Nu kan det snart være nok

Lydene – nogen kalder det musik – i nyere film som aftenens Barnaby DR1 er stemningslyde, som skal fremme uhyggen eller hvad det nu er. Det giver ingen mening at spille musik hele tiden, når man vil fortælle en historie. Jeanne d’Arc: syner, stemmer, hallucinationer, krig, plyndring, voldtægt, modstand, erkendelse, kamp, fornuft, styrke, – skal det syltes ind i grimme lyde? Bliver det bedre af det?

Bliver historien og budskabet ikke tommere af tomme musikalske effekter? Var det en udvikling som startede med Wagner og pseudo-wagner musik til Ringenes Herre? Jeg forstår risikoen ved at rakke ned på noget som mange synes er vidunderligt. Jeg ville bare gerne forstå hvorfor det skulle være vidunderligt.

Måske skulle jeg bare ikke se flere film – nej, jeg må vælge med større omhu.

Jeg har stor respekt for teatermusik.

Opdatering: Ved enkelte intense scener i “Jeanne d’Arc” var der ikke musik. Historien er bedst der hvor hun beder fjenden om at tage hjem, og de så vender om.

Advertisement

Artsrigdom i grøften

Grøften mellem cykelstien og vejen er fuld af glade blomster

De frodige selje-røn poppel (canadisk poppel) har mange efterkommere, det er de lidt lysere blade, tydeligst i forgrunden, men lige på dette sted er kløverblomsterne i flertal.