Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Billed ABC::L for Lund


Hver uge forskrækkes jeg! Planen er at finde en landskabsbetegnelse for hvert bogstav og jeg gruer for at holde emnet når vi kommer til de svære bogstaver, “Q” og “Z”, men nu er det altså bare “L” – og det går nemt:

“L” for Lund.

Ordbogen:

… mindre skov; især om lille skov eller plantning (også om en del af en større skov) der er under røgt og pleje og anvendes som lystskov, …

I baggrunden ses et højdedrag med en lund

Måske skulle jeg hellere have valgt ordet “lystskov”. Det er sjovere. (Til orientering anvendes det meget sjældent og henviser til, at skoven er til fritidsbrug for en formodentlig rig mand som ellers har alvorligere ting at tage sig til :mrgreen: )

Læs flere indslag om “L” på ABCtema.blogspot.com

Du kan skrive kommentarer her.

Written by Donald

Friday, July 2, 2010 at 0:44 GMT+0000

Posted in Blogosofi

40 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. I Aarhus, i Højbjerg, har de en Sarahlystallé.
    Hvilke alvorligere ting mon Sarah skulle kompensere for, og hvorledes, i denne allé?
    😉

    AagePK

    Friday, July 2, 2010 at 6:13 GMT+0000

    • Sarahlystallé kan udmærket godt være det sted, hvor Sarah brugte til transport ud til sin lystgård, hvor hun (og/eller hendes kæreste) tilbragte fritid.

      Men kan det tænkes, at Sarahlyst var et sted, på linie med “Marielyst”, hvor man opholder sig og får lyst til at blive.

      Så crasher ordnet korpus fordi jeg søger på sætninger med lyst. Mærkeligt!

      Sorry, a site error occurred.
      Module PyCorpus.Cqp2ui.run_query, line 144, in create_cqp

      Videre søgning er desværre af-lyst.

      Donald

      Friday, July 2, 2010 at 10:11 GMT+0000

  2. Tak for din kommentar, mon Blund er en radikal skov ;-D

    Rimkogeren - DK

    Friday, July 2, 2010 at 6:29 GMT+0000

    • Selv tak!
      Blund? ja blund! det må være janej-politikerens lystskov! Det lyder som om der er et snorketræ i nærheden 🙂

      Donald

      Friday, July 2, 2010 at 10:12 GMT+0000

  3. Vacker landskapsbild!
    Bonden är i full fart med skörden ser jag också 🙂
    Trevlig helg!

    Maria G

    Friday, July 2, 2010 at 7:32 GMT+0000

    • Tack Maria, ja, jag är så nöjd att jag kan gå ut och njuta det sköna landskapet häromkring. Jag måste ut idag 🙂 Trevlig helg til dig!

      Donald

      Friday, July 2, 2010 at 10:14 GMT+0000

  4. Lystskoven i Slagelse rummer bl.a. tankvognshjulspor, men sådan er der så mange sære forlystelser 😀

    Annette's space

    Friday, July 2, 2010 at 8:03 GMT+0000

  5. Vi har også en dejlig lund i Liseleje, og jeg husker især ordet fra min barndom – det bruges vist ikke så meget mere?

    Madame

    Friday, July 2, 2010 at 9:10 GMT+0000

    • @M: I Liseleje? Ja, hvor der er en lille skov, som ikke er rester af vildmarken, så kan man jo godt kalde det en lund. Måske har det en lidt antikveret fornemmelse, ja, men sådan er det jo med mange betegnelser for landskabstyper. Vi bruger ikke ordet lund så meget, i byerne er det jo “parker”, som dog er mere friserede end en lund er, men vi kender da ordet i sammensætninger som Charlottenlund, Billund, Dianalund, Dronninglund og det moderne Albertslund etc.

      Her har vi Holløselund, og nogle salgs-nørder har opfundet et sted, der hedder Tisvildelund! Men det er et kunstprodukt.

