Skovtur

Jeg får lige ringet og fortalt at jeg bevæger mig ud hvor mobiltelefondækningen er ringe. De andre er på arbejde, men hvis man kan få tid, så er det er obligatorisk at gå en tur i bøgeskoven i denne uge, hvor bladene folder sig ud og er lyse og næsten søde. De kan spises som salat, og det er der masser af insekter, som hurtigt finder ud af.

Bilen er parkeret - vejret er omskifteligt

Der er blå himmel mellem skyerne, men det blæser koldt og det skyerne flytter sig hurtigt. Man skal åbenbart være hurtig på aftrækkeren, for lyset forandres hele tiden.

Unge bøge står og hygger sig under aldrende, livstrætte graner

Træerne langs skovvejen til Gribsø er fældet - nogle er væltet

Jeg leder efter stedet med åkander - lotus

Jeg kanter mig forbi nogle mudrede steder, fordi jeg vil hen til åkanderne. Jeg opdager undervejs et splinternyt halvtag, eller heltag, som skovvæsenet har bygget til alle, der kan lide at være i skoven – og her må grilles.

Der er hul et røghul midt i taget - foret med metal

Det lykkes næsten at fange et solglimt i skovbrynet på den anden side af søen.

En solstråle

Det er en dejlig tur, det kan næsten ikke blive bedre; men jeg er alene, og mine tanker glider tilbage til en tur på nogle stier i udkanten af Amager fælled, inden DR flyttede derud, i det gule lys fra vejen til Sjællandsbroen, sammen med min søn, en almindelig efterårsaften uden andet mål end at være sammen. Jeg husker de store græsstrå med græsfrø, der sidder i de mest kunstfærdige mønstre, og en kærlig stemning, så smukt som det kan blive.

Jeg koncentrerer mig om en vanskelig opgave: Kan jeg få et skarpt nærbillede af bøgeknopper, der er ved at springe ud? Afstanden skal indstilles manuelt, kameraet kan ikke finde ud af det. Hvor finder jeg en passende baggrund?

De unge træers knopper venter med at folde sig ud

Hvor finder jeg en fugl, der er villig til at sidde model? En and letter fra søen, 100 meter væk, bare fordi jeg stopper op og kigger på den, peger på den med kameraet. Den har nok set en geværmunding engang.

En anden and er jeg mere heldig med, selv om de når langt væk inden jeg opdager en mulighed for et billede.

En klog og forsigtig andefamilie

Hvor mon fruerne ruger – der må snart være ællinger.

Skovæbler? Mirabelle? Hvad er det?

Problemet med billederne er, at det hele er frihånd. Zoom og nærbilleder skal man ikke tage uden noget at støtte sig til, men jeg vil ikke give op.

Det trækker op og kolde vinde blæser

Vinterstormene har været hård ved træerne, der er mange væltede træer.

Det er en udfordring at komme op over den væltede stamme

Lidt længere fremme ser jeg at næste generation er på vej.

Bog-skallen sidder stadig på kimbladene

Der er frugtbar muld og tilpas fugtigt til de små bøgeplanter

Der går nogle år før de små træer kan fylde landskabet sådan som de gamle kæmper langs søbredden, men i et større verdensperspektiv er det jo kun et par sekunder, hvorefter skoven har fået nye træer. Det er en god fornemmelse jeg har, mens næsen og jeg løber hjemad i den kolde vind.

Advertisement