Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for February 8th, 2010

Hele sætninger på et (ellers) smukt sprog

“Er du god til tysk?” siger vi på dansk og mener noget i retning af “Er du i stand til at forstå og tale det tyske sprog på et niveau, så du ubesværet kan kommunikere med andre mennesker?”

Den korte og den lange sætning betyder det samme, ikke? Der er tidspunkter, hvor vi skriver undervisningsvejledninger og målsætninger og er nødt til at bruge sætningstype-2, men det er ikke sjovt og det kan gøres bedre end i mit eksempel.

AagePK fortalte om hvad man laver på Bergmannsheil. Jeg slog op og fandt mange informationer om denne interessante institution, som nu er universitetshospital for Ruhr-Universitetet.

Men det gamle navn for denne institution skræmmer mig: “[…] formerly known as “Bergbau-Berufsgenossenschaftliche Krankenanstalten Bergmannsheil”

Lidt af en digression …

Måske er jeg alligevel fastgroet i det Danske overspringssprog med halve sætninger og kaldenavne på dåbsattesten (Rikke i stedet for Frederikke) sådan som vi Danskere bruger det.

Vi taler med sammentrækninger, der virker helt selvfølgelige. “Sssduik” er en sammentrækning for “Synes du ikke også at det forholder sig sådan?” og ingen er i tvivl om hvad du siger, hvis du har den præcise rytme i udtalen af “S”erne. Med sådan et sprog har du et problem, hvis du vil sige andet end det man plejer. Ingen kan forstå hvad du siger, hvis det lykkes dig at skrue en hel sætning sammen.

Jeg tror, at det er på den måde dialekter opstår. Man behøver ikke at sige hele ordet, der er jo ikke andre ord, som begynder med den lyd.

Tysk er et smukt sprog og har den fordel fremfor Dansk at dets sprogvogtere indtil videre har fastholdt et generelt, standardiseret sprog; dialekter duer ikke når man vil skabe kontakt på tværs af herreder og grænser. Den almindelig Tyske mand M/K har protesteret imod at navneord skulle staves uden stort begyndelsesbogstav! Det støtter jeg også! Danmark er jo et sprogligt U-land, hvordan kan man finde på at skrive bogstavforkortelser med minuskler?

Det giver forøvrigt det morsomme resultat, at “IT-universitetet” sommetider staves “It-universitetet”, og så er det bare at jeg mener man har mistet lidt af logikken (eller hvis du foretrækker buzzwords: sammenhængskraften) mellem sprog og skrift.

Jeg holder meget af det Tyske sprog, mere end jeg troede finder jeg ud af mens jeg sidder og skriver; jeg husker stadig “Die Küchenuhr” af Wolfgang Borchert. Så meget tryghed i et barndomshjem, og så en bombe – psst – så er det væk. Det skulle de have tænkt på inden de bombede Warszawa, tænker man måske. Jo, men man lærer også at der ikke er sammenhæng mellem “land” og “krig” og “had” og “bomber”. Den lille mand betaler, ellers ville den store mand ikke have magt.

Tilbage til emnet “hele sætninger”.

Jeg troede, at jeg var god til hele sætninger. Jeg troede også at jeg var nogenlunde god til Tysk, men da jeg læste det nedenstående afsnit fra Bergmansheil blev jeg klar over, at jeg har taget fejl, jeg blev urolig: Er jeg nu også en af dem, der ikke kan forstå lange, hele sætninger? Introduktionen til Bergmannsheil er desværre for meget for mig. Det er utroligt svært at forstå:

Ord som Berufgenossenschaftlichen skræmmer mig. Lidt ligesom danske ord, fx. dette: dobbeltbeskatningsoverenskomster. se http://www.skm.dk/love/dbo/

Aus der berufsgenossenschaftlichen Tradition heraus haben Patienten mit Arbeitsunfällen und Berufskrankheiten das Bergmannsheil geprägt. Heute deckt das Bergmannsheil als Klinik der Maximalversorgung ein breites Spektrum universitärer Spitzenmedizin ab – die unfallmedizinische Ausrichtung zeigt sich aber auch heute noch in den speziellen Versorgungsaufträgen für Rückenmarkverletzte,[fortsættes]

Wat? Rückenmark-verletzte? Rygmærke-såret? nåh, måske rygmarvsskade. Brækket ryg, siger vi helt uvidenskabeligt på Dansk.

Videre hedder det:

[fortsat]
Schwerbrandverletzte und Schwer-Schädel-Hirnverletzte sowie in den chirurgischen Schwerpunkten der Unfallmedizin und der Plastischen Chirurgie.

Opremsninger med sådanne lange ord? Skriver vi virkelig sådan, når vi vil gøre os forståelige, give et godt indtryk af, hvad vi laver? Schwer-Schädel-Hirnverletzte … Svære tilfælde af hjerneskade? Hvis jeg ikke havde det, får jeg det da af at læse den text.

