Billed ABC::O for Overdrev
Vi er i vores vej gennem alfabetet nået til “O”, og som jeg har gjort i tredie runde vil jeg finde en gammel dansk betegnelse for noget, der har med landskab at gøre: O for Overdrev,
Overdrevet er det område, hvor kvæget drives på græs. Det er en betegnelse, som stammer fra den gamle landsbyform, hvor man var fælles om græsningsområder uden om landsbyernes kerne og (by)marker.
Melby Overdrev set fra Brantebjerg
Kun få steder finder vi betegnelsen Overdrev på moderne kort.
da.Wikipedia.org skriver at ved overgræsning bliver disse områder ugæstfri torneområder, mens de i mere frugtbare egne med mindre græsning bliver til steppe-agtige områder med slåen og tjørn hist og her. Ved siden af overdrevet er der ofte skov, hvor der også kunne være græsning i gamle dage.
Hvis du er vokset op i en storby, har du måske ligesom jeg undret dig over de danske ord, som betegner almindelige begreber for landbefolkningen. Overdrev er samme ord (homonym) som datid af at overdrive. Olsen overdrev altid størrelsen af de fisk, han fangede.
Men her betyder det at drive (kvæget) over, hvilket landsbyens hyrder gjorde hver morgen.
—oooOOOooo—
Hvordan blev ejerskabet af fælles områder delt, efter at landsbyerne ikke længere var en slags kollektiver? Jeg Googlede “Vejby Overdrev”: og fandt en lille beretning om Tisvilde Overdrev og delingen af dette.
Fiskerne havde brugsretten til området nær kysten - vurdering idag 100-200mio.
En del af området vest for Tisvilde var stadig flyvesand, fordi bønderne efter at sandflugten var standset igen lod kreaturerne overgræsse områderne.
Et kig over mod de områder, som for 200 år siden var Tisvilde Overdrev
Se flere ABC’er på abctema.
Se eller skriv kommentarer nedenfor eller KLIK HER.
Skriv løs 
Tak for din kommentar 🙂
Fin gennemgang i ord og billeder, nej det er ikke overdrevet.
Rimkogeren - DK
Friday, July 23, 2010 at 18:42 GMT+0000
Ja selv tak, faren er forhåbentlig drevet over 🙂
Donald
Friday, July 23, 2010 at 19:29 GMT+0000
Igen et interessant indlæg fra din hånd, tak. God weekend herfra 🙂
Ditte
Friday, July 23, 2010 at 18:58 GMT+0000
Det _er_ altså kun for sjov, Ditte, og der er lidt for mange gentagelser – inte sant? God Week-end i lige måde 🙂
(Gentagelser er nu fjernet.)
Donald
Friday, July 23, 2010 at 19:47 GMT+0000
Nåhhh ja et overdrev… som ikke er overdrevet, og jeg som troede du ville skrive om en odde..
Så MÅ P være P for Paradis .. det er da et landskab med fortid, nutid og fremtid i.. 🙂
Inge
Friday, July 23, 2010 at 19:06 GMT+0000
Odde selvfølgelig, det skulle jeg have taget, og så en tur over til Rørvig med bil og ud på Odden og tage billeder 🙂
Somme tider vil jeg gøre det så godt som muligt med det forhåndenværende.
Næste stop Paradis? Måske, men jeg kan ikke lige finde et billede!
Derfor næste gang: P for Parkeringsplads
Donald
Friday, July 23, 2010 at 19:49 GMT+0000
..eller P for Park.
Jeg ville ellers super gerne ha’ set billeder af Paradis – et landskab skabt af drømme.. 🙂
Inge
Saturday, July 24, 2010 at 4:16 GMT+0000
@Inge: Der er en forstad til Salzburg, som hedder Paradies, men jeg har ikke billeder derfra. Det er en meget smuk egn, egnen omkring Salzburg. Der er sikkert også andre byer og lande, som har “fundet et Paradis” 🙂
Roskilde Bypark er tæt på at kvalificere sig 🙂
Donald
Saturday, July 24, 2010 at 10:22 GMT+0000
Jeg vidste godt, at der var noget, der hed Tisvilde Overdrev – men jeg vidste ikke præcis, hvad det var. Nu er jeg blevet LIDT klogere… 😉
Mia Folkmann
Friday, July 23, 2010 at 19:58 GMT+0000
Forhåbentlig kan man kigge billeder uden at blive skør 🙂 (Jeg er ved at se en gyser hvor en sød kvinde ikke kan forstå hvor hendes billeder er blevet af …)
Donald
Friday, July 23, 2010 at 20:22 GMT+0000
I min barndom var der et stykke “fællesejet” land, der blev kaldt “Drøwten”, det er garanteret det samme ord, bare på vendelbomål.
