Aftentur

Motorcross på stranden over stok og sten

“Hvis du hopper i så K..rrr…iner eeg!”

“Hmmm … hedder du Katrine?”
“Nej jeg hedder Dorte”
“Jamen hvad sagde du så?”
“Hopper du i vandet? Hvis du hopper i så … hihi … så kriiiner jeg!”
“Nå du griner – jamen jeg hopper ikke i, jeg går langsomt!”

“Hvad er den der organge for en?”

“Det er en jernstang under vandet, som er banket ned i bunden og som holder stigen her fast.”

“Nåeh!”

(Og så slog jeg mig naturligvis på jernstangen, da jeg 10 min.senere gik op igen.)

—

Efter svømmeturen sad hun sammen med hele familien og flyttede sig hen til mig.

Moderen “Giv ham nu lidt plads!”

Donald: “Det gør ikke noget, jeg skal nok opføre mig anstændigt” (Jeg skiftede selvfølgelige ikke mens de sad der allesammen) 🙂

Moderen efter at have hørt historien: “Det skulle ikke undre mig om hun havde sagt: Jeg vil gerne hjælpe med at skubbe dig i vandet!”

Men når tonefaldet er så muntert, så kan man sige alle sådan nogle ting uden at børn og følsomme sjæle begynder at mærke kramper i tæerne at lutter forlegenhed!

Aftenstemning

Advertisement