Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 2010

Drømmefangeren og tankespind

AF en eller anden grund virker det fint at se DR2 via TCP/IP ved hjælp af info fra DR’s hjaelp-side.

Men jeg er ikke blevet mere overbevist om at der er noget ved at se TV. Tværtimod. Jeg så begge afsnit af serien “Drømmefangeren” og undrede mig allerede i starten over at den var så uvirkelig. Ikke de fire pigers livssituation, det er meget realistisk, heller ikke de mange personer, som er godt tegnet og fint spillet, men politiets efterforskning er jo nærmest amatøragtig og i virkelighedens verden har vi set mange exempler på, hvordan en politistyrke kan optrevle et mord ved at

  1. udspørge alle personer der har været i berøring med offeret på kryds og tværs,
  2. checke oplysningerne mod hinanden og finde ud af hvem der holder oplysninger tilbage,
  3. skaffe baggrundsoplysninger om relaterede hændelser og nærliggende personer, fx. indsamle DNA-prøver fra alle naboejendomme eller i det mindste iværksætte et rundspørge.

Beskrivelsen af politiets arbejdsmåte er rent tankespinn.

Følelsen af at serien fremstiller politiet som urealistisk udueligt blev rigtig slem, fordi politiet, her først og fremmest hovedpersonen Cato Isaksen, ikke undersøgte, hvad de forskellige unge i “festgruppen” havde af bekendtskaber og andre aktiviteter. Det er ikke undskyldning nok, at Cato’s søn var en del af gruppen. I anden del her til aften blev det så afsløret at den ene af de unge mænd havde købt tre lejligheder og vupti, så var sagen opklaret, for i den ene lejlighed holdt morderen til.

Resten af kriminaldramaet var eminent skruet sammen – drama, rørende scener, uhyggelig stemnings-lyde (en slags musik) og fotografering helt i top.

Jeg er vildt forbavset over at jeg kan se så godt fjernsyn på denne her fladskærm (som først og fremmest er til computerbrug.)

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med Arnaldur Indridason’s måde at fortælle om politiarbejde; der er meget mere styr på det, det virker langt mere troværdigt – også når der ind imellem er berøring med åndelige eller ligefrem clairvoyante elementer.

Jeg synes at jeg engang har hørt en nordmann fortelle at den serien har vært kritisert i Norge netopp for ikkje at vere så realistisk, ikkje ha styr på hvordan politiet må arbeide, men jeg kan ikkje finde noen anmeldelser af filmen. Derimod kan jeg se at jeg kan købe Unni Lindells roman og købe filmen som DVD.

Written by Donald

Saturday, January 30, 2010 at 23:41 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Billed ABC::S for Skumring

ABC i ord og bilder er nået til S.

I dag smeller vi til fra start og satser på at S er en lett bokstav!!!
Har du et innlegg på bokstaven S klart, er du hjertelig velkommen til å sette deg på listen under her:) Husk direkte link til ukens innlegg!

S for skumring

Hvad er en skumring? Ordet generede mig. Når jeg læste børnebøger var der ofte ord, som jeg ikke kendte hjemmefra, og heller ikke hørte i skolen. Det var især ord som skumre, skumring, slud, stegeso, stilet, stortrøje, stramaj, skovskade, studehandel – jeg kunne blive ved. Jeg var godt klar over, at min mor ikke talte dansk som andre danskere, og jeg lyttede derfor meget efter nye ord i skolen og på gaden.

Der falder slud i skumringen

Men nogle ord bliver man ikke fortrolig med, fordi de på en eller anden måde lyder forkert, når man ikke har lært meningen med dem: Skumring? Skummer det? Er det som om man er begravet i skum? Er mørke en slags skum? Er skummelt noget med skum? Er skumringen noget skummelt? mørket er da ikke skummelt – mørket er uhyggeligt! Er det skrummel uden “r”? Nej selvfølgelig ikke. Men det lyder som noget skum-agtigt noget.

Efterhånden finder man ud af, at ordet bare er et gammelt, dumt meningsløst ord for “aftenmørke”. Men hvorfor siger de det så ikke bare? Hvorfor skriver de ikke bare aftenmørke eller halvmørke?

—oooOOOooo—

Flere esser! S for Søerne

Søerne i København er frosset til og dækket med Sne

Ved Søerne i København ligger der Smukke huse. Mærkeligt nok har det ikke altid været mondæne adresser, men nu hersker der ingen tvivl, Søerne er det Smukkeste sted i København og der bliver passet på dem. Metroen fik lov til at bore en tunnel, men bygherren fik ikke lov til at tage ret meget af vandet!

Written by Donald

Saturday, January 30, 2010 at 1:39 GMT+0000

Posted in Ord

Onsdagsteori

Landvinding eller landskabsregulering.

Jeg læste en roman, “Tavs som graven” af den islandske forfatter Arnaldur Indriðason. Nu har jeg fået tørret kinderne. Kom i tanke om at vejene i Island, som går indover bjergene, er ufremkommelige om vinteren. Langs kysten er der veje, men på den sydlige del var det indtil for nogle årtier siden ikke muligt at bygge veje: Der er en gletscher, der somme tider sender store vandmasser ned, og de skyller jo alt væk. I virkeligheden er den sydlige kyst et delta på det sted. Men jeg husker at islændingene på et tidspunkt alligevel byggede veje, og første hold veje blev så skyllet væk.

