Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for August 22nd, 2010

Blogg-Treff

Jeg blev vækket af en gammel bekendt klokken midt om natten og det hævnede sig senere på formiddagen, da jeg pludselig var træt og overvejede at blive hjemme. Heldigvis vågnede jeg igen og var optimistisk nok til at tro jeg kunne nå at komme til aftalt tid.

En gennemgang af Willumsen museet, som jeg havde hørt om siden jeg var barn, bekræftede mine fordomme om en stor tekniker med nogle underlige expressionistiske overdrivelser på grænsen til det smagløse – men det var et dejligt museum og en dejlig koncertsal, som jeg tror kunne bruges til nogle gode musikalske oplevelser. Gid jeg kunne bidrage med musik til sådan en event.

Jens viste mig de vigtigste af de malerier jeg var gået glip af ved at komme forsent, og jeg hæftede mig ved det bevidste stil-mix i nogle af billederne – en forløber for Jorns And. Den and er dog ikke så kendt, som jeg troede. Maleriet med lyserød prins og prinsesse er en mærkelig måde at fortælle en historie på et billede, nærmest i familie med tegneseriernes grænseoverskridende farvelægninger – husker I når Anders And tegneserierne havde en ramme med en gul eller endda grøn himmel?

Fra Willumsen museet - tak til dem for at privat non-commercial use

Jorns And er et “sofastykke” som Jorn har overmalet med en stor “and”; det oprindelige billede skulle han have fundet på et loppemarked. Nogle mennesker er irriteret over hans manglende respekt for en mindre kunstners værk, men en del af pointen med Jorns værk er nok at han netop bruger et billede, som er fuldt af udtryk, og på mange måder teknisk bedre end hans eget.

Le Canard Inquiétant - Den Foruroligende Ælling (c) Jorn Donation, tak til Jorn museet

Det har inspireret Marco Evaristti (guldfiske-blender) til noget.

Bagefter var der kaffe og kage i et dejligt hus hvor vi var meget velkomne. Det var skønt!

Gennemsigtig taske i fineste GT-klasse tilhørende en dame som også havde armbånd med isvaffel-vedhæng!!!

Jeg er fristet til at tro at denne flotte stil var anlagt til ære for mig! Det gjorde stort indtryk 😎

Der er sikkert mange andre webloggere/skrivere/forfattere, som har fundet ud af at mødes på den ene eller anden måde, men hvis du savner en ide til at få snakket med mennesker med bid og vid og måske åbenheden til at lytte og forstå, så må du arrangere dig med et blog-træf.

Jeg har på fornemmelsen at det ikke er sidste gang at Bente, Jens, Kisser, Donald, Rasmine, Uffe, Madame, Mia, Ditte, Zette, Ellen og Sanne har været til blogg-treff.

Written by Donald

Sunday, August 22, 2010 at 21:53 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Adgang forbudt

Jeg har ikke tænkt mig at forbyde gæster adgang til websiden her, men somme tider kunne det være fristende at skrive uden fare for at blive læst. Nå men velkommen til tankespind og barnevogne.

Bemærk at man kan genkende svinget og T-vejen yderst til højre på udsnittet af Googlemap fra sidste billede før landing i indlæg fra igår.

Sådan viser Google landingsbanen på Berlin Tegel, smlgn nedenfor.

Hvad nu hvis der (pludselig) stod en barnevogn på landingsbanen? Jaja, vi kunne vel lande på Østersøen … eller noget … Det irriterer mig at vi passagerer skulle inspiceres for våben. Man forebygger ikke ret meget på den måde, men det er selvfølgelig bedre end ingenting. Det er hovedsageligt indført, fordi man ønsker at berolige flykunder, der frygter hijacking.

Det er sådan set meget rart at vide, at der ikke er en hijacker ombord, men der er så mange andre sikkerhedshuller i transportprocedurerne og jeg vil ikke opremse dem her på grund af faren for at en idiot afprøver mine teorier. Jeg er ikke den eneste, som mener at flypirater/terrorister kan klares bedre, og at en scanning efter pistoler ikke hjælper ret meget. Efter at være blevet scannet kunne jeg købe en tung flaske i toldbutikkerne og bruge den som kølle eller jeg ved ikke hvad. Nu er jeg ikke gladiatortypen, tværtimod. Så tag det roligt, der er ikke nogen trussel, som kommer fra mig.

Written by Donald

Sunday, August 22, 2010 at 8:10 GMT+0000

Posted in Blogosofi