Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for February 18th, 2010

Ymte

Jeg har ymtet noget om at fuglene her også spiser rugbrød, og det medførte en kommentar med henvisning til en anden kommentar, som jeg huggede og satte i en kommentar … nå pyt vi stopper her. Da jeg kunne se at Anjoe ikke lige har registreret min genbrug af hendes vintermenu for fugle, må jeg så spørge i et andet format: Må jeg sætte dine opskrifter på væggen her, Anjoe?

Menuerne alt i alt er frugt af forskellig art, brødtern vendt i smeltet margarine, store flade plader af smeltet svinefedt/margarine med solsikkekerner, havregryn og peanuts, og desuden lidt blandingsfrø og solsikkefrø!
Apropos nogles skriveri om katte, da vil jeg fortælle om Rimkogerens og mine oplevelser år tilbage, da vi boede på Midtsjælland og havde 2 skønne schæferhanner; begge flyttede med til det ditto Lolland! Men dér havde vi fra hyggestuen en terrassedør ud til en rimelig stor baghave – under 1 meter fra døren stod et 1,3*1,3 meter havebord, som fik fuglefodringsplade på, små 5 måneder årligt, og vi sørgede godt for flokken af fugle fodermæssigt, dog ikke så godt som nu. MEN, efter kort tid fik de mange forskellige arter sådan et ustresset forhold til vores hunde, at de spiste løs, selv når de 4-potede gik forbi på under en halv meters afstand – når de fjollede rundt på 1 meters afstand heller ingen reaktion. Imponerende, ik’, og når jeg gik ud for at tanke op, da var nogle skov- og guldspurve og rødkælke modige nok til at lande for at sikre sig førsteparket 😀 Vi havde rigtig mange fuglearter på besøg dengang; og indimellem når krisen kradsede, ja da kunne vi tælle 90 besøgende på en gang!
(Fra en kommentar hos Ellen)

Nu har jeg set at havregryn og andet får de små fugle til at komme til mit havebord, som desværre ikke er dækker med en plade. Sikken et griseri! Men idag så jeg også en krage, og det er jeg lidt ked af. Derfor satser jeg mere på genopfyldning af foderkassen i krattet og special roomservice for solsorten.

Mislykket billede af spisegæsten der holder spisepause

Advertisement

Written by Donald

Thursday, February 18, 2010 at 21:13 GMT+0000

Posted in Blogosofi