Om at gå i skole

Nelly i Tehran 1956

43 år kvinde af armensk afstamning, mor til to drenge på 10 og 12, kommer i 1956 til sin fødeby og besøger sin familie i Tehran. Mange danskere tror, at alle mennesker i Tehran er muslimer, men Iran var en kulturnation længe før Muhammed bød ørkenstammerne i de sydlige arabiske stater at de kun måtte have fire koner, at de skulle vaske sig i rindende vand, stege kødet ordentligt eller lade være med at spise trikinbefængt svinekød og iøvrigt skulle erobre og frelse verden.

Arabernes tal og matematik, og astronomi og Iranernes lægevidenskab var de mest avancerede videnskaber i verden omkring år 1000. Det var araberne, som bevarede de græske matematikere og filosoffer for eftertiden. Iran beskyttede det kristne armenske mindretal mens verden vendte det blinde øje til folkemordet i 1918; Iranerne lod armeniernes byer og landsbyer i fred og tog imod flygtninge. Ikke desto mindre var Tehran en civiliseret oase i et land af analfabeter i 1900-tallet og altså også i 1956.

Hun fik at vide at hendes far var død et halvt år forinden, men hendes brødre ville ikke gøre hende urolig, så de havde fortiet det. Det gav hende en ekstra sorg, men hun kom over det og havde en dejlig tid med familien mens hendes to sønner derhjemme blev passet af en svigerinde, der var det venligste og mest hjælpsomme menneske.

Hendes fader havde taget familien til Paris omkring 1920 og havde opbygget en lille forretning, men familien måtte tvunget af økonomien flytte tilbage til Iran i 1931.

Det var 10 år siden at hun havde set sin familie. Det er først når man bliver voksen, at man kan se de perspektiver i tid.

Da hun kom hjem, spurgte sønnen på 10, hvorfor hun ikke blev i Tehran, når hun nu så godt kunne lide sin familie. Hun var lidt ensom her i Danmark og det kan børn mærke. Hun svarede, at hun ikke ønskede, at hendes børn skulle gå i skole i Tehran. Det var en alvorlig udmelding, kunne denne 10-årige knægt godt forstå, men det var ikke noget, man snakkede så meget mere om, selv om han prøvede at grave i det nogle gange. Året efter fik hun en lejlighed i et grønt område på Frederiksberg, gennem gamle bekendte fra Tehran, og sagde til den 11-årige: “Er du nu glad, nu er der træer udenfor vinduet?”

Ja – han var glad og tryg. Skolen i Danmark var god. Hr. Jensen var den bedste lærer, man kunne ønske sig. Venlig og forstående. Drengen var glad. Bortset fra den underlige følelse af aldrig at have kendt sin morfar og de steder på billedet.

Advertisement

Bank prognoser

Midlertidig posting: Enhver hjælp angående transparens omkring banker er velkommen:

Bloomberg News skriver, at ifølge to unavngivne kilder regner de europæiske banktilsynsmyndigheder med et tab på 17 procent på græsk statsgæld og et tab på 3 procent på spanske obligationer, hvilket anses for at være mildt for en stresstest.

Fire danske banker skal udsættes for en test (jeg kan ikke lide ordet stress-test) hvor man regner på, hvordan banken ville stå, hvis den tabte penge på fx. Grækenland. Der var også en kort kommentar om at det eneste, der hjælper, er at bankerne får pligt til at oplyse om deres forretninger (men det var måske i forbindelse med Saxo Bank).

Jeg synes at nyhederne på DR-P1 sagde noget specielt om det, men kan ikke finde det. Nu prøver jeg igen. Måske kan jeg høre det på nettet.