Taageleje

Det tør.

Et filmhold vil optage noget ude i det halvmørke tågede landskab og er troppet op med to store busser.

Filmoptagelse

Lyset var sparsomt, farverne kedelige, motiverne flyttede sig. Aldrig har jeg taget så mange billeder bare for at få et eller andet med hjem.

Mågerne letter længe før jeg er kommet på fotoafstand

Ordet Fotoafstand kan erstattes med skudafstand.

Det er ikke alle fugle, som letter ved synet af et menneske

Er det resterne af en mole, der ligger her ud for Rågeleje? Eller har en stenfisker landet sin fangst her?

En stribe sten ligger som om det har været en mole

Kragerne ved godt at jeg ikke er farlig

Gad vide hvad blogg-gæsterne vil synes om så mange isbilleder.

Måske er du lige så nysgerrige som jeg er efter hvordan en strand ser ud om vinteren?

Pastiche eller ej - fantasien har fået lov

Hvor ville jeg gerne have et tårn på mit hus.

Eller et hus med et tårn.

Vinter-information, isformation

Jeg har ikke gjort ret meget for at få det til at ligne et sort-hvid-foto.

Sammenhængskraft ...

Den sne på høfden, eller resterne af høfden, får mig til at tænke på regeringen. Hvorfor egentlig?

En hundelufter

Jeg tror, at han så at jeg fotograferede ham. Senere hilste jeg på ham ved Strandbjerggaard Camping hvorfra jeg gik ad en sti tilbage til stranden og Rågeleje.

Februar 2010

Til sammenligning:

Juli 2008

Det er glat, men jeg kommer hele vejen rundt om lunden, gården, campingpladsen og stierne uden at falde og uden at det føles anstrengende.

Dinosaurus kirkegård

Det ligner marmorblokke. Engang troede jeg at man brugte marmor til statuer fordi det var hårdt, men det er snarere af den modsatte grund: Det er jo blødt og skrøbeligt, men forholdsvis nemt at hugge i.

Flyveopvisning

Mågerne letter igen, da jeg kommer tilbage.

Jeg håber, at de får varmen ved motionen og jeg håber at de ikke brænder kalorier af, som de ellers skulle bruge til at holde varmen i nat.. Mågernes flyvning ser så let ud, at man somme tider forestiller sig at de ikke vejer noget, men jeg har engang set en måge, der faldt ned mens jeg holdt i kø ved lyssignalet ved Sydhavn Station. Den var nok død af hjerteslag i luften, og den faldt tungt. Derefter blev den tværet ud på asfalten af bilen foran mig, en taxi. Dens jordiske rester blev liggende på asfalten i en uge eller to, og mindede mig hver morgen på vej til arbejde om det usædvanlige fald, mens den blev fladere og fladere dag for dag.

Advertisement