lyder da helt rigtigt, lad os kalde kroen Vossevangen, så kommer resten af sig selv!”, ligesom Holdbi-kro og Kryb-i-ly Kro.
        Forøvrigt: SYDSVENSK? Mon ikke de mener ØSTDANSK som i SKÅNE, HALLAND og BLEKINGE, hvor man jo har stednavne på Vang ligesom på Bornholm og Sjælland?!
        Selma Lagerlöf forsvenskede jo også Lykke, som i ærøske Trouslykke, til Lycka i Nils Holgersson.

        AagePK

        Sunday, September 12, 2010 at 10:50 UTC

  12. @AagePK: Nådada, gjorde hun det, Selma Laurløv (jeg fordansker også lidt nu!) hun var en skøn forfatterinde, og jeg elskede at læse op af Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige for min søn, det var bare så skægt og lærerigt at man skal overnatte på en lille ø i en sø, hvis man er en gås 🙂

    Jeg tror du har helt ret i at den kro ikke er andet end en kommerciel efterligning (eller rettere, reklamestunt som du jo også skriver) af Vossevangen (som man kan læse mere om i Wikipedia, det dejlige websted) 🙂

    Donald

    Sunday, September 12, 2010 at 11:49 UTC

  13. For meg henger ordet “vang” oftest sammen med ordet “seter”: På setervangen. Det gir meg romantiske forestillinger om seterdrift på fjellet i gamle dager: En liten seterstue høyt til fjells, noen som tar en hvil og en kopp drikke på trappen foran huset, og gjeter og sauer som rusler rundt og beiter på setervangen, – det området som er gjerdet inn tett inntil husene.

    livetleker

    Sunday, September 12, 2010 at 12:05 UTC

    • Ja, LivetLeker eller Hege, sådan er det! En lille seterstue med ildsted og en kopp kaffe 🙂 Og en græsgang rundt om.

      Det er sådan ordet opstod. En lille græsgang, en lille “vinkel”, en mark formet som en vinkel rundt om hus eller hytte, eller omkring blot to sider af hytten.

      Men det morer mig at vi har så mange ord for det samme: Vang, vænge (samme som vang), li, seter, fold, mark, overdrev – hvad bliver det næste?

      Donald

      Sunday, September 12, 2010 at 13:31 UTC

    • Her er igen sådan noget sjov, som at Eine Sau er tysk for en so, medens sau er norsk for et får. Til gengæld har nordmænd ikke får, før de er kogt med kål, så hedder en norsk sau pludseligt får-i-kål.
      Og det smager godt.

      AagePK

      Sunday, September 12, 2010 at 13:35 UTC

  14. For meg er vang et stykke flat mark foran husene, gjerne på en seter med utsikt ned til et vann.. Slik tenker jeg meg det egentlig fordi i de årene jeg kunne feriere på et støl (seter) så kalte vi området fra stølen (hytten) ned til vannet for vangen. Der gikk det geiter,kyr og sauer og beitet om sommeren.

    Petunia

    Sunday, September 12, 2010 at 20:38 UTC

    • Ja, Petunia, det er sådan – også “Livetleker” skriver sådan, og så skal man sidde på trappen og se ud over vangen mens man drikker aftenkaffe 🙂 Betydningen af “vang” har været en lidt anden i Danmark – sådan går det ofte.

      Donald

      Sunday, September 12, 2010 at 23:50 UTC

      • Jeg tror nok, at VANG har skiftet betydning over tid; i al fald for os bønder.
        Som rigtigt skrevet var det før udskiftningen en betegnelse for en gruppe af marker.

        Idag bruges f.eks. “Rugvangen” som villa-gadenavn, som om denne vang lå et fast sted.
        Rugvangen (den gruppe af marker, som der i år er rug i) i gammel landsbyfællesdrift blev netop flyttet rundt for at få et sædskifte, og udgjorde i et 3-vangsbrug ca. 1/3 af landsbyens pløjejord. de to andre vange var typisk hhv. med byg/havre og brak.
        Afgrødesammensætningen er i dag langt mere varieret end tidligere.