      Donald

      Friday, July 2, 2010 at 10:48 GMT+0000

  6. Hvor er “lystskov” et sjovt udtryk! Det er da hyggeligt og sjovt at gå i skoven -og for en rigmand vel at ride rundt på en fornem ganger eller gå på jagt. Men alligevel – lystskov alligevel?! Nogle gange undrer jeg mig over hvor vi får vores ord fra!! 😀

    Anne Thompson

    Friday, July 2, 2010 at 10:14 GMT+0000

    • Ja, jeg kan godt lide ordet lystskov! Ordbog over det Danske Sprog er fuld af herlige, nuancerede ord, og der kan man også se, hvor de er brugt og somme tider hvor de kommer fra. Med sammensætninger som “lystskov”, brugt som en forklaring, så er det dog vanskeligt at se, hvor det kommer fra. Det må være en sammensætning, som engang har været indlysende i analogi med:

      lysthus
      lystgård
      lystfisker
      lystbåd

      Men jeg faldt også over et modbydeligt ord, lystmord! Det havde jeg ikke ventet og man kan jo blive helt forskrækket, når man arbejder med sådan nogle ord!

      Donald

      Friday, July 2, 2010 at 10:55 GMT+0000

  7. Faldt du ikke over lyst-syge? Når H C Andersen beskriver Charlottenlund som “Kjøbenhavnernes meest besøgte Lystskov”, kunne de jo sagtens hente sig Lystsyge sammesteds. Hans søster døde vist deraf.
    Men lunde er jo både til lyst og nytte, såsom Æblelunden, en liiden Daddellund og sligt.
    “Gå med med i Lunden, så spidser vi munden…..”
    “Szzka vi szzove eller hva?”

    AagePK

    Friday, July 2, 2010 at 11:42 GMT+0000

    • Nej, jeg faldt ikke over lyst-syge, den stygge sygdom, jeg har åbenbart været for overfladisk eller for forsigtig! Godt at der er nogen initiativrige mennesker som kan råde bod på det!

      Som teater-musiker for en debatforestilling i Fiolteateret og Danmarksteateret kom jeg med gruppen på besøg hos Cleo i Djursland. Det var rørende og lidt skræmmende sådan som kropsvægt kunne ødelægge mulighederne.

      Donald

      Friday, July 2, 2010 at 12:04 GMT+0000

  8. Smukt billede. “Grønne lunde” har vi jo, eller har haft, så mange af, at vi sang om dem.

    Henny

    Friday, July 2, 2010 at 13:41 GMT+0000

    • Ja, Henny, den havde jeg glemt – med sejlernes tusind fald! Tror du der er nogen der forstår en lyd af den sang idag? Jeg gjorde ikke. Endnu mindre tror jeg at dagens ungdom gør og det er jeg ikke bekymret over 🙂

      Donald

      Friday, July 2, 2010 at 13:52 GMT+0000

      • Jahhh, der er jo både pik- og klofald.
        Skam få den, der tænker ilde herom!
        😉

        AagePK

        Friday, July 2, 2010 at 15:19 GMT+0000

      • @AagePK: hvem skulle dog få ondt af det?
        Men dog er her en indvending: Jeg troede skibene var af hunkøn.

        Donald

        Friday, July 2, 2010 at 18:45 GMT+0000

      • Jeg må indrømme, at jeg i en længere periode spekulerede meget over, hvad det var for nogle grønne hunde, jeg skulle synge om!

        Henny

        Friday, July 2, 2010 at 20:20 GMT+0000

  9. Så fint landskapsbilde, Donald! Nydelig!!

    Petunia

    Friday, July 2, 2010 at 15:49 GMT+0000

  10. Heisann!

    Vi får hjelpe hverandre, for jeg får også problemer med bokstavene etterhvert. Når vi er så envise å lage utfordringer for oss sjøl, kan vi jo egentlig ha det så godt! Vi er nok skapt for den slags, eller?

