Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for July 2010

Parkeringsplads-biotop og andet godt

Den gamle skibskøl fungerer fint som hegn på parkeringspladsen

Det gode skibstømmer kunne bruges til vinduer i Liseleje

Gradvis overgang fra parkeringspladsen til klitterne

Engang var jeg her sammen med min far og købte en røget sild af en fisker i huset - men det har været et ishus, ikke et røgeri

Written by Donald

Saturday, July 31, 2010 at 11:52 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Billed ABC::P for pilekrat

Ugens bogstav i Billed-ABC er P, og jeg holder fast ved Landskabstyper, eller biotoper eller det nærmeste, man kan komme den slags.

Ordet Pilekrat er ikke med i min computerfil med danske ord fra speling.org (ja, det er der et site der hedder og de påstår at det er en joke) . Det er ikke et opslag i da.wikipedia.org. English Google er heller ikke glad for ordet pilekrat, men spørger ubehøvlet: Did you mean pakrat og det irriterer mig at jeg der ikke er mulighed for at svare “NEJ” .

Pilekrat, god markjord og parcelhusområde hvor jeg bor

Jeg må tilstå at jeg valgte dette billede på grund af den smukke blå himmel. 🙂

Landskabspleje med dyr, der holder vegetationen nede - lidt pilekrat i baggrunden lige udenfor RUC.

Dansk Wikipedia havde et opslag på Pile-slægten, derfra kan man finde den Engelske artikel om Pil, Willow.

Og dér begynder det at blive interessant. Pilekrat bruges jo, som bekendt, til at rense vand, det er en livskraftig plante, som slår rod hvis blot man propper en pilekvist i jorden. Det er også en grådig plante og det er derfor den “renser” vandet for næringsstoffer.

Nyt ord:

As a plant, willow is used for biofiltration, constructed wetlands, ecological wastewater treatment systems, hedges, land reclamation, landscaping, phytoremediation,

Plante-remedium: Planter, som bruges som remedium til at rense jord (og vand).

Du kan se flere P-billeder på abctema.blogspot.com
Du er velkommen til at skrive en kommentar her.

Written by Donald

Friday, July 30, 2010 at 19:03 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Aftentur

Motorcross på stranden over stok og sten

“Hvis du hopper i så K..rrr…iner eeg!”

“Hmmm … hedder du Katrine?”
“Nej jeg hedder Dorte”
“Jamen hvad sagde du så?”
“Hopper du i vandet? Hvis du hopper i så … hihi … så kriiiner jeg!”
“Nå du griner – jamen jeg hopper ikke i, jeg går langsomt!”

“Hvad er den der organge for en?”

“Det er en jernstang under vandet, som er banket ned i bunden og som holder stigen her fast.”

“Nåeh!”

(Og så slog jeg mig naturligvis på jernstangen, da jeg 10 min.senere gik op igen.)

Efter svømmeturen sad hun sammen med hele familien og flyttede sig hen til mig.

Moderen “Giv ham nu lidt plads!”

Donald: “Det gør ikke noget, jeg skal nok opføre mig anstændigt” (Jeg skiftede selvfølgelige ikke mens de sad der allesammen) 🙂

Moderen efter at have hørt historien: “Det skulle ikke undre mig om hun havde sagt: Jeg vil gerne hjælpe med at skubbe dig i vandet!”

Men når tonefaldet er så muntert, så kan man sige alle sådan nogle ting uden at børn og følsomme sjæle begynder at mærke kramper i tæerne at lutter forlegenhed!

Aftenstemning

Written by Donald

Thursday, July 29, 2010 at 13:00 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Cherry on Top

Tak for den award, Henriette 🙂 Cherry on Top fik mig til at tænke på, hvordan folk reagerer på lyserødt, farvernes signaler, blomsterkoder etc. Men det fik mig også til at tænke på, hvordan madlavning er en kunst med mange muligheder – selvfølgelig skal man kende sine råvarer, men det er lige så vigtigt få noget spiseligt til at se indbydende ud! Jeg har hørt om et experiment med blå bøffer og grønne kartofler at det skulle kunne give folk kvalme, selv om smagen er den samme.

