Opdagelsesrejser

Da jeg var i Brazil (Brasilien) for 13 år siden, og min søn foreslog at vi tog til byen Valenca, kom vi med skib til en lille klippeø eller halvø, som hed “Morro di Sao Paolo”, hvor der var en Portugisisk fæstning. Man sagde lokalt, at den var fra før 1492, d.v.s. at den var bevis for at Portugiserne “opdagede” Amerika før Columbus, men at de bare ikke pralede med det! Denne fæstning var kun et af mange tegn på, at det forholdt sig sådan. Jeg kunne ikke bedømme ruinernes alder, men gamle var de.

Efter at have set en Tysk dokumentar om HenrikSøfareren kan jeg bedre forstå den påstand. Fra 1435 sejlede Portugiserne syd på og ud på Atlanten til så langt som til Azorerne – og så er man jo sådan set på vej til Sydamerika. De gjorde det systematisk, og de tegnede kort, men de holdt dem som hemmelige forskningsresultater i byen Sagres, hvortil Henrik Søfareren havde hentet fremragende videnskabsmænd.

Portugiserne byggede en ny skibstybe, karaveller, som kunne krydse, og de sejlede trekantsruten, d.v.s. de kendte passaten og strømforholdene; desuden havde de astronomisk viden og kunne bestemme breddegraderne.

Udsendelsen viste, hvordan Portugiserne udrustede og provianterede meget mere professionelt end nogen anden søfartsnation.

En Wikipedia Discussion viser, at der er uenighed om hvornår Portugiserne nåede Sydamerika. Jeg citerer en “bag-kulisserne bemærkning” som siger at der findes kort fra 1487 – og så er vi altså væsentligt forud for Columbus’ tur:

– Map of Brazil made by Pero Vaz Bizagudo in 1487(as master John wrote the portuguese Atlas with Brazil lands drawn by Pero Vaz Bisagudo in 1487; this atlas does not only relate if the land is inhabited – words of Master John itself ) – map at the time in Lisbon as it was said in this letter send by Master João(Cosmographer Master John) do the King Manuel I from Brazilian lands, when Pedro Alvares Cabral´s oficial Discovery and foundation of Brazil.(Master John was present in the fleet and in the oficial discovery)

Desværre er det en anonym kommentar, men dens ophav (så vidt det kan spores med Google) synes at være en historiker, Mascarenhas Barreto, som imidlertid også sår tvivl om identiteten af Columbus. En side i Geographical Journal (c) 1895 tyder på at der er kendskab til 1400-tals kort, som underbygger denne opfattelse. At det ikke spiller nogen større rolle i dag, kan man grine lidt af, men på den anden side underbygger det paranoikerens skepsis til alt for skråsikre, autoriserede facts – især fordi der er navne, politiske forløb og nu også skibe (vrag fundet ud for Portugals kyst) som fortæller historien om Portugisernes mange systematiske opdagelser.

• * A Pre-Columban Discovery of America: Discussion
• * E. G. Ravenstein, E. J. Payne, Mr. Oldham, Commander Hull, Mr. Morgan, Raymond Beazley, H. Schlichter and A. S. Bicknell
• * The Geographical Journal, Vol. 5, No. 3 (Mar., 1895), pp. 233-239
  (article consists of 7 pages)
• * Published by: Blackwell Publishing on behalf of The Royal Geographical Society (with the Institute of British Geographers)
• * Stable URL: http://www.jstor.org/stable/1773931

Advertisement

Halvvild tilføjelse

Her kan man tydeligt se bladenes struktur og de ligner mest beskrivelsen af en “Storkenæb” variant eller art. Der er mange forskellige typer Storkenæb, der hedder sådan fordi dens frøkapsel ligner et næb.

(c) 2010 d-axel.dk Storkenaeb blomster og blades form, havevariant

Storkenæb er nemme i en have og blomstrer flittigt.

Halvvild have

Efter at have tæmmet græsset på stien og i haven begyndte jeg at smelte og dryppede på fliserne på terrassen. Da jeg gik hen i skyggen blev jeg – atter i år – overrasket over at den plante, som genbo-Marianne havde sået for 6 år siden nu blomstrede igen. De klarer uden kunstvanding. Det kan jeg lide!

Hvide blomster med en lyserød tendens

Måske hjælper det, at de står i skygge, på den anden side er de jo i konkurrence med så mange andre planter – jeg må nok hellere hjælpe med vand nu i tørkeperioden.

Sarte variationer i de hvide kronblade

Måske vil de også klare sig i længere tid hvis jeg river de andre (vilde) planter op, så der kun er bunddække og blomster.

Til orientering: For at få farverne i det hvide med har jeg sat belysningen til 1.6 under normal – svarende til ca. faktor 0.4).