Henny
Friday, July 23, 2010 at 21:07 GMT+0000
Ja, det er det samme. Den slags (og gadekær) blev matrikuleret som offentlige områder, der ejedes af kommunen, og kommunen er også “os”. Men brugsretten og den slags ved jeg ikke om man satte ord på.
Donald
Friday, July 23, 2010 at 21:22 GMT+0000
Jeg havde faktisk håbet på at du ville vælge overdrev – selvom det vel ret beset er mere end naturtype end en landskabstype… Men det er en naturtype, der ligger mit hjerte nær 🙂 Selvom det vel er en tilsnigelse at kalde noget natur, der er så afhængigt af kultur. Overdrevet har som udgangspunkt en lysåben vegetation (pga. græsningen) og det betyder muligheden for vækst af en lang række plantearter, som ellers vil blive skygget væk af mere agressive arter. Faktisk opererer botanikere med et begreb, der hedder overdrevsarter – en række planter (og dyr) som primært er afhængige af denne naturtype for at kunne overleve. Og derfor er det problematisk, at langt de fleste overdrev ikke længere græsses – fx fremgår det i al sin (u)ønskelige tydelighed af billedet fra Melby Overdrev, hvordan overdrevene springer først i krat og siden i skov, hvis de ikke holdes lysåbne. Det er nu en gang naturens gang, men det sker på bekostning af artsrigdom. Siden 1992 har overdrev over 2500 kvm været beskyttet under naturbeskyttelseslovens §3. Læs evt. mere om overdrev som naturtype (som supplement til landskabstype) hos Skov- og Naturstyrelsen: http://www.sns.dk/netpub/naturstr/overdrev.htm
Lotte
Saturday, July 24, 2010 at 5:54 GMT+0000
Det er spændende, det du fortæller om “overdrev” og det var den slags forhold, som jeg huskede fra forskellige foldere fra Skov- og Natur om de smukke vandreture i danske skove og fredede områder.
Det interesserer mig meget mere at se, hvordan dyr og planter og andre væsener reagerer på hinandens tilstedeværelse, og historien om hvordan mennesket har fundet nøglen til landbrug er en af de mest spændende historier og den er alt for lidt fortalt.
Jeg tror du læser billedet af Melby Overdrev nogenlunde rigtigt, men netop dette overdrev er en del af en kaserne, der har været brugt til skydeøvelser, både småtterier på land og længererækkende ud over Kattegat. I radioen blev der læst advarsler, når et “mål” blev slæbt hen over vandet eller i luften ud for Melby Overdrev. Det gør man ikke mere.
Donald
Saturday, July 24, 2010 at 11:34 GMT+0000
Flot indlæg, lille Overdrev!
Lavendel
Saturday, July 24, 2010 at 5:59 GMT+0000
Tak Lavendel, jeg håbede du kunne lide billederne.
Donald
Saturday, July 24, 2010 at 11:34 GMT+0000
Mycket fina bilder och intressant läsning om vad overdrev är för något.
JAg vet inte varför växten jag har i mitt O-inlägg kallas ormbunke. Har aldrig tänkt på det, men ska se om jag kan få reda på var namnet kommer ifrån.
Trevlig helg!
/Maria
Maria G
Saturday, July 24, 2010 at 6:14 GMT+0000
Det er dejligt at nogle ord bliver i sproget, ganske vist som stedbetegnelser og ikke som funktionsbeskrivelser, og så sidder der iblandt een som dig der fortæller os andre hvad ordet engang betød. Tak for det. Iøvrigt blev min farmor født på et overdrev—og jeg håber inderligt at det er stedbetegnelsen og ikke det egentlige fødested, præsten omtaler 😀
Annette's space
Saturday, July 24, 2010 at 8:58 GMT+0000
Sådan mere i alvor: Efter udskiftningen af landsbyerne var der familier, som boede i huse på det, der tidligere var overdrev. Her på egnen er der også en vej som hedder Valby Overdrev – men det var for svært at forklare, hvad det var for en og jeg havde ikke billeder.
