Billed ABC::V for Vang

V for Vang.

Hvad i al verden betyder vang? Vi har sunget det så ofte, og når man Googler på “Vang og vænge” får man – ja, alle danske læsere kan gætte det! texten til “Danmark dejligst vang og vænge, lukt med bølgen blå”!

Landsbyens vang efter at man havde opgivet ævred

Vi kender ordet fra by- og vejnavne. Vangede blev udødeliggjort af Dan Turrell, Egevang, Lærkevang er mærkevare for mælk fra stor-mejerierne, Vangeledsvej, her i udkanten af det gamle Vejby, Vossevangen i en gammel sang, ordet forekommer mange steder, men vi har kun en tåget fornemmelse af, hvad det betyder.

Det er – ligesom en fold – et stykke indhegnet jord, men selvfølgelig har der været en mere præcis mening dengang ordet blev brugt om landsbyens jorder.

STOP læsning her!

Tre-vang-s-drift kunne være en søgning værd og giver bonus, og citatet her fra Elmelunde Byfolk forklarer mere end ordbogen:

„Som I alle véd, driver vi her i Byen som alle andre Steder vor jord i Trevangsdrift i Fællesskab. Rugvangen er i Aar i Vestmarken, Bygvangen i Nordmarken og Græsvangen i Østmarken ad Vestud og Borre til. Da Borre By har Græsvangen i Vest i Aar, vil denne Bys Græsvang og vor falde sammen, saa vi kommer nok til at holde Grandestævne med Borre Byfolk, naar Ævret opgives, og Kreaturerne slippes løse.

Jeg må simpelthen bede dig, kære læser, om at forestille dig at du står på en sti uden for Valby eller Vejby, og så ser du kreaturerne komme imod dig, efter at byen har opgivet ævret.

---

Ordbog over det Danske Sprog er ikke nem at læse, så jeg har ændret lidt:

ældre nydansk: vang, vong,
ældre dansk: wang,
svensk: vång, norsk: vang,
oldnordisk vangr,
oldengelsk, oldsaxisk, oldhoytysk. wang,
gotisk: waggs (i betydningen: paradis);
egentlig: bøjning, krumning, skraaning;
beslægtet med Vange, Vænge, Vinkel;
i rigssproget nu historisk eller bogligt, især poetisk, højtideligt.

Betydning i 1900-tals sprog:

Dyrket jordstykke; mark eller eng;
tidligere navnlig om et til græsning tjenende jordstykke, græsmark og lignende, fx.: Kovang samt udtryk som at ligge i vang, om fællesskabsjord: henligge med græs. Specielt historisk om indhegnet, i en vis sædskifteform henliggende del af landsbyens fællesjord især om den ene del af den tredelte fællesskabsjord (Trevangsbrug)

Almindeligt i stednavne. På Bornholm også brugt om en købstads markjorder og om indhegnet til græsning tjenende skovstykke.

Læs mere om bogstavet “V” her på ABCtema
eller skriv en kommentar på dax2.

Advertisement