Ideen at pynte med Cherry on Top er jo oplagt til søde desserter, men et kirsebær på en risret kan også en god ide. Som tak for at Henriette tildeler mig denne “award” gengiver jeg derfor her en lille opskrift, først på engelsk, længere nede på dansk:

Sweet polous such as this exotic cherry polou are served either with tiny meat balls as in the following recipe orwith Qa’meh khoresh (and then the meat balls are omitted).

2½ pounds long grained rice
1 cup sugar
2½ pounds pitted fresh sour cherries
1 pound ground meat
1 onion finely chopped
½ cup butter
Salt and pepper to taste
5 ounces (½cup) blanched chopped almonds or pistaches
½ teaspoon safran

Cook rice according to directions for chelou and drain. Mix sugar and cherries, bring to a boil, and boil until syrup is thick. Combine meat and onion, season, and form into small meat balls. Sauté the meat balls in the butter until browned on all sides, mix with the cherries and rice and season to taste with salt. Oil the inside of heavy saucepan or flameproof deep casserole as follows: put in the pan 2 tablespoons oil or melted butter mixed with 1 tablespoon hot water and swirl the pan to coat it with the mixture. Place the pan over low heat and fill with the rice-cherries-meat mixture, mounding it up in the center. With the handle of a long handled spoon make a deep hole in the center of the mound, cover, and bake in a preheated 350° Fahrenheit [180°C] oven for 45 minutes. Uncover the pan and stir rice gently with a spatula. Turn out on a serving dish in a mound and sprinkle with the chopped nuts and saffron prepared with 2 tablespoons oil.

Denne opskrift er selvfølgelig ligesom tidligere opskrifter skrevet af den amerikanske-persiske husmoder og forfatter Farouk Hekmat engang i 50’erne, og bogen er stadig i handelen (så jeg på Internettet).

Og så på dansk:
Søde risretter som denne exotiske røde ris serveres enten med små köttbullar som i denne opskrift eller med en kødsovs (“Qameh Khoresh” hvad mon det er?). Til fire personer bruges:

Godt et kilo langkornede ris,
1 kop sukker,
godt et kilo pund udstenede friske sure kirsebær,
1 pund fint hakket kød
1 løg, hakket fint,
½ kop smør
Salt og peber efter behag
5 unser (½kop) smuttede hakkede mandler eller hakkede pistacher,
½ teskefuld safran.

Kog ris som til chelou, hæld dem i en sigte og skyl (meget kort, man skyller overskudsstivelse væk, det sikrer at riskornene ikke klistrer og at de feder mindre). Bland sukker og kirsebær og bring det i kog (evt. med vand) indtil der er en tyk sirup. Bland kød, løg og krydderier og form små köttbullar, sautér dem (steg ved stærk varme) i smør eller olie indtil de er brune på alle sider, bland dem med kirsebærsovsen og ris, og tilsæt krydderier og salt. Smør olie på et tungt ildfast lågfad ved at hælde 2 skefulde olie eller smeltet smør blandet med vand og roter indtil fadet er dækket. Placer fadet på et blus eller lidt varm kogeplade og hæld de kirsebærrøde (måske lidt dybrøde) ris op på fadet og dan et bjerg. Lav et hul i midten af bjerget med en langskaftet ske og sæt fadet i ovnen ved 180°C i 45 minutter. Tag låget af og foretag løsning af risene, forsigtigt!!! med en træspatel [metal vil såre risene]. Hæld på et serveringsfad i et bjerg og drys hakkede nødder og safran som er opløst i 2 skefulde olie.

[Og så kommer pointen: Man kan selvfølgelig også have en ekstra sovsekande med syltede kirsebær komme et kirsebær på toppen 🙂 ]

Der er en vis magi i denne opskrift. Jeg ved ikke rigtig hvad hullet i bjerget i det ovnfaste fad skal bruges til; jeg tror at det er for at væden kan fordampe, mens retten er i ovnen. Jeg elsker den slags opskrifter der overlader en hel del til kokken. Eller som pludselig går i detailler med hvordan man smører et ovnfast fad med olie 🙂

Jeg er godt klar over at denne opskrift forpligter og jeg har allerede lovet 3 eller 4 hold gæster at få sat skik på vandhaner og spisebord så jeg kan tilbyde et lækkert måltid her.