Kjartan Petur Sigurdsson ©2003 KPS har taget de flotteste billeder, man kan tænke sig. Tak for at låne 4 af dem!

Vejen langs sydkysten blev repareret, og der er nu igen en ringvej hele vejen rundt om øen. Men hvordan mon det ser ud? Google er min ven endnu engang:

Overblik over Island sydkyst

Men de billeder, som sydkystens turistbureau lokker med, forlanger at man kan læse landskaber. Kan du det? Kan du forklare, hvad det er, de har gang i her?

Ingen kan være i tvivl om at mennesker har præget dette landskab

Vejen går et stykke inde, og ud mod vandet er der spor af pløjning eller hvad?

Klippeodden ligger ud for Vestmannaøyar

Her er sporene efter (jeg gætter) inddæmning og pløjning endnu tydeligere.

Vandet har formet brinkerne i et snuptag

Ved synet af denne bro tænker jeg: Den kan skylles væk på to minutter. Eller hvad?

Denne bro har støttepiller i strømmen

Broen her er mere sårbar; en flodbølge kan tage broen, men ideen må være at flodløbene er reguleret højere oppe. Hvordan finder man ud af det?

Det ser ud som om vandløbene er regulerede her

Written by Donald

Thursday, January 28, 2010 at 23:28 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tirsdagsbilleder

Når Januar synes trist, så tænk på at den kan optræde i mange farver og variationer.
Om morgenen, når du skal på arbejde, begynder det at lysne.
Efterhånden, sidste i Januar, får du solopgangen serveret på vej til arbejde – eller solnedgangen på vej hjem.

Alle fodsporene i sneen vidner om mennesker der leger her

Sollysets farveorgie i Januar

Written by Donald

Wednesday, January 27, 2010 at 1:22 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Mandagstema::Lengsel

Ugens ord:

Å, som jeg lengter etter sol og sommer – eller våren 🙂
Vi ønsket oss snø til jul, men nå som vi skriver slutten av januar kan den godt forsvinne … i allefall synes jeg det! Nok er nok … 🙂
Jeg ønsker meg vår … spirer i jorden, sol, sykler i gatene, lettere klær … ja, i det hele tatt alt som ikke har med vinter å gjøre 🙂
Derfor blir denne ukens ord:
LENGSEL

Indrømmet. Selv om jeg godt kan lide sne, så tænker jeg “hvor længe er der til Maj? … Januar er næsten slut, Februar – 1! Marts – 2! April – 3!

Kun tre måneder?

Sargents Apple udenfor mit vindue

Træerne blomstrer i Maj. Jeg bliver så glad over at se de mange billeder, jeg tog sidste år!

Selv om træet hedder Sargents Apple, så er det ikke et æbletræ. Blomsterne ligner lidt de sarte og lette æbleblomster, men det er et bær-træ. Nu i Januar spiser solsortene de bær. Det er heldigt at de smager så væmmeligt, at de ikke bliver spist om sommeren! Ellers var der ikke mad nu 🙂

Og når de har spist bærrene, sætter de sig på mit havebord og hakker i frøene i de flade skåle. Og så kommer bærrene ud i den anden ende! Sikke noget griseri! Men sådan er livet, og når det tør, så kommer regnen og vasker det hele af igen.

Jeg længes efter Maj.

Links til bidragsydere HER (via Mr. Linky).

Written by Donald

Monday, January 25, 2010 at 21:54 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Lufspejlinger

Grå er solen,
Gråt er sandet,
Gået i stå.
Hvad kan man andet.

Lavt over vandet er luften anderledes klar

Isen bider sig fast i en sidste krampetrækning

Fuglene vil gerne på ferie sydpå,
men i år havde de ikke råd.

Måger, ryler og svaner på banken ud for Stængehage

Svanerne er stolte af deres barn. Han er også dygtig!

Svanerne drikker forhåbentlig ikke for meget saltvand

Den lille lysplet til venstre for midten er fyret ved Hundested ...

Forunderligt, at man i gråt gråvejr alligevel kan se til fyret i Hundested, og desuden luftspejlinger af Sjællands Odde som ligger under horisonten. Rent teknisk må det være fordi det kolde vand køler luften lige over overfladen, hvorved der opstår en grænsen mellem kold og varm luft, der kan fungere som et spejl. Måske er det vandet som er roligt nok til at agere spejl. Jeg har desværre ikke skarpt syn (og kameraets zoom har heller ikke) så jeg kan ikke se detailler (huse, fyret etc.) jeg kunne blot se lysprikken fra fyret – og så kan man, hvis man henter billedet i lidt større format, se at der også er spejlinger hen langs kysten.

