Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for August 11th, 2010

Feriebilleder

Min kusine (Grand-) inviterede og jeg tog afsted til Berlin. Derved fik jeg prøvet om jeg kan få kroppen (maven/) til at fungere på en tur udenlands, og det går fint, faktisk forbløffende fint, når jeg overdoserer “Husk” alias afskallede Loppefrø.

Desværre er de fleste billeder ikke gode. I Berlins forstæder er det forbudt at fælde træer, der er tykkere end en arm! Derfor står der 30 m.høje træer mellem husene. Det lykkedes mig ikke at indfange den specielle stemning der er i denne “Gartenstadt”, denne by med villaer mellem 150 år gamle træer, som står der fra før byen blev anlagt i 1910.

I midten af billedet ses toppen af et 30m højt fyrretræ

Denne eg i midten til højre (fylder ca. halvdelen af billedet) må være ca. 100 år gammel

Ved synet af denne eg blev jeg enig med mig selv om at uanset hvad, så skal mit egetræ, “Asserbo Egen” som jeg har haft fra den var lille, beskæres, topkappes og balanceres, men den skal have lov at blive stående; måske får den lov at stå i 100 år, hvem ved?

Written by Donald

Wednesday, August 11, 2010 at 22:13 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Store fotografer

Den hvidhårede fotograf Albert Maysles viser et billede han har taget i Moskva Lufthavn af mennesker som sover over og under deres medbragte tøjbylter. Han siger: “Det er billeder, jeg tog for sjov. — Det er formentlig den bedste motivation for at tage billeder”, tilføjer han.

Er det ikke også den bedste motivation for alt andet? Fx. for at lære noget?

Jeg kan til gengæld ikke rigtig finde ud af, om han kan sætte ord på hvad han vil med sit billede. Måske synes han at billedet siger alt, og at det ikke er nødvendigt at forklare den kærlighed man kan føle til levende mennesker, og at der er lidt problemer med lufthavne og menneskers kompatibilitet (er det ikke det man siger om computere?)
🙂

Nærbillede: store fotografer på arbejde

Amerikansk dokumentarprogram fra 2007.

Written by Donald

Wednesday, August 11, 2010 at 19:44 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Spejlinger

Ferieand.

En levende Berliner-flod

Der gemmer sig en camoufleret and lige udenfor billedet. Man kan desværre ikke se den, men den er der.

Written by Donald

Wednesday, August 11, 2010 at 17:07 GMT+0000

Posted in Liv