    En lund er i alle fall et landskap jeg har et forhold til. Da jeg filmet “kvinnene i jernalderen” forgikk mange av deres gjøremål i lunden. Det er et vakkert sted forbudnet som du sier med romantikk og mystikk.
    Ha det godt, og takk for supplerende kunnskap om legevendelrot. Du bestiller en masse av denslags ;:OD)

    Bjørg Nina

    Friday, July 2, 2010 at 20:03 GMT+0000

    • @Bjørg Nina, ja, vi må hjælpe hverandre med “Q” – “X” og “Z”! Der må være nogle plantenavne, som kan hjælpe os på vej 🙂

      “Kvinnene i Jernalderen” må du fortælle om, send et link eller skriv på bloggen! Kvinner har generelt mere overblik over livet, fødsel og død, kroppens funktioner og så videre. En mann som skal lære det, må have tid og kyndig vejledning – og man kan jo ikke lære at føde børn.

      Selv takk og ha det godt, du også!

      Donald

      Friday, July 2, 2010 at 21:37 GMT+0000

  11. En lund eller en lystskov, med en lille lysning, beregnet til liv, leg og lektier… 🙂
    Ha’ en skøn weekend

    Inge

    Friday, July 2, 2010 at 20:15 GMT+0000

    • Liv og lektier? Hvordan kan de to ting have noget med hinanden at gøre :mrgreen:

      Godt ord igen – det burde være sjovt at lave lekter. Det er rart at se hvordan viden kobles sammen med praktiske gøremål.
      Tak for kommentar 🙂

      Donald

      Friday, July 2, 2010 at 21:38 GMT+0000

      • ha ha.. det kunne også ha’ været liv leg og lyst..

        Inge

        Friday, July 2, 2010 at 21:51 GMT+0000

      • Ja vi må have nogle L’er (og et par øLLer her i varmen er heller ikke at foragte) 🙂

        Donald

        Friday, July 2, 2010 at 22:06 GMT+0000

  12. Jamen, skibe er da hunkønsvæsner, det ændrer følgende citat fra Jens Kudsk Jensen:” Haandbog i praktisk Sømandsskab” så absolut ikke på, tværtom, har man næsten lyst til at sige:
    “Pikfald (Pick-holliard, Pickfall) bestaar som oftest af en Løber og 5 enkeltskivede Blokke, hvoraf de 3 er hugget over hverandre i Bolte på Agterkanten af Toppen af Masten, medens de to sidste er hugget i Bolte på Overkanten af Gaffelen. Pikfald skæres på 2 Maader, enten med den ene Part fast på Gaffelen, og man har da 5-dobbelt Kraft, når man haler i den halende Part, eller ogsaa gaar begge Tampe til Dæks, en paa hver Side, som vist paa Figuren. Deraf benyttes da den ene Tamp til hejsende Part, hvormed Sejlet hejses omtrent op, men denne Part giver kun 4-dobbelt Kraft. Sættes en Klapløberblok på den anden Tamp, giver Klapløberen 8-dobbelt Kraft, og man har altså en Pikstrækker med dobbelt så stor Kraft som Pikfaldet. Er dette for lidt, kan der i Stedet for Klapløberen sættes en 3-skaaren Talje med den 2-skivede Blok opefter, hvilket giver 4 X 4 0 16-dobbelt Kraft. Pikstrækkeren har altså 4 Gange så stor Kraft som Pikfaldet.”
    Vi taler her om den indretning, som skal hejse et gaffelsejl, f.eks mesansejlet på et barkskib, det mest kvindelige skib, der har sejlet på havene. ” København”, ØK’s skoleskib, var en 5-maset bark, fuldrigget på de forreste 4 master, og med mesan-, mesanstængestag-, mesanstagsegl og gaffeltopsejl på sidste mast, mesanmasten.

    AagePK

    Saturday, July 3, 2010 at 14:00 GMT+0000

    • Ja intet under at man kunne lokke unge mænd til at stå til søs med al den kvindelighed ombord!

      Det er et pragtfuldt fagsprog: Blokke som er hugget i Bolte på Overkanten af Gaffelen.

      Jeg fornemmer at det betyder at en klods med snoretrækshjul (Blok) er sat fast (hugget, holder sig fast) i beslagsringe med passende dimser på (Bolte) på masten øverst oppe.

      Jeg kan huske at have set ØK’s skoleskib København en gang eller to. Jeg kan godt forstå at unge mænd syntes det måtte være en fornøjelse at komme ud og sejle med sådan en.