I nogle tilfælde kunne jorden på overdrevene dyrkes med fordel, og så var udskiftningen en fordel – selv om det var ensomt at bo i udkanten og nær ved skovene, som blev opfattet som farlige, uhyggelige. Udskiftningen betød, at landsbyernes fællesskab gradvist blev opløst.
Derfor er det et stednavn, som præsten skriver ned, når hun skriver at din farmor var født på “Nogetsted Overdrev” 🙂
Donald
Saturday, July 24, 2010 at 11:41 GMT+0000
Jordene på overdrevene var tit stærkt udpinte.
Grundliggende var det oftest ringere jordtyper og samtidig havde århundreders kvæggræsning udpint hårdt.
Kvæget åd græsset om dagen, og afgav gødningen med næringsstofferne i hjemme ved landsbyen om natten.
Selve navnet “overdrev” er vist nok mest brugt på Sjælland.
Farmer
Monday, July 26, 2010 at 2:59 GMT+0000
Ja, da jeg læste om “Tisvilde Overdrev” fandt jeg hurtigt ud af at det var en ringe jordtype, det var jo det tidligere flyvesand, som var lige ved at blive til klitter igen, inden skovfogeden satte en stopper for græsningen.
Så satte man en “sandfoged” til at passe på Tisvilde Flyvesand, der også kaldtes Tisvilde Overdrev.
I dag går der stadig får på Tibirke Bakker, som også er mest sand, og nyder den smukke udsigt til Arresø, Roskilde Fjord og Kattegat.
Donald
Monday, July 26, 2010 at 9:10 GMT+0000
I et par år eller tre ejede min far Overdrevskroen på Midtsjælland. Den røg rabundus sammen med 3 textilforretninger, fordi hans lyst mere var at iværksætte end at følge op…
anjoe
Saturday, July 24, 2010 at 12:00 GMT+0000
Somme tider har “konjunkturerne” også en finger med i spillet, Anjoe, tænk på alle de døgenigter, som er blevet rige (meget rige) fra 2004-2007 på at “spekulere” i ejendomme og helt lovligt sælge værdiløse papirer.
Overdrevskroen, er det den i Ringsted, Roskildevej 513? Den har meget historie, og det svirrer med ord og penge, røvere og soldater 😉 http://www.overdrevskro.dk/120-historien.htm (der ydes ikke garanti for staveskader:)
Donald
Saturday, July 24, 2010 at 13:38 GMT+0000
Interresant å lese Donald! 😀
Linsky
Saturday, July 24, 2010 at 14:53 GMT+0000
Takk Linsky – det er også litt morsomt, håber jeg.
Donald
Saturday, July 24, 2010 at 19:01 GMT+0000
Dette var interessant lesning ! Mi kjære Bestemor var kjent for å “overdrive”, men ho hadde nok ikkje kuer (koer ?) :))
Ha en fin weekend !
gunknitter
Saturday, July 24, 2010 at 16:43 GMT+0000
Takk Gunknitter! Din kjære Bestemor mente sikkert at “Overdrivelse fremmer forståelsen” – og historierne bliver bedre 🙂
Donald
Saturday, July 24, 2010 at 19:02 GMT+0000
Vi har vel ikke overdrev i den forstand, men vi har felles veiretter, både buveier (veier for buskapen, også kalt fegate og gutu i andre deler av landet) og for mer alminnelig ferdsel.
Så det er nok ikke en overdrivelse å si at innlegget var interessant som innblikk i dansk landbrukshistorie, men også som en påminning om at vi har en del “arv” i form av lover og begreper fra den tida vi ble styrt fra København.
Er visst en bydel i Bergen som heter Paradis?
Kamelryttersken
Saturday, July 24, 2010 at 20:55 GMT+0000
Jeg overvejede at skrive at “overdrevet” svarer til Norges lier, sætere og fjell-græsning.
English “pasture” dækker et mange forskellige menneskeskabte græsningstyper.
