Archive for July 4th, 2010
Mandagstema::Frihed
Petunia har brugt et af mine forslag, jeg er beæret:
Det er ferietid nå det er deilig å kunne bruke tiden på det man vil … I det ligger det en følelse av frihet for meg i alle fall.
Hva forbinder du med ordet FRIHET?
Jeg forbinder frihed med at kunne tage hen, hvor jeg vil, frihed til at rejse, frihed til at sige, hvad jeg vil. Frihed er at bruge byens og landets gader, veje, stier, skove og strande, rejse til andre lande, bruge bil og båd – fly vil jeg gerne undvære.
Somme tider laver man lidt grin med det og taler om friheden til at betale skat: Det forudsætter jo, at man tjener sine egne penge – og det er en vigtig frihed.
Frihed er at gå hvor man vil og tage billeder af ting som ikke er noget, og sige alt muligt om billederne, som for eksempel at det har taget 13 milliarder år at skabe dette vindformede krat.
Jeg har altid ønsket mig at kunne holde fri, når jeg vil, men sådan har det aldrig været. Det er et sjældent privilegium. Jeg må nøjes gerne med at være fri til at tjene mine egne penge – og nøjes gerne med det, når jeg også har frihed til at vælge, hvordan jeg vil tjene pengene. Friheden til at vælge det ene produkt frem for et andet.
At holde fri er modsætningen til arbejde, og hvis man ikke har arbejde kan man ikke holde fri, men der er forskellige slags arbejde. Når man kan vælge arbejde selv er det sjovt at arbejde. Friheden til at vælge arbejde er essentiel for samfundets trivsel.
Se flere ord og billeder om frihed på mandagstema.
Skriv eventuelt en kommentar her.
Barndommens spørgsmål::bootstrap af et byggeri
Hvordan bygger mennesker huse? Mennesker er så små, og alligevel står her huse, som er fire etager høje. Lofterne ser ud som hvide gulve, der er vendt på hovedet. Hvis jeg holder en plade i luften og slipper den, så falder den jo ned. Loftet må sidde fast i kanterne. Men det er jo ikke ret meget fast det sidder der. Så hele pladen må også være lidt stiv, så den kan holde. Hvem kan lave så store plader?
Hvem kan løfte så store plader?
Jeg så en byggeplads. En mand kom med en stor trillebør fuld af sten og murbrokker op af et stort, bredt bræt, og så kunne han læsse stenene af udenfor byggeriet og køre tilbage ned ad brættet og hente flere. De var ved at rive noget ned, så de kunne bygge noget nyt. På den måde kunne man altså lave store huse med små sten?
Men lofterne?
Der stod også en kran. Den kunne løfte store ting, plader og bjælker, som kunne holde lofterne oppe.
Men hvordan laver man en kran? Er den lavet af små stænger, som en mand kan løfte og som sættes sammen til en stor kran? Måske kan den store kran bygge endnu større kraner? Men hvor får man stængerne fra?
Hvor får man værktøjet til at skrue dem sammen?
Jeg ved ikke hvornår det begyndte – men da jeg var barn, tog jeg ingenting for givet. Jeg gætter, at børn, som har oplevet forskellige farlige situationer eller manglende sikkerhed føler, at de må forstå mere for at skabe sikkerhed.
—oooOOOooo—
Dette er løse tanker, som jeg håber jeg kan sætte sammen som del af en historie eller noget andet.
Begyndelsen af en byggeproces er en af de vigtigste ting i opbygningen af et nyt og bedre samfund (med et udtryk fra computer science kaldes det at bootstrappe et toolset). Børn stiller nogle gange de spørgsmål, som vi andre ikke gider, eller har resigneret overfor. Kraner findes ergo er det bare at tage en sådan i brug. Hvis man ikke har en, kan man ikke gøre noget. Ikke gøre noget selv.
Men da det i nogen grad drejer sig om at huske, hvordan barnet i mig tænkte for 60 år siden, så tager det noget tid at komme igang og opgaven ser næsten uoverskuelig ud. Eller skulle jeg sige: Huske hvordan den voksne i barnet for 60 år siden begyndte at stille spørgsmål?
Blege
Rose-krattet i forgrunden skal holdes nede. Den spreder sig overalt, hvis den får lov, Rosa rugosa.
Tænk at nogen kan være så blege.
Jeg tog hånden op foran mit hvide bryst da jeg hørte det mens jeg passerede den smukke unge kvinde.
“Nej det var nogen englændere, jeg mente” sagde hun.
Det mindede mig ikke desto mindre om dengang jeg så mig selv i spejlet efter tre uger i solen sammen med brune mennesker. Jeg så så bleg ud! Hvidhud. Da jeg kom hjem, var jeg ikke desto mindre så relativt brun og pæn, at en dame som jeg ikke kendte uopfordret sagde til mig: “Hvor ser du godt ud!”
Den erindring hæger jeg om.