Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for August 27th, 2010

Billed-ABC::T for tun

Billed-ABC er nået til T og jeg har været igang biotoper og landskabsformer med alfabetets bogstaver. Det er klart at sådan en “leg” ikke er systematisk gennemgang af de vigtigste biotoper på Sjælland, men blot er en slags “Scrabble” eller “Huskeleg” – en god måde at træne hukommelsen og en sjov måde at lære nye ord. Allerede nu kan jeg afsløre at næste runde her vil gå omkring muskalske udtryk – så vidt muligt.

Somme tider spøger et ord – landskabsform med “T”? Tun tænkte jeg først. Men hvor har jeg hørt det? Hvor kommer det ord fra? Uden ordbog er man fortabt!

Det er et gammelt ord for gårdsplads eller det indhegnede område rundt om en gård, som ikke er æblegård eller humlehave.

Tun er beslægtet med tysk “Zaun” gærde, Hollandsk Tuin (udtales tøin) og Engelsk Town. Oldengelsk og Oldnordisk Tun kan betyde gårdsplads, gærde eller by.

Bønderne Egilsønner have opsat omkring deres Gaards Tuun over 400 . . Favne Gierde.

Næste øvelse var at komme i tanke om det mest idylliske og vellykkede billede, som jeg måtte have liggende af en gård (gerne gammel) med noget gårdsplads omkring, og her er så et af mine favoritbilleder fra Den Gamle By i Aarhus med en Gaardstuun, der speiler sig i Aaen.

Der vokser græs og bellis på en gårdstun, især enårig rapgræs

Heldigvis har vi nu på nettet “Ordbog Over Det Danske Sprog” (ODS), en lidt ændret udgave af den eneste store videnskabelige registrering af vokabulariet på de Danskes Øer; det var den ordbog, som blev brugt til “fup eller fakta”, hvor et ord blev forklaret på tre måder og gæsterne skulle gætte, hvilken forklaring, der var den ægte.


Der er flere ABC’er med T-billeder.
Hvis du kan overkomme det, så læg en kommentar her.

Written by Donald

Friday, August 27, 2010 at 22:50 GMT+0000

Posted in Blogosofi