Donald
Saturday, July 24, 2010 at 21:09 GMT+0000
Det der overdrev overlader vi til sjællændere, det har vi jyder ikke brugt. 😉
Og ODS giver mig ret. 😉
AagePK
Monday, July 26, 2010 at 15:16 GMT+0000
… og minsandten om ODS ikke også citerer “Danske Lov” 3-13-28:
Qvæg? Ah! Jeg elsker stave-varianter 🙂
Donald
Monday, July 26, 2010 at 17:10 GMT+0000
Undskyld sent svar, Donald, men jeg har holdt kommentarfri-3 dage- sådan cirka…
Jo, du har fundet frem til rette kro, og beretning om deling af røverpenge delt i krostuen passer ditto fint ind med, hvad der skete i min fars ejertid. Den kok, som min far ansatte, og hvis familie flyttede med, og arrangerede sig på kroens 1.sal, ja han snød regnskabsmæssigt så det baskede; tilmed solgte han nogle møbler m.v., som stod i venteposition til, når et glashus senere skulle repareres!!
Men nixen, bixen, glem alt om op- og/eller nedture, hvad min far angår. Hans endeligt skete, da alle grafer var i top virksomhedsmæssigt. OG det var hverken svindleren på Overdrevskroen, ej heller en tilsvarende i Vordingborg, men sammenlagt hans manglende interesse for det hele. At så det nyeste skud på stammen, en blændende flot og speciel textilbutik i Ringsted (blev landskendt grundet specielle nye tiltag) gav dødsstødet, ja det skyldtes dårlig advokat- samt bankbistand. Øvv, men så købte en anden lokal bank butikken billigt, nice, og installerede en ekstra afdeling – ja blot 200 meter fra deres mega-centrum (havde ædt Casino, et gammelt hotel med flere etager tidligere; såvel som tvunget udi danseopvisning, men frivilligt som spejder var det stedet)!
MEN min far blev aldrig klogere, startede 2 andre steder i Ringsted nok en forretning, men igen droppede lysten hans videre færd…
Han “myrdede” os, hans nærmeste, og sådan fortsatte det i mange år!!!
anjoe
Monday, July 26, 2010 at 17:06 GMT+0000
Det var en sørgelig historie, Anjoe!
Det er længe siden og jeg håber sårene har fået skorpe. Men alligevel gør det jo ondt.
Vil du støtte denne regel for begyndere i forretningsfaget? Hør: En kreativ forretningsmand bør altid alliere sig med en stabil og vedholdende, stædig rad.
Donald
Monday, July 26, 2010 at 17:17 GMT+0000
Spennende å lære nytt, og samtidig tolke det danske skriftspråket 🙂 I Norge ville et slikt område bli kallt råk om jeg ikke tar helt feil. Akkurat som mine nystekte boller ville blitt kallt bagte på dansk var det ikke så 😉
Veronika
Monday, July 26, 2010 at 17:52 GMT+0000
Ja, jeg var lidt forundret over at man spister stekte boller (dansk: stegte boller) – men sprogets grundbetydninger kan bøjes, og det er meget godt at se det, og forstå hvordan hvert område udvikler sine egne varianter.
Jeg håber at de nordiske sprog alligevel kan glide nærmere til hínanden senere, ligesom alle europæiske sprog låner fra hinanden, og for tiden især fra engelsk.
Tak for din rare kommentar 🙂
Donald
Monday, July 26, 2010 at 20:49 GMT+0000
Veldig interessant, nå har jeg lært noe nytt også denne gangen jeg er innom hos deg 🙂
Melusine
Tuesday, July 27, 2010 at 20:11 GMT+0000
@Melusine: Det er jo rart hvis vi kan forstå hinandens ord her i Norden 🙂
Donald
Tuesday, July 27, 2010 at 21:29 GMT+0000
Dette er meget spennende lesing.
Et innlegg der setter saker og ting vi tar som gitt, har sin bakgrunn i noe de fleste i dag ikke tenker særlig over.
btw. Har hatt sterk forkjølelse siden sist lørdag, derfor ingen kommentar før nå;)
TorAa
Thursday, July 29, 2010 at 0:00 GMT+0000
Det er helt rart at få kommentarer senere, tusen takk TorAa 🙂
Jeg håper at textene ikke er for lange (jeg måtte redigere og korte ned ovenstående flere gange.)