Med denne award følger også en lille selskabsleg bestående i at nævne tre ting, som man er god til. Det er jeg alt for beskeden til, men lad os nu se om ikke der er tre gode ting, man kunne finde på. Jeg er god til at:

  1. læse aviser,
  2. gennemskue svindlere, IT-folk og politikere,
  3. fare vild og se nye verdener åbenbare sig.

😳

Written by Donald

Wednesday, July 28, 2010 at 20:43 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Pålandsvind men godt nok

Ah! Jeg er egentlig ikke så glad for at forulempe blog-læsere med mine personlige daglige gøremål, hvis de ikke har lidt bredere perspektiv.

De to billeder her er fra en dejlig aftentur – man kan endnu få varmen kl.20 på en skyfri dag. Vandet var 20 og luften var 20, så det føles ikke koldt at gå i vandet.

En anelse diset, men solskin og 20°

Men da der er pålandsvind (man kan se lidt bølger på billedet) så er vandet grumset af løsrevne tangrester. Det var ikke slemt, jeg fik motioneret lidt. Jeg spekulerer om det ville blive bedre hvis jeg gjorde det oftere, to gange om dagen når solen skinner og mere ihærdigt. Jeg ved det ikke, måske forsøger jeg en mere radikal træningskur for at se om det hjælper på det skroget: det er jo både ryg og ben eller følelsen i låret og venstre skulder, som viser tegn på aldring. Der sker jo ikke noget ved at prøve en slutspurt.

Men her så billede to: En kastanie, som også sidste år ved denne tid stod brun og gul. På billederne her synes det tydeligt at være en plantesygdom og ikke vandmangel.

Sygdomshærget Hestekastanie

Written by Donald

Tuesday, July 27, 2010 at 14:08 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Horisont Special – Kontakt Til Fortiden

Et raketforsøg i 1964 planlægges at ramme et øde sted i ørkenen. Regeringen sender en gruppe ud for at sikre, at der ikke er mennesker i området. Der er mennesker, indfødte australiere (ofte kaldet aboriginals), og de flygter, når de ser biler. Deres mænd forsvinder, og kvinderne tænder bål, så mændene kan finde tilbage, men mændene kommer ikke. Den hvide mand får langt om længe kontakt med gruppen af kvinder og børn. De tilbyder dem at køre dem til en by med andre mennesker. De har masser af mad og det gør udslaget.

Et stenaldermenneske kører i bil, væk fra sine oldefædres land:

Kvinden: “Jeg så træerne og jorden løbe.”

På grund af faren for raketnedfald blev den lille gruppe kvinder og børn kørt til et sikrere sted

Hunden hjalp kvinderne med at jage for at få mad.

Kvinden: “Dingoen fulgte med hele vejen.”

Den hvide mand: “Mændene var ikke til at finde. De var løbet eller flygtet. Vi havde denne lille gruppe kvinder og børn, og de ville ikke kunne klare sig alene i ørkenen.”

Den lille by i ørkenen, hvortil den hvide mand kørte kvinderne og børnene

Den hvide mand var ked af at hundene ikke kunne komme med: “De var udmarvede.”

Kvinden: “Den hvide mand sagde: Lad dingoerne blive, de hører til her.”

Kvinden: “Jeg bliver ked af det når jeg ser dingoen på filmen.”

Mange år efter ser de filmen optaget dengang i 1964, da raketforsøg nødvendiggjorde evakuering

Den hvide mand:

We ought to have handled it much better.
We ought to have handled it much better than this.

Mobil-alderen

Link fra TV-programoversigt til “Horisont” website giver (lige nu) ingen information om denne udsendelse, desværre.

Written by Donald

Monday, July 26, 2010 at 21:12 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Mandagstema::Sommerflørt

Sommerflirt – i fri fortolkning!

Hva tenker du på når jeg sier sommerflørt/sommerforelskelse?? Er det de to marihønene som sitter tett ved siden av hverandre på samme strå, eller er det latter og stjålne blikk over leirbålet…

Kys frøen - gælder det også forhexede prinsesser?

Se flere fantasifulde fortolkninger på mandagstema!
Og glem ikke at sende frøen et kys!

