Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for February 24th, 2010

Hvis jeg var maler — XX

Se hvad der er foran dig.
Er der noget, du aldrig har set før og aldrig kommer at se igen?

Strengt taget er der ikke to ting, som er ens. Ikke to øjeblikke, som er de samme.

Rytme er menneskets forsøg på at reducere tilfældigheder, eller hvad?

Ryler på stranden

Jeg ved ikke hvorfor de små fyre her er mine venner, sådan føles det på en ensom onsdag, men der var ikke andre spadserende ved Stængehage og de gad ikke lette før jeg var tæt på. Desværre var der ikke meget lys (1/30 sec) og jeg har hverken stativ eller kikkert, og rylerne bevæger sig jo hurtigt, så det var kun eet billede, taget i nogen afstand, som ikke er så rystende uskarpt, at man kan se fuglenes ben og krop imod vandspejlet. De bevæger sig som ballerinaer.

Vær positiv: Man kan se at det er fugle

Det er lettere at få et minimalt rystet billede hvis man ikke forsøger at holde kameraet stille, men laver en blød bevægelse og trykker på knappen når man regner med at kameraet peger i den rigtige retning 🙂 1/30 sec.

Udsigt mod Hundested

Billedet ovenover giver ingen mening, hvis du ikke kan få det op i mindst 20 tommer. Det er den samme udsigt, som jeg altid fotograferer, men lyset er jo helt anderledes idag. Der er ikke to ens dage. Billedet viser det sted i klitterne, hvor der er en vej, som går ind i skoven.

Kan du se, hvor den er?

Mørket sænker sig

Pludselig ser landskabets store hvide flader ud som en ørken.

Krybende polarnat

Om sommeren er der nogle digesvaler på denne strækning, hvor der forholdsvis sjældent kommer mennesker og forstyrrer. Det er nemt for digesvalerne at grave en lille hule i skrænten, når bølgerne har fjerne marehalm og hjelm.

Sommerfantasier

Written by Donald

Wednesday, February 24, 2010 at 23:57 GMT+0000

Posted in Liv

Onsdagsteori::Min by

Ejendomsforhold er nogle underlige nogen, endda i flere niveauer. Når man er død, hvem ejer så hvad? Min kartoffelskræller er ikke noget værd, når jeg er død. Den vil sandsynligvis blive kasseret. En kartoffelskræller duer ikke uden én til at føre den, – og i et større perspektiv skal der være nogen til at dyrke kartoflerne, høste, transportere, sælge, købe ind, bære hjem.

Men kartoffelskrælleren kunne være en sjældenhed, diamantbesat. Den kunne have historisk værdi, men hvis der ikke var et museum til at købe den, var det omsonst at forsøge at finde værdien. Den kunne være et samlerobjekt uden samlere. Brugsting uden brugere. Et hus uden beboere.

Værdien i kroner er afhængig af udbud og efterspørgsel. Glem alt om fremstillingsværdi; den har kun interesse, hvis der er efterspørgsel og man skal justere udbudet så prisen ikke falder for langt ned.

Selv om ordet ejendom bruges mest om bygninger, så bruger vi også talemåder, som udtrykker ejerskab, om større områder og ting, vi tager ansvar for: Vores klode – og i mindre format, min by. Jeg ejer ikke Vejby, men er sammen med 400 andre husstande enig i at der skal passes på Vejby.

Ejerskab i den bedste forstand er kærlighed, tilhørsforhold og ansvar.

Her er billeder fra min by:

Min vej

Mit tog

Written by Donald

Wednesday, February 24, 2010 at 13:44 GMT+0000

Posted in Blogosofi