Donald
Thursday, July 29, 2010 at 7:12 GMT+0000
Først nu har jeg kunnet klare at besøge og dermed læse seneste kommentar fra dig, Donald, for sidstnævnte ved jeg jo, at du altid gør, og ros for det 😀
Min far var ingen novice; hans første indirekte konkurs skete i 1959, da han skulle hjælpe sine svigerforældre – mine morforældres manufakturforretning skulle sælges, da morfar havde psykiske/fysiske problemer grundet rygskade opstået i barndom, og smerterne tog til. Momse vidste, at det var tid at sælge butikken, og derefter at få sin mand et sted hen, hvor bedre hjælp var muligt.
MEN, min far havde så travl allerede da, så morfar røg på Oringe, og momse fik allernådigst en mikro-bolig i hendes datters by. Blot et år senere lavede min far ekstra morsomheder – min mor røg på gag-gag, hvilket vi 3 børn ikke fattede, men heller ikke blev fortalt – husker kun vores mor cykle pedalmæssigt ved sengens fodende. Og i hjemligt hus, at min far smed momse ud – min yngste bror og jeg græd som pisket. Min mor fik af min far fortalt, at hvis hun nogensinde kontaktede sin mor, så ville han sørge for, at hun aldrig mere ville få kontakt til os, hendes 3 børn – og logisk nok dermed skilsmisse forud 😦
Få år senere besøgte jeg min mormor i hendes nye, bedre lejlighed, kendte til den, fordi min mor på gåture i midtbyen havde peget op. Smuttede ind i passagen, op, og ringede på: spionøjet viste OK, momse åbnede døren, og vi omfavnede grædende hinanden. Sikke et show, og det fortsatte rimeligt ofte; væsentligst på søndage, hvor vi yngste unger fik penge til at gå i biffen. Jeg fik lokket min yngste storebror med op til momse, det en søndag, hvor vores tante Julie – da velkendt af mig – var på besøg, og hvor vi hyggede os med kortspil m.v. Storebror var bange om en hals, men efter få besøg hos momse turde han acceptere mit forslag, nemlig at få vores mor med op til hendes mor!
Og sådan blev det: Vi sagde til mor, at vi så gerne ville gå en tur sammen med hende, og det fandt hun logisk nok OK – vi nævnte at købe en softice undervejs! Da vi kom til “porten”, ja da var mor ved at løbe fra stedet, men mine ord fik hende til at gå op til momses dør, ringe på, og så… da momse åbnede op, smuttede storebror og jeg hurtigt ind i stuen til tante Julie, lukkede døren efter os, men hvor vi dog hørte gråd og kærlighed fra den anden side af 😀 og det i pæn lang tid. To rødøjede kvinder kom efterfølgende ind i momses stue, og senere spillede vi sammen de første af mange 4-personers whist på hemmelige søndage 🙂
…og senere igen fik min mor da ditto min far til at acceptere momse; men det er anden, og anderledes sag.
anjoe
Thursday, July 29, 2010 at 16:11 GMT+0000
@Anjoe: Jeg kan godt høre at Overdrevskro-fatter ikke var nogen begynder.
Det har været forfærdeligt, jeg kan næsten mærke det på mig selv – men det, som jeg oplevede som barn og som går i den retning, er det rene barnemad ved siden af det som du fortæller her. Jeg kan ikke lade være med at digte videre på soft-ice turen, hvor man går ned ad gaden og prøver at genfinde et univers af forståelse, kærlighed og retfærdighed når der har været sådan en undertrykkelse henover. Jeg kan næsten se trinene på fortovet.
Hvordan din mor har fået genetableret en kontakt med din far ovenpå sådan nogle historier det er strax sværere at danne billeder til. Gad vide, om din mor fik god hjælp på hospitalet, det kan man jo håbe, men de forskellige afdelinger af psykiatrisk hospital, hvor jeg for nogle år siden besøgte min søn, var af meget forskellige observanser. En overlæge kan gøre en stor forskel. Men din mor har alligevel kunnet noget en gang imellem, kan jeg høre af slutningen på historien.
Tak fordi du skrev og hvis det passer dig, så skriv igen.
Donald
Thursday, July 29, 2010 at 21:11 GMT+0000
Åhh, Donald, det ligner sgu’ snart at jeg bruger din blog mig selv familiemæssigt *LOL*
Hader så meget…
anjoe
Thursday, July 29, 2010 at 16:14 GMT+0000
Jamen det er da OK, Anjoe 🙂
En bil bliver dårligere af at blive brugt, en blog bliver bedre af at blive brugt.
Donald
Thursday, July 29, 2010 at 21:14 GMT+0000