Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for February 9th, 2010

Tirsdagsbillede::Solnedgang på Ærø

Solnedgang

Fra vores korrespondent på Ærø har dax2 modtaget et smukt kunstnerisk udtryk for tidens endelige storhed. I følgeskrivelsen stod: Billedet er godt nok aftenrøde, men du må gerne brumme til.

Jeg er lidt i tvivl om jeg skal forsøge at bruge min slidte stemme. Men OK, på det sidste har jeg indimellem forsøgt at synge lidt,
“Nu nejer blomsterne. Og geden bræger
vemodigt, mens den be’r sin rosenkrans.”

Written by Donald

Tuesday, February 9, 2010 at 23:44 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Extra systoler – was ist das?

Jeg har lånt indledende afsnit fra Apoteket.dk og henviser dertil for den fulde text.
Sidst opdateret: 6. nov. 2009
Af Jan Kyst Madsen, overlæge, dr. med.

Ekstrasystoler betyder, at hjertet giver et ekstra slag, eller at slaget kommer “for tidligt”.

Hyppighed

Alle mennesker har ekstrasystoler – de fleste kun enkelte, men nogle mennesker har mange hundrede på et døgn.

Årsager til ekstra hjerteslag

Normalt udsender hjertet impulser i en helt fast rytme fra den såkaldte “sinusknude” i højre forkammer. Herfra breder impulsen sig ud i forkamrene, som trækker sig sammen og pumper blodet over i hjertekamrene. Den elektriske impuls standses kortvarigt i et lille “relæ”, kaldet AV-knuden, som ligger på overgangen mellem forkamrene og hjertekamrene. Fra AV-knuden sendes impulsen videre ud i hjertekamrene, som derefter trækker sig sammen og pumper blodet videre ud i kredsløbet.

Sinusknuden fungerer som et klokkeværk, der sender impulser med en konstant hastighed. Af og til opstår en spontan ekstra impuls et sted i hjertekamrene. Denne impuls får hjertekamrene til at trække sig sammen, men sammentrækningen kommer for tidligt i forhold til den faste rytme. Impulsen “slukker” nu den næste impuls fra sinusknuden, og der kommer først en ny impuls fra sinusknuden til det faste tidspunkt. Det betyder, at der bliver en særlig lang pause mellem ekstraslaget og det næste “rigtige” hjerteslag. Alle mennesker har ekstrasystoler. Hjertet slår cirka 100.000 gange på et døgn – og der er altid ekstrasystoler. Hos nogle er der bare et par ekstraslag, og hos andre er der måske op til 10.000 på et døgn. Ekstraslag kommer ujævnt fordelt på døgnet. I perioder er det måske hvert andet slag. Det er således i reglen helt normalt at have ekstrasystoler. I nogen tilfælde er ekstrasystolerne dog tegn på sygdom. For eksempel har patienter med åreforkalkning eller et ar efter en “gammel” blodprop i hjertet eller patienter med hjertesvigt hyppigere ekstrasystoler. I nogle sjældne tilfælde kommer ekstrasystolerne hurtigt efter hinanden. Det kaldes ventrikulær tackykardi og er tegn på hjertesygdom.

Written by Donald

Tuesday, February 9, 2010 at 20:37 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Christel udstilling?

I Horsens, byen, som afholder koncerter med Madonna og Dolly Parton? Udstilling af Christel-tegninger og malerier fra 50'erne?

Og så har vi lige smidt to indrammede tryk af Christeltegninger ud! Hah!

Tegneren Christel, som alle voksne danskere kender fra konfirmationstelegrammer eller de søde illustrationer i Søndags BT, døde i 1992. Et flot udsnit af hendes livslange produktion er samlet til en helhed og udstilles nu på Danmarks Industrimuseum i Horsens.
[…]
Hun blev født i 1919 og voksede op som skilsmissebarn i meget fattige kår. Christel blev gift med skuespiller og instruktør Johannes Marott, og de fik sammen tre børn. 30 års ægteskab sluttede med skilsmisse, og Christel flyttede alene til Rom, hvor hun levede omgivet af en stor vennekreds, til sygdom tog hende.

Written by Donald

Tuesday, February 9, 2010 at 18:07 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Hele billedet

Huskebloggen har et indlæg om Marie Krøyer, en omtale af en bog om Marie.

På forsiden er et billede af Marie. Det er et udsnit af et dobbeltportræt, hvor Marie har malet Søren (Peder Severin) der har malet Marie. Her er hele billedet (som Google fandt på 0.33 sekund).


Tak for lån af dette 120 år gamle portræt, Skagens Museum.

Huskebloggen skriver at Marie var ked af at hun ikke malede så godt som Peder Severin/Søren, men Søren var altså også et talent, der som barn begyndte med at illustrere sin adoptivfars biologiske storværk om fiskene i Danmark.

Written by Donald

Tuesday, February 9, 2010 at 10:20 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Fra syv til sytten

Dagen går fra syv til sytten, og den er blevet to timer og elleve minutter længere … av hva’?

http://www.nakskov-gym.dk/almadk/almadk.aspx

Written by Donald

Tuesday, February 9, 2010 at 9:49 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Mandagstema::Leken/lekent

Legesyg, legeglad, som legebarn, munter, i spilophumør – jeg synes det lyder som en Norsk ord med mange oversættelser til Dansk.

Det er et tema, som man burde illustrere med børn, der kaster snebolde og hunde, der springer rundt i sneen og kommer ind i varmen med en lugt af mølædt tæppe.

Her er et forslag til en illustration: En ung mand, som morer sig med at køre på knallert henover en våd stubmark! Ah! Farten i håret (eller henover hovedbunden) – at mærke hvordan kroppens bevægelse gennem rummet ikke behøver at være hæmmet af benenes længde eller musklernes styrke (eller svaghed).

Vrooom ... henover stok og sten

Men man kan også illustrere det med en pilot, som morer sig ved at lave loop, der får passagererne til at kaste op (eller ned?) og en snowboarder, som bruger timer på at drøne op og ned.

Du finder hele Mandagstema holdet på “mandagtema.blogspot.com” – (det er ikke en fejl at det er uden S).

Written by Donald

Tuesday, February 9, 2010 at 2:41 GMT+0000

Posted in Blogosofi