        I landbruget bruger vi slet ikke ordet vang mere.
        Men jeg personligt har opfattelsen af, at vang idag (hvis ordet bruget overhovedet) bruges om et lille markstykke.
        -Og så er ordet også med i den dejlige bonde-begravelsessalme: “Du gav mig, oh Herre en lod af din jord”

        Farmer

        Monday, September 13, 2010 at 3:56 UTC

  15. @Farmer, ja, “Vang” har skiftet betydning (også for nordmennene) – nu er det mest brugt i gadenavne. Måske for at give beboerne en fornemmelse af lyst og luft? I København har jeg været vikar på en skole, som hedder Havremarkens Skole, lige overfor Assistens Kirkegård. Der er ikke nogen havremark og har ikke været det i lang tid. Men børnene hører i det mindste ordet 🙂

    Donald

    Monday, September 13, 2010 at 10:52 UTC

  16. Her under “Tannhäuser” gik det op for mig, at tyskerne jo også har en “Wange”, kind, og vi har vanger, der afgrænser, både i høvlebænke og andre steder. Eksempelvis i bilers opbygning. Så det oprindelige er nok “et afgrænset område”, jvfr. Farmers Rug-, Byg- og Brakvang, hhv Græsvang. Som Granderne, altså naboerne, skal komme overens med, når ævred=gærdet opgives=væltes.

    AagePK

    Monday, September 13, 2010 at 22:28 UTC

    • Nu har jeg ikke checket vange som siden af en hylde eller reol (eller kind/cheek) men jeg synes det passer meget godt til vinkel/begrænset område.
      Stay tuned …
      ODS etymologi, Vange, sidestykke: ældre nydansk, vistnok i betydningen: sidemur i befæstningsanlæg fra tysk (mellen-neder-tysk) Wange, egentlig: kind, jf. oldn. vangi (se I. Tinding);

      Tindig I. siger, kort sagt, at Tinding er fra Oldnordisk, og er sammensat af Tynd og Vange, Thin+Vangi Om dette Vangi er i slægt med jordstykke-betegnelsen vang/vænge er ikke til at vide.

      Donald

      Monday, September 13, 2010 at 22:35 UTC

  17. Har jeg forstået det rigtigt? Når vi synger om Vang og Vænge, er det så bare det samme ord ?
    Skønt billede iøvrigt, de ser ud til at have opgivet ævred 🙂

    Annette's space

    Wednesday, September 15, 2010 at 12:38 UTC

    • Ja her bliver fårene ikke mishandlede sådan som Huskebloggen fortalte at de blev i nabokommunen, som havde fået en fåreholder til at sætte får ud på nogle fredede områder for at holde bevoksningen nede. Det er samme funktion de tjener her, fårene, men “Rosa Rugosa” tager teknikere fra kommunen sig af 🙂

      Ja, vang og vænge er det samme ord, ODS giver ikke nogen skarp afgrænsning.

      Donald

      Wednesday, September 15, 2010 at 12:50 UTC

      • Jeg mener, at vænge er diminutiv af vang, jvfr. Farmers beskrivelse af trevangsbruget: 2 dyrkede vange plus ‘et i brak til græsning. “Og med lam et lille vænge”, et aflukket jordstykke i kanten af græsningsvangen tættere på landsbyen. Jorden direkte op til gården hedder så toften.

        AagePK

        Wednesday, September 15, 2010 at 14:25 UTC

      • @AagePK – Ja, det har du nok ret i.
        Vænge […klip…]
        1) afgrænset (indhegnet) jordstykke: mark, eng, (i stednavne) ogs.: skov (til græsning; se Johs Steenstr.DS.107; jf. I. Have 2); (mindre) vang; (fagl., dial.) spec. om lille, indhegnet, til græsning anv. jordstykke ved en gaard (ell. et hus): løkke ell. toft […]

        (Min fremhævelse.)

        Donald

        Wednesday, September 15, 2010 at 15:24 UTC


Comments are closed.