Written by Donald

Monday, July 26, 2010 at 20:42 GMT+0000

Posted in Ord

Beskæring af egetræ

Til illustration af et par kommentarer om beskæring af egetræer:

Helhedsbillede af 21 år gammelt egetræ April 2007

For 3 år siden (2007) var min søn Malte så rar at topkappe egetræet på den mest nænsomme måde, et flot snit som ikke stak i øjnene. Virkningen dæmpes af grenene omkring.

Der er grene hele vejen rundt i egetræets top selv om selve stammen er kappet

Han tog også nogle Hæg som gav læ på terrassen – de var blevet for store. Jeg syntes at beskæringen var fin, og jeg troede endda man kunne have nøjes med mindre! Men hvor tog jeg fejl! De voksede vildt videre. Og endda nu, hvor jeg har skåret dem ned til jorden, skyder de igen og har til hensigt at lægge beslag på hele terrassen.

Egen er også vokset meget på de sidste tre år! De ligesom heggetræerne er fra min svigermors sommerhus i Asserbo, hvor jorden er mere sandet end her. Måske er jorden her så frugtbar at træerne vokser med dobbelt hastighed! Måske er det netop i en have som min at man skal plante sartere træer som Magnolia (kom med flere forslag!)

24 år gammel eg på frugtbar jord

For at man kan se målebåndet måtte jeg justere på kontrasten – det er et vanskeligt motiv, hvid på baggrund af grøn. Med lidt velvilje kan man se at stammen 10-15 cm.oppe er knap 50 cm. i diameter. Det synes jeg er voldsomt!

Jeg håber resten af billederne taler for sig selv.
—oooOOOooo—

Stammen set i menneskehøjde

Asserbo Egen på 4-5 meters afstand

Asserbo Egen på 7-8 meters afstand

Asserbo Egen set fra en anden vinkel

Thujaerne i den anden ende af haven er nu nede på 1.90m

Den lille bunke grene foran er kun en tiendedel af, hvad jeg har kørt væk (arbejdet er ikke færdigt).

Savtakket beskæring af Thuja'erne - haven skal ikke se friseret ud

Nogen undrer sig somme tider over, at jeg skriver plantenavne med stort, og det er selvfølgelig krukkeri, for at fremhæve, at det er levende væsener. Jeg synes de har krav på skriftlig respekt.

Written by Donald

Sunday, July 25, 2010 at 17:56 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Træerne vander sig selv

Minik Rosing, geologi-forsker, som er god til at fortælle, sagde at træerne vander sig selv. Nyere forskning viser, at træerne udsender (små mængder) kemikalier, som fremmer skydannelsen og på den måde falder der regn i nærheden af hvor træerne står. Før træernes tidsalder (som vi er i nu) var skyerne tyndere og mere gennemskinnelige, og derfor varmede solen havet op til temperaturer, der er 15-30° over, hvad de ville være hvis jorden bare var en ørken (som sender en stor del af varmen tilbage til rummet). Der var simpelthen mere “drivhus-effekt”.

Det minder mig om New York borgmesteren som fortalte at for hver dollar de bruger på at plante et træ i New York sparer byens pengekasse 5 $!!! Hvorfor? Fordi husene ikke bliver så varme og folk ikke bruger så meget strøm til køling!

Vi har hørt det før, men det bliver mere og mere morsomt: Det er livet, som har skabt jorden som den er idag.

Men det er ikke nogen undskyldning for ikke at tynde ud blandt træerne i en 25 år gammel have 🙂

Written by Donald

Saturday, July 24, 2010 at 19:15 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Paranoia-historier

I denne uge har jeg set to film, som berører, spiller på, paranoia, “Angels Fall”(2005) og “The Forgotten”(2004). Lidt forskellige. En tredie historie, som optager mig, er “The Moustache”.

“The Forgotten” (DR1-22:05) fik ringe anmeldelser (31% RottenTomatoes) og spillede alligevel mere end dobbelt produktionsomkostninger hjem (The film cost $42 million to produce.) Handlingen er totalt fantasi-vanvid, men ikke desto mindre har den en pointe som handler om kærlighed mellem mor og barn.

Hvorfor blev den en publikumssucces? Måske fordi temaet er gribende?

