Paranoia-historier
I denne uge har jeg set to film, som berører, spiller på, paranoia, “Angels Fall”(2005) og “The Forgotten”(2004). Lidt forskellige. En tredie historie, som optager mig, er “The Moustache”.
“The Forgotten” (DR1-22:05) fik ringe anmeldelser (31% RottenTomatoes) og spillede alligevel mere end dobbelt produktionsomkostninger hjem (The film cost $42 million to produce.) Handlingen er totalt fantasi-vanvid, men ikke desto mindre har den en pointe som handler om kærlighed mellem mor og barn.
Hvorfor blev den en publikumssucces? Måske fordi temaet er gribende?
Hvordan husker vi? Hvorfor er hukommelsen somme tider mere værd end papir-notater? Og hvornår er papir-viden mere værd? Den skal jo alligevel først læses!
Skriv løs 
Det er et spændende emne, hvordan vi husker! Der er en masse sansning involveret – og bare man mærker en duft eller hører en stump af en melodi, kan man være tilbage i tidligere tider.
Jeg har desværre ikke set de film, du fortæller om.
Madame
Saturday, July 24, 2010 at 9:45 GMT+0000
Nej man skal altså heller ikke se for meget film! 🙂
Der må være forskellige måder at huske, men selv der, hvor intellektet spiller den største rolle – som fx. ved bilkørsel og ved computer-programmering eller “matematisk modellering”, så har sanserne, oplevelserne, en stor, stor betydning. Det er derfor at vi lærer bedst ved at gøre – ikke kun lytte.
Donald
Saturday, July 24, 2010 at 11:46 GMT+0000