      Jeg ved ikke om man stadig gør sådan noget (hverver unge uskyldige mænd til skoleskibe) mon ikke det er for farligt og endda bliver anset for at være lovstridigt?

      Donald

      Sunday, July 4, 2010 at 8:31 GMT+0000

      • Det er ikke nødvendigt at hverve, endsige kapre: de står i kø, også unge kvinder, selv min datter overvejede det. Hun har da lært at betjene sekstanten, og tage solhøjden. Min fætter havde en pragtfuld tur med “Danmark” til De vestindiske Øer og New York.
        Konens fætter, en bedaget professor udi økonomi ved RUC, tager jævnligt en tørn som mastegast på polske fuldriggere, som Dar Pormosa. Han har været så heldig at sejle både i Østersø og Middelhav, på invitation. Det er noget med kulturelt samarbejde i Østersø-regionen.

        AagePK

        Sunday, July 4, 2010 at 8:52 GMT+0000

      • Forøvrigt: ja, en blok er et snoretrækshjul, og der skal to af dem plus et reb i mellem for at gøre en talje. Hvis blokkene kommer op på et større antal skiver bliver taljen til en gie.

        AagePK

        Sunday, July 4, 2010 at 8:58 GMT+0000

  13. Härlig landskapsbild! Om du har klarat dig ända till L så tror jag att du klarar Q och Z också. Det är ju tillåtet att använda ord från andra språk, så det är bara fantasin som sätter gränser.

    Mona

    Sunday, July 4, 2010 at 1:49 GMT+0000

    • Åhja, kanske att der är andra språk, der kan redda os. Annars går det nog även om det krävs mer uppfinnighet 🙂

      Donald

      Sunday, July 4, 2010 at 8:36 GMT+0000

      • Prøv norske wiki, og søg på Landskap. Det er vældigt fornøjeligt, og omfattende.
        Eller tysk, Quell-auen må der være noget, der hedder. Har grækerne ikke en Zeus-kilde?

        AagePK

        Sunday, July 4, 2010 at 8:54 GMT+0000

  14. Ih! Det var fine landskap-tips, AagePK!

    Og tak for uddybningen af blokke og taljer (oh, der var det feminine igen, hvem fortrylles ikke af af en velformet talje?)

    … og især for uddybningen af det kulturelle samarbejde, det lyder som en god idé.

    Donald

    Sunday, July 4, 2010 at 9:04 GMT+0000

  15. Dejligt at blive mindet om de lidt bedagede ord. Jo flere forskellige ord om (næsten) det samme, jo flere nuancer får vi, via sproget, i vores opfattelse af tingene. Og det er jo ikke så ringe! God søndag til dig 🙂

    Ditte

    Sunday, July 4, 2010 at 10:17 GMT+0000

    • Jeg tænkte også at det ville være godt at gå frem efter et emne for at finde de mere sjældne ord frem og lave lidt “gymnastik” med dem – når det nu er noget med ABC og sprog, ikk’? 🙂

      Donald

      Sunday, July 4, 2010 at 11:47 GMT+0000

  16. Ja, vi sier lund også i Norge om liten, luftig skog.
    Men lystskog har jeg ikke hørt om før 🙂

    Melusine

    Sunday, July 4, 2010 at 20:12 GMT+0000

    • Nej, Melusine, _det_ ord, lystskov, er et sjældent brugt ord! Og et meget morsomt ord – men det er vel let at forstå da det ligner ord som lystfisker, lystslot og lystbåd 🙂

      Donald

      Sunday, July 4, 2010 at 20:53 GMT+0000

  17. Nu hvor du skriver Lund – kommer jeg til at tænke på sangen “Gå med i Lunden og så vi spidser munden og fløjter den gamle sang om kærlighed”. Det sang min bedste meget når hun gik i haven.

    Gitte J

    Monday, July 5, 2010 at 19:36 GMT+0000

    • Åh det var gpdt vi fik den sang med! Det var en go’ bedstemor du havde, som kunne give en af vores herligt muntre sange videre. 🙂

      Donald

      Monday, July 5, 2010 at 20:32 GMT+0000


Comments are closed.