Chirurgischen Schwerpunkten der Unfallmedizin … Prøv igen: kirurgi ved ulykker?

Nej, det er ikke det samme, det ved jeg godt. Men alligevel, hvad vil de opnå ved at liste alle de ting så præcist som muligt?

Måske skulle jeg flytte dette sure indlæg over på min helt private weblog for sproglige brokkerier, som jeg har i fred helt for mig selv.

Written by Donald

Monday, February 8, 2010 at 18:18 GMT+0000

Posted in Brok

Tage på vej

Morgen-P1 havde et godt råd til stress-ramte:

Lad være med at identificere dig med dit arbejde.

Kan man det?

Overskriften randt mig i hu (hu hej) da jeg skulle finde ud af hvordan jeg bedst kan beskrive det, som jeg mener er kimen til stress.

Jeg er på vej.

Jeg har ikke nået mine mål, ikke alle sammen,
men jeg tager ikke på vej af den grund.

Written by Donald

Monday, February 8, 2010 at 10:45 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Er stress en modediagnose?

Stress har afløst betegnelse “nervesammenbrud” og begge er opsamlingsdiagnoser – “catch-all”. Tro ikke at det er overfladisk eller at folk ikke lider under stress. Det har jeg set siden min tidlige barndom, men jeg har aldrig haft passende ord at sætte på. Hvis stress er en modediagnose, så er modediagnoser gode at have.

Hvordan oversætter man bedst “catch-all” til dansk? Fang-alt?

Stress er om ikke socialt acceptabelt, så dog forståeligt, kendt, accepteret som et problem. Det hjælper at bruge modeord, stress-coaching, være omstillingsparat og være parat til nye udfordringer.

Jeg har aldrig været god til den slags ord måske fordi jeg ikke har lært dem eller den mekanik, som danner nye ord, i tide. Jeg har slet ikke lært den slags derhjemmefra, men man kunne måske forvente at jeg havde lært en del af denne type sprogbehandling gennem min studietid.

Da jeg i sidste uge havde lovet at være ordstyrer eller konferencier (er det ikke sådan en underholdnings-Leisner?) på en Konference om Stresshåndtering, læste jeg op på stoffet og faldt over flg.:

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article/13336908/
20. juli 2008

“Stress er ingen diagnose; grunden til at ordet stress er blevet så
udbredt er, at det ikke er tabubelagt som f.eks. panikanfald, angst
eller depression. Eller også har folk svært ved at sætte ord på
deres reelle problem,” siger Marianne Breds Geoffroy, overlæge ved
Alkoholenhederne ved Hvidovre Hospital og forfatter til en bog
om stress.

Befolkningen er enig. I en ny Gallup­måling, som Berlingske Tidende
har fået lavet, erklærer 60 pct., især mænd og ældre, sig enig i,
at alt for mange danskere får stillet diagnosen stress uden at være
egentligt syge.

Det forekommer mig at være et virksomheds-synspunkt, dette at stress er en diagnose hvor man ikke er egentlig syg. Hvis ikke man kan gøre noget ved livets problemer, så taber man evnen til at handle. Det er ikke en infektion, men ordet sygdom er det eneste vi har – hvis vi da ikke lærer at acceptere at stress er stress! 🙂

Næhæ! Lyt i stedet til nedenstående follow-up på TV2 “nyheden” ovenfor (en nyhed som ikke var en nyhed!)

Af Line Holm Nielsen, linberlingske.dk
Onsdag den 23. juli 2008, 20:55

Det har vakt både irritation og forargelse hos læsere, at eksperter i søndagens Berlingske kaldte stress for »modediagnose«. Men der har altid været brugt skiftende betegnelser hos dem, der ikke kan eller vil følge med tidens krav.

De store modediagnoser skifter med påfaldende regelmæssighed cirka hvert syvende år. Engang talte man om hysteri, dårlige nerver eller kronisk træthed. Så fik vi »burnout« i 1970erne, i 1980erne kom fibromyalgi efterfulgt af piskesmældslæsion, og nu er det stress, der er den store synder i syge- og pensionsstatistikken.

I virkeligheden er det alt sammen det samme, sygdommene handler om: Nemlig typisk kvinder i det offentlige, der arbejder hårdt, får en ringe løn for det og har svært ved at få tilværelsen med krævende job, husførelse og børn til at hænge sammen. Derfor søger de, ofte forståeligt nok, en samfundsanerkendt udvej.

Sådan lyder den let provokerende udmelding fra Lise Ehlers, pensioneret neuropsykolog, der i mange år har beskæftiget sig med sygdomsmønstre i befolkningen.

Let provokerende? Synes du det er let provokerende?

En stress-buket

Written by Donald

Monday, February 8, 2010 at 10:35 GMT+0000

Posted in Blogosofi