Hvordan husker vi? Hvorfor er hukommelsen somme tider mere værd end papir-notater? Og hvornår er papir-viden mere værd? Den skal jo alligevel først læses!

Written by Donald

Friday, July 23, 2010 at 21:12 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Billed ABC::O for Overdrev

Vi er i vores vej gennem alfabetet nået til “O”, og som jeg har gjort i tredie runde vil jeg finde en gammel dansk betegnelse for noget, der har med landskab at gøre: O for Overdrev,

Overdrevet er det område, hvor kvæget drives på græs. Det er en betegnelse, som stammer fra den gamle landsbyform, hvor man var fælles om græsningsområder uden om landsbyernes kerne og (by)marker.

Melby Overdrev set fra Brantebjerg

Kun få steder finder vi betegnelsen Overdrev på moderne kort.

da.Wikipedia.org skriver at ved overgræsning bliver disse områder ugæstfri torneområder, mens de i mere frugtbare egne med mindre græsning bliver til steppe-agtige områder med slåen og tjørn hist og her. Ved siden af overdrevet er der ofte skov, hvor der også kunne være græsning i gamle dage.

Hvis du er vokset op i en storby, har du måske ligesom jeg undret dig over de danske ord, som betegner almindelige begreber for landbefolkningen. Overdrev er samme ord (homonym) som datid af at overdrive. Olsen overdrev altid størrelsen af de fisk, han fangede.

Men her betyder det at drive (kvæget) over, hvilket landsbyens hyrder gjorde hver morgen.

—oooOOOooo—

Hvordan blev ejerskabet af fælles områder delt, efter at landsbyerne ikke længere var en slags kollektiver? Jeg Googlede “Vejby Overdrev”: og fandt en lille beretning om Tisvilde Overdrev og delingen af dette.

Fiskerne havde brugsretten til området nær kysten - vurdering idag 100-200mio.

En del af området vest for Tisvilde var stadig flyvesand, fordi bønderne efter at sandflugten var standset igen lod kreaturerne overgræsse områderne.

Et kig over mod de områder, som for 200 år siden var Tisvilde Overdrev

Se flere ABC’er på abctema.
Se eller skriv kommentarer nedenfor eller KLIK HER.

Written by Donald

Friday, July 23, 2010 at 16:24 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Livsvidne

For nyligt hørte jeg udtrykket: At have familie, som er “livsvidner”.
Det er et perspektiv, som går fra barnets første skridt og sociale henvendelser over ungdomsårene til voksenalderens frie udfoldelse – alene i udtrykket “frie” ligger et syn som er …

Betragt det foreløbig som en øvelse i billed-aflæsning:

Paris 1929, 17 år gammel

Nelly på arbejde i 1929. Faderens forretning gik ikke så godt, men hun var glad for at være i denne forretning hos en kunstner, der lavede glasmosaikker til bl.a. kirker.

Jeg kan ikke sige at Nelly står på dette billede

Det er klart, at hvis min mor står på dette billede, så er hun nummer to fra højre. Men det vigtige er årstallet, året efter at hun arbejdede i den lille virksomhed med kunstnerisk indstillede mennesker. Tilbage til skolebænken – måske har den forelskede kunstner sagt til hende at det nok ville være det bedste for hende.

Det er almindeligt at rummene er luftige (sparsomt møbleret) i Persien

Stemningen

Fra Den Skandinaviske Klub i Tehran.

Manden i det lyse jakkesæt er min far - er det en bryllupsblomst, han har i knaphullet?

Husk nu på, at I ikke ejer ham, sagde præsten til min broder, min mor og mig, da vi talte med ham inden han skulle begrave min fader.

Jeg troede et ægteskab var en slags ejensomskontrakt.

Poul på dansk bliver til Paul i international sammenhæng

Her ses lidt mere af de sjove Danmars-plakater

Tiden går …

Ti år efter

Vi er i Fredensborg, i haven til det smukke hus, som de kaldte “Lindehuset”. Det er ikke mig på billedet, jeg ved ikke om det er før eller efter jeg blev født, men mest sandsynligt er det et årstid efter jeg blev født; ca. 1947. Nelly (min moder) var på det tidspunkt 34-35 år.

Written by Donald

Thursday, July 22, 2010 at 16:33 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen