Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Billed ABC::H for Have

Som forudset i sidste uge er vi nu på det ottende bogstav 🙂 og Petunia skriver da også:

ABC i ord og bilder runde 3 # H

Hei, hei! Uke nummer 8 i runde 3 av denne leken og vi skal prøve oss på bokstaven H!!!! Har du et innlegg klart på denne bokstaven, er det bare til å sette seg på listen under her. Husk direkte link til det aktuelle innlegget.

Have med læhegn

Hvor beslægtede de nordiske sprog er på dette ord? Ordnet.dk, ODS, kan hjælpe lidt:

En have, tidligere ofte skrevet Hauge og også udtalt /hauge/.
Fru Heiberg på Det Kongelige Teater sagde Hauge, men ikke, jeg haver så ondt i min Mauge.

Det passer med en vits i et digt af Hertz:
man havde sagt saa tidt,
At Have skulde skrives Hauge,
At Fyren voved’ nok et Skridt,
Og staved’ Ordet Mave: Mauge.

… næ, der var en standsforskel på dem, der havde den “rigtige” udtale og så dem, der ikke havde. Sådan var det allerede dengang.

Hvor stammer ordet fra: Ældre nydansk haffue, indhegning, have,
ældre dansk haghi,
svensk: hage, indhegnet græsgang,
norsk: hage, hegn, indhegnet græsgang,
oldnordisk: hagi, jordstykke til græsgang,
oldengelsk: haga, indhegning, have,
mellemnordtysk: hage, hæk, gærde.
Grundbetydning: Hegn, indhegning, beslægtet med hegn, hæk (og dermed med træet hegg, eller Prunus serotina, som du også kan se på billedet til højre for rønnen og bag syrenen, men den er ikke sprunget ud og har heller ikke bær, den er svær at genkende.)

Ordet har fotrængt Urtegaard, Abildgaard og Kaalgaard.

Sådan står der i ODS (som skriver aa i stedet for å og staver navneord med stort begyndelsesbogstav, herligt, ikke?) Der står meget mere, exempler m.v.

En anden “gård”, som egentlig er en have, ses her:

En slags have, smukke træer og klippede buske og grusede gange

Den er anlagt for at huske.

De smukkeste blomster er sat i jorden med passende mellemrum

Husker vi ham eller er han parkeret her for at vi kan glemme krigens rædsler?

Årstallet fortæller en historie

For flere herlige H – innlegg, gå til abctema.

Du er velkommen til at skrive en Kommentar.

Written by Donald

Friday, June 4, 2010 at 8:58 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

52 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det var meget spændende at læse om ordet ‘have’ og de forskellige måder, ordet er blevet udtalt og stavet på! Hvad med det svenske trädgård? Selv om ordene Urtegaard, Abildgaard og Kaalgaard er fortrængt, findes det stadig …
    Dejlige billeder du har taget!

    Madame

    Friday, June 4, 2010 at 9:23 GMT+0000

    • Tak, det er “friske” billeder.

      Det er ikke mig, der siger, at urtegaard og abildgaard er fortrængt, det var ODS! 🙂

      Det svenske trädgård er den normale betegnelse, det tænkte jeg såmænd ikke på. Svenskerne har også ordet “hage” eller “haga”, som i den smukke sang “fjæriln vingad syns på Haga”.

      Ordet trädgård er bestemt ikke fortrængt 🙂

      Donald

      Friday, June 4, 2010 at 9:35 GMT+0000

  2. Hei 🙂 for en nydelig have du har. Syriner som blomstrer, tenker du kjenner duften godt. Det treet med hvite blomster er veldig pent, er det rognebær, krossved eller et prydtre tro. Her har vi et rognebærtre ved verandaen, da det bare vil opp i blomsterbedet. Har latt det gro, og i år har det kommet blomster på det. Ikke den peneste tresorten, men pen med blomster, og rognebær til høsten.

    I min barndom sa jeg have (sørlendinger snakker litt “dansk”), men nå har jeg måtte justere det til hage for at de rundt meg skal forstå dialekten min. Er egentlig litt lei av å måtte snakke TYDELIG. 😦

    Takk for titten på flotte bilder og en liten titt inn i det du ser og tenker.

    God fredag.

    Turid

    Friday, June 4, 2010 at 9:59 GMT+0000

    • @Turid: Dejlig kommentar! Jeg har undret mig over, hvorfor det er så svært for danskere at tale tydeligt, og er nået frem til at det skyldes at man glemmer ordenes rod. Somme tider kender vi kun dagligtalte sætninger, så når man har hørt og forstået to-tre ord, behøver resten ikke at være forståelig. Mon det er forklaringen?

      Med børn kan man lege med lyde –

      Remser og rim er gott!
      da-dum-da-dum-da-dott!

      🙂

      Donald

      Friday, June 4, 2010 at 12:11 GMT+0000

  3. Den ukendte franske soldat ligger da fint der under kirsebærtræet, uagtet at hans familie sikkert hellere ville have haft ham hjem i hel figur 😀

    Kirkegårde kan være utroligt smukke haver og jeg ynder at besøge sådanne steder i nye byer jeg kommer til. Der gemmer sig nemlig mange historier.

    Ha’ en dejlig uge 😀

    Annette's space

    Friday, June 4, 2010 at 11:10 GMT+0000

    • Ja, han ligger smukt der, Anette. Jeg synes at jeg har set en artikel i Ugeposten om at han hjalp til med flygtningene 1943.

      Hans familie ville helt sikkert hellere have haft ham hjem.

      Donald

      Friday, June 4, 2010 at 12:13 GMT+0000

  4. Jeg måtte jo lige lidt rundt i bl.a.tysk wikipedia: de siger jo Garten, og har det noget med gården at gør?
    Næh, Garten kommer af Gerte, sådan en vidje eller hasselkæp, en pilevånd, man brugte til at flette gærde med rundt om haven. Det har til gengæld rod i det gotiske garde, og er den “døde” indhegning, i modsætning til et levende hegn, hæk, hauge = have.
    Men i Middelalderen ser vi jo også mure om klostrets have. Her er det det indogermanske cart(o), beskyttelse, der på latin får en forlydssvækkelse og bliver til hortus, nyttehave, (hortonom), fransk jardin, oldnordisk garđr, engelsk yard, skandinavisk gård og slavisk grad = borg.
    Bondens gård og Den kgl Livgarde har altså noget til fælles med bierre garde.

    AagePK

    Friday, June 4, 2010 at 11:23 GMT+0000

    • @AagePK: Så Garten har alligevel noget med gård at gøre, og det kan man jo næsten gætte 🙂

      Selv om jeg er en hund efter etymologier, så kommer her et lille forbehold: Der er sikkert mange generationer, som har glemt forbindelsen mellem gerde-grad og have-hegg, men vi fornemmer somme tider det, som ODS kalder “grundbetydningen”, og for dem, der arbejder med sproget, åbner der sig en ny verden, når man observerer vores måde at bruge og bøje grundbetydningerne. Det ser vi tydeligst, når en dansker pludselig forstår svensk eller norsk.

      Den anden vej er det mere problematisk. Der er ikke ret mange nordmenn som kan forstå hvad en almindelig dansk gennemsnitsjournalist siger på TV, og det er et af de steder hvor det virkelig betyder noget. Efter min ringe mening burde dansklærerforeningen undersøge, hvorfor danskere (og andre lokalbefolkninger) har så svært ved at tale tydeligt uden at det lyder anstrengt.

      Donald

      Friday, June 4, 2010 at 12:19 GMT+0000

      • Donald, Garten kom af Gerte, gård af cart(o), de to ting skulle jo netop ikke have noget etymologisk at gøre. Det er jo det forbistrede, at ting tit ligner hinanden så meget, at vi umiddelbart tror og synes, de burde have noget med hinanden at gøre.
        Hvorimod klusilsvækkelser oa, hvor c = k på latin bliver til h, som i hortus, de driller, fordi vi almindelige dødelige ikke kan se forbindelsen.
        Men jeg må nok lige dykke ned i materien igen.
        😉
        A propos klusilsvækkelser: når norsk kva, kvem, kvi og kvaler bliver til hvad, hvem, hvorfor og hvaler, så er det jo heller ikke nemt den anden vej, vel?

        AagePK

        Friday, June 4, 2010 at 13:12 GMT+0000

      • Nåda uhadada, den fangede jeg ikke lige i farten. Det må studeres nøjere, jeg er lidt forvirret, måske er det ikke Gerte som har rod i gotisk garde, gård, yard, som jeg ellers havde fat i for en uge siden.
        Update:
        Er det en “hvepserede” jeg er havnet i?
        Jeg kunne stadig ikke lige fange den og slog op på etymologisk-tværsproglig-ordbog- for-europæiske-sprog- dog-mest-engelsk 🙂 :: […] but linguists dispute whether they are independent developments. […]

        Jeg vil særligt klippe Pseudo-Indo-Europæisk gharto, men hele artikelen er nu med nedenfor.
        […] “house,” garda “stall”), from PIE *gharto-, from base *gher- “to grasp, enclose” (cf. O.E. gyrdan “to gird,” […]

        yard (1)
        “ground around a house,” O.E. geard “enclosure, garden, court, house, yard,” from P.Gmc. *garda (cf. O.N. garðr “enclosure, garden, yard;” O.Fris. garda, Du. gaard, O.H.G. garto, Ger. Garten “garden;” Goth. gards “house,” garda “stall”), from PIE *gharto-, from base *gher- “to grasp, enclose” (cf. O.E. gyrdan “to gird,” Skt. ghra- “house,” Alb. garth “hedge,” L. hortus “garden,” Phrygian -gordum “town,” Gk. khortos “pasture,” O.Ir. gort “field,” Bret. garz “enclosure, garden,” and second element in L. cohors “enclosure, yard, company of soldiers, multitude”). Lith. gardas “pen, enclosure,” O.C.S. gradu “town, city,” and Rus. gorod, -grad “town, city” belong to this group, but linguists dispute whether they are independent developments or borrowings from Gmc. Yard sale is attested by 1976. M.E. yerd “yard-land” (mid-15c.) was a measure of about 30 acres. Yardbird “convict” is 1956, from the notion of prison yards; earlier it meant “basic trainee” (World War II armed forces slang).

        Donald

        Friday, June 4, 2010 at 18:11 GMT+0000

  5. Et lærerikt og flott innlegg! Og så likte jeg riktig godt den tankevekkende setningen: “Husker vi ham eller er han parkeret her for at vi kan glemme krigens rædsler?”

    Ha en riktig god helg.

    Kari

    Friday, June 4, 2010 at 11:38 GMT+0000

    • åh, jeg er glad for at du nævner den sætning, Kari! Tak og ha det gott 🙂

      Donald

      Friday, June 4, 2010 at 12:20 GMT+0000

  6. Tak for din kommentar. “Engler i sneen” sagde mig ingenting, så jeg googlede og fandt både tekst og Jonas Fjeld på youtube. Jeg er fascineret.
    Spændende at læse om sproger. Gravstenen minder mig om et par fidusmagere over there. Korte efter krigen startede de en indsamling til fordel for “Den ukendte soldats enke”. De fik mange bidrag……. ;-D

    Rimkogeren

    Friday, June 4, 2010 at 14:16 GMT+0000

    • Det er en usympatisk måde at snyde folk.

      Englændernes practical jokes har mange andre mere sympatiske materialiseringer som fx. da man stillede vejarbejderafspærring op på en af de mest traffikerede London-gader og derefter bare ventede … og ventede … og politiet var meget behjælpeligt med omdirigering af trafikken.

      Donald

      Friday, June 4, 2010 at 18:19 GMT+0000

  7. Hvor er det skægt at du nævner Henrik Hertz. Det ser man ikke så tit. Det er lidt ærgerligt, for han er jo ganske morsom.
    Så har jeg også en god bekendt som er ekspert i Fru Heiberg. Han taler altid om Fruen, som havde de netop drukket the sammen og sladret om alle de andre personligheder fra den tid hele eftermiddagen. 😀

    jensdrejer

    Friday, June 4, 2010 at 14:17 GMT+0000

    • Tænk, at man kan leve så meget i fortiden, at man glemmer nutiden. Jeg spørger altid mig selv hvilken værdi de gamle bøger har for nutiden.

      Donald

      Friday, June 4, 2010 at 18:20 GMT+0000

      • “Fortids bøger er den nutidens gødning, der skal give fremtidens frugter”
        A.P.K., lommefilosof, 1949-2???

        AagePK

        Sunday, June 6, 2010 at 11:32 GMT+0000

      • Det var et smukt svar. Sådan nogle lommefilosoffer burde vi have nogle flere af.

        Donald

        Sunday, June 6, 2010 at 11:50 GMT+0000

  8. For en nydelig have du har Donald! 🙂

    Linsky

    Friday, June 4, 2010 at 16:46 GMT+0000

  9. Det var nogle nydelige haver du havde fundet der.
    God weekend

    Gitte

    Friday, June 4, 2010 at 17:23 GMT+0000

    • Hmmm, Gitte, tak, de sidste er jo altså kirkegården i Gilleleje.

      Donald

      Friday, June 4, 2010 at 18:21 GMT+0000

  10. Da jeg leset din funderinger om have osv, kom jeg på en liten barneregle;
    Har du vondt i magen, gå til Per i hagen! Sett deg på en stein og gnag så på et bein!

    Det skal hvis hjelpe mot mageknip!

    Nydelige bilder du har tatt!

    Petunia

    Friday, June 4, 2010 at 18:44 GMT+0000

    • Takk Petunia, jeg håller mye av att gå omkring og plutselig siger min motiv-detektor “Her ska du ta et bilde!” 🙂 Etterå (bagefter) må jeg finne en koppling til ukens bokstav.

      Donald

      Friday, June 4, 2010 at 21:34 GMT+0000

  11. Hurra, dette er bra.
    Så fikk jeg lært litt også – det liker jeg;)

    Han en herlig helg

    TorAa

    Friday, June 4, 2010 at 22:05 GMT+0000

  12. Vackra bilder!
    Den okände soldaten har en mycket fin plats där under det fina trädet och blommorna!
    Trevlig helg!

    Maria

    Saturday, June 5, 2010 at 10:27 GMT+0000

    • Tack Maria, jag tycker ochså at dette var en härlig plats som det går bra at fotografere.

      Donald

      Sunday, June 6, 2010 at 9:10 GMT+0000

  13. ‘Have’ og ‘have’ er som bekendt to ting. Hvis man ikke rigtig har styr på sine ordklasser, kan man komme til at sige: “Jeg dyrker gulerødder i min ha'” – Det er helt sandt og ikke et konstrueret eksempel.

    Henny

    Saturday, June 5, 2010 at 16:27 GMT+0000

    • @Henny: Den sprogvariant har jeg ikke hørt! Det vides derimod med sikkerhed, at man i syddanmark kan høre “hovedpude” trukket sammen til “hopu”, hvorved man helt undgår alle de svækkede lyde – og mister forbindelsen til ordets oprindelse. Akja, alting har en pris 🙂

      Donald

      Sunday, June 6, 2010 at 9:12 GMT+0000

      • Hva æ du?
        A æ bu.
        Hva bu?
        U-bla-bu!

        AagePK

        Sunday, June 6, 2010 at 11:34 GMT+0000

      • Hva æ du?
        A æ bu
        Hva bu?
        U-bla-bu!

        AagePK

        Sunday, June 6, 2010 at 11:36 GMT+0000

      • @Aage: Den røg lige i spam-fælden! Det er ikke engang for sjov at jeg siger det – jaja, spam-filteret er åbenbart ikke så godt til at genkende afsender-adresser. Opdatering: Nu er der to! Men pyt 🙂

        Bortset fra det, så jeg jeg ikke forstå sidste linie af den lille dialog, selv om jeg godt kan se at den relaterer sig til emnet “klusil-svækkelser” (fint ord igen 🙂 )

        Hvad er du?
        Jeg er bud!
        Hvad slags bud?
        Øh blad bud?

        Donald

        Sunday, June 6, 2010 at 11:38 GMT+0000

      • Ugeblad-bud!
        😉

        AagePK

        Sunday, June 6, 2010 at 13:22 GMT+0000

  14. Veldig bra om hage, interessant å lese om ordets nedstamming og hva det er på andre nordiske språk.
    Er bildene fra din hage? Fantastisk flott i alle fall, og da skjønner jeg det er meget mer som trengs i din hage enn hengende kurver 😉

    Melusine

    Saturday, June 5, 2010 at 18:34 GMT+0000

    • @Melusine: Nej, pas nu på! Ett bilde, det øverste, er fra min hage. De nedre er fra Gilleleje Kirkegård!

      Ja,ja, sproget kan være morsomt og interessant! Jeg håper også at danske som leser “Billed-ABC” begynner at forstå lite mere norsk, jeg gør allefals 🙂

      Donald

      Sunday, June 6, 2010 at 9:27 GMT+0000

  15. Sært, at man har valgt et eksemplar af japansk kirsebær til en ukendt fransk soldats grav.

    Japanerne var jo dog en af de nationer, Frankrig var oppe imod i 1943.

    Eller er det mon en art forsoningssymbolik?

    Farmer

    Sunday, June 6, 2010 at 5:03 GMT+0000

    • @Farmer: jeg tror det er tankeløshed eller skønhedstrang at vælge japansk kirsebær til den franske soldats grav. Kirkegården i Gilleleje er som en have, der bliver passet omhyggeligt af både kirkens mand og de mennesker, der bor i nærheden. Der var lidt trafik frem og tilbage på denne hverdag, personer, som jeg ikke synes at man kan være bekendt at tage billeder af.

      Donald

      Sunday, June 6, 2010 at 9:09 GMT+0000

  16. Farmer, var det ikke fifty-fifty? Opgøret bagefter tydede da også på det, ikk’?

    AagePK

    Sunday, June 6, 2010 at 11:28 GMT+0000

    • Du må hellere uddybe, hvad du mener, AagePK. Din kommentar kan meget nemt misforståes.

      Min viden om WWII er ret begrænset, som jeg tidligere har forklaret (der blev ikke talt så meget om det i 50’erne) men jeg har da læst og hørt så meget, at Japanerne var aggressive overfor Kina, Korea, Philippinerne som havde flere forbindelser til Europa og de franske besiddelser i Stillehavet. I Europa var Frankrig heller ikke aggressor i 1940’erne.

      Nu har Japan vistnok ikke så meget at gøre med den ene soldat i Gilleleje, og Japansk Kirsebær er ikke begrænset til Japan, så alt i alt synes jeg det er smukt at mindes på denne måde.

      Donald

      Sunday, June 6, 2010 at 11:47 GMT+0000

      • De Gaulle og de frie franske var på de allieredes side. Men selve Frankrig havde jo sluttet fred med Aksemagterne, ikke?
        Altså, lidt lige som Danmark. Officielt var vi jo ikke i krig med Japan.

        AagePK

        Sunday, June 6, 2010 at 13:26 GMT+0000

      • Ja, jeg gættede nok at det var noget i den retning, du tænkte på. Vi er tilbøjelige til at identificere os med de forholdsvis få frihedskæmpere, der ikke engang fik massiv officiel støtte *efter* befrielsen!

        Donald

        Sunday, June 6, 2010 at 13:39 GMT+0000

      • Ikke én har fået medalje, så lidt som de søfolk og soldater, der tjente ved de allierede styrker.
        Hvordan var det mon med de danskere, der gik i tysk tjeneste?

        AagePK

        Sunday, June 6, 2010 at 14:09 GMT+0000

      • @AagePK: Forleden genudsendte DR-TV en mindeudsendelse om Frode Jakobsen og det handlede jo blandt andet om at det ikke var så nemt for Frihedsrådet og andre modstandere af besættelsen. Det er en stor skuffelse at høre, hvor blinde folk har været, og hvordan politikerne ikke levede op til deres ord. På den baggrund bliver Fogh’s brandtaler om kampen mod det onde og solidaritet med dem, der hjalp under krigen, næsten forståelige, men han var jo i en position så han kunne oprette en frihedsmedalje, og det gjorde han ikke.

        Donald

        Sunday, June 6, 2010 at 15:28 GMT+0000

  17. Jeg måtte Google for at uddybe mindestenen fra 1943 for Den Ukendte Franske Soldat på Gilleleje Kirkegaard (hvorfra billederne 2-3-4 stammer).

    I 1943 fik nogle lokale fiskere liget af en fransk soldat i deres net. Soldaten var formodentlig faldet overbord fra et tysk fangetransportskib på vej til Norge. Planen om en anonym begravelse mødte modstand hos en lokal enke, der af egen lomme betalte et gravsted og gravsten til den omkomne.

    Den 11. November klokken 11:00 bliver der hvert år lagt blomster på de gravsteder, hvor franske soldater ligger begravet over hele kloden. I Gilleleje har pensioneret lærer Aase Rosengaard vedligeholdet denne tradition. Fra starten har Gilleleje Marineforening, først ved afdelingens nuværende æresmedlem Frede Svendsen og nu med Bjarne Thomsen på posten, deltaget med flaget.

    http://www.e-pages.dk/ud/1/29

    Donald

    Sunday, June 6, 2010 at 11:56 GMT+0000

  18. Vi har en pendant på Marstal Kirkegård, dog med en ret kendt amerikaner, som man kan se her: http://www.airmen.dk/c057wda.htm
    Hvis man klikker på navnet Wagner kommer man til et billede af graven.

    AagePK

    Sunday, June 6, 2010 at 13:40 GMT+0000

  19. Det här med ord är väldigt intressant. Jag vill inte översätta det danska ordet have med det svenska hage. Precis som Madame skriver så är det svenska ordet trädgård. (Sedan kan man ju undra över det ordet. En gård med träd???) I Bonniers svenska ordbok står det om trädgård: “område med anlagd växtlighet, till prydnad eller för odling av frukt, grönsaker och bär”. Om hage står det: ” inhägnad betesmark, löväng, inhägnat lekutrymme för småbarn”. (Löväng betyder i sin tur “ängsmark med grupper av lövträd och buskar och rik markvegetation”. Löväng är en bit mark med naturligt växande vegetation). I Sverige pratar vi om hästhage, kohage, fårhage osv. På Ordbogen.com, där man har två gratis sökningar per dag översätts hage till danska med lund, fold, legeområde.
    I visan “Fjäriln vingad syns på Haga” är Haga ett egennamn. Jag vet inte vilket Haga Carl-Michael Bellman syftar på, men jag gissar att det är Hagaparken I Solna utanför Stockholm. Det är en engelskinspirerad park som anlades på slutet av 1700-talet på initiativ av Gustav III. Här ligger även Haga Slott och det är dit kronprinsessan Victoria och hennes Daniel ska flytta in efter giftermålet.
    När det gäller dina bilder så tycker jag trädgården på första bilden är jättefin. Och så läser jag att det är din egen trädgård. Jag gillar trädgårdar där det får växa lite naturligt.

    Mona

    Sunday, June 6, 2010 at 20:19 GMT+0000

  20. flotte bilder og spennende lesning..det er like mange ulike hager som det er folk..

    f

    Monday, June 7, 2010 at 22:15 GMT+0000

  21. Blot for at rette en lille fejl. Det Japanske kirsebærtræ på den ukendte Franske soldats grav er et paradisæbletræ 🙂

    Graveren

    Friday, April 1, 2011 at 21:39 GMT+0000

    • Nå, er det et paradis-æbletræ! Det er ihvertfald meget smukt! Tak for kommentaren, jeg retter texten.

      Donald

      Monday, April 4, 2011 at 14:12 GMT+0000


Comments are closed.