Written by Donald

Sunday, January 24, 2010 at 22:32 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tørklædepige

Da NillesUnivers skulle til Paris for bl.a. at se en Van Eyck udstilling, tænkte jeg, at når jeg nu alligevel havde en Van Eyck bog liggende, så måtte jeg lige se efter. Det er en gammel bog og reproduktionerne er ikke alle gode, og de fleste billeder er slet ikke Van Eyck. Alligevel faldt jeg for et af billederne. Hun har da smukke øjne:

Le Maître de Flémalle: Portrait de Femme, detaille

Sikke øjne – og så er de lavet af en mand (formodentlig) med farve og pensel 🙂

Som den kyndige iagttager kan se, er der reflekser i papiret forneden, jeg har endnu ikke fundet et sted, hvor jeg kan lave en opstilling og “hjemmestudio”, som yder billederne retfærdighed, det må være en af opgaverne idag. At købe en scanner kunne være en løsning, men jeg synes at billeder med kameraet har lige så mange kvaliteter (subjektivt: Flere kvaliteter), som scanninger ikke har. Det skal tages med det forbehold at jeg ikke har set så mange scannere/scanninger. Og så er der princippet om ikke at tilføre matrikelen mere hardware end højst nødvendigt!

Written by Donald

Saturday, January 23, 2010 at 10:51 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Lyt til al verdens radio

Efter at have læst om blog-værtindens 9 radioer kom jeg i tvivl: Har jeg ladet mig begrænse af min clock-radio og computer til kun at høre P1 og P1-podcast? I gamle dage hørte jeg BBC på kortbølge og senere CBC klassisk over nettet – men der er så mange gode ting fra DR.dk så jeg har ikke været “udenlands” i længere tid.

Hmmm … Google er min ven, nu er han det igen (frit efter de mere ungdommelige Skoller-shows).

Der findes en BBC-webside med link til radio-streams!

Ah!

og CBC kanalerne findes også, og kvaliteten er meget bedre end for 4 år siden.

Og det virker uden problemer (også på min Linux workstation, skriv evt. efter detailler).

Måske er mit “live” engelsk ikke så godt så jeg uden videre kan forstå nuancerne i BBC-1, men jeg synes altså bare at vores DR.dk er mere dybdeborende (efter 5-minutters lytning … nånej, der er dybde i den udsendelse om virksomhedsorg. som kører nu.)

BBC har mange kanaler som er let tilgængelige

Det mest udbredte streaming software bruges

Canadiske CBC står ikke tilbage for BBC

Written by Donald

Saturday, January 23, 2010 at 0:20 GMT+0000

Posted in Brok

Billed ABC::R for Ryler

Ugens bogstav er “R”Se flere indlæg om “R”, klik her.

Ryler - eller dværg-ryler - løber i strandkanten og fanger mange lopper og småkrebs

Rylerne er på besøg i juli, de trækker enten nordpå eller sydpå. Jeg tror de er på vej mod de arktiske områder hvor de yngler om sommeren. De kan finde på at løbe frem og tilbage, når bølgerne kommer hen over sandet på stranden, for så er der somme tider mad i sandet åbenbart. Man skulle ikke tro det kunne betale sig med al den bevægelse for at få nogle små mundfulde mad.

Lidt om R

Prøv lige at udtale sætningen “ugens bogstav er R” – Det lyder, som om man stammer.
Er “R” en lyd?
Er “R” et bogstav?
Er “R” et ærværdigt bogstav?

Nå pyt, der er jo en del ord, som ligner hinanden; men “R” er et vanskeligt bogstav, en vanskelig lyd, af mange flere grunde.

Det oprindelige “R” må have været et tunge-rullende “R”, som det, svenskere og italienere har. Det bruges af mange spejdere og vildmænd til at gøre opmærksom på at her har vi et andet menneskeligt væsen. “RRRRRRRrrrrr” bruges vist også som kaldesignal til parringsforspil i visse samba-stammer (og så skal det være i falsetto).

Men vi danskere har slet ikke sådan et rullende “R”, og når vi prøver at lære svensk eller italiensk (eller spansk) så generer det os lidt – vi skal liiige øve os lidt. Så er det nemmere med fransk, hvor man bare skal øve sig i at sige det tydeligt, meget tydeligt, det “R”, som vi engang havde på dansk. Nå nu foregriber jeg historien lidt.

Der må have været rullende “R”er på dansk engang. Jeg synes jeg har hørt Jan Katlev fra DSL fortælle at de gamle sjællandske og skånske dialekter lignede hinanden lidt, og at de havde rullende “R” dengang for 700 år siden. Efterhånden er dette “R” blevet til et drøvel-R men det gør jo ondt at sige det, når man er forkølet, så mon ikke det er forklaringen på, at det er forsvundet undtagen forrest i et ord? For det danske “R” er nemlig svækket til et hak i lyden eller næsten ingenting.

Somme tider er det en farvning af vokalen i de sammentrukne ord fx.:

Ta’ (tag fat, ta’ fat) – ta’r (tager, hun tager vagten imorgen)

Det morsommeste, synes jeg, er dog at der er nogle sprog, hvor begge typer “R” forekommer. Når man synger tyske lieder, så ruller man på “R” som om det var italiensk. Englændere kan gøre lidt at det samme i gamle engelske sange.

Written by Donald

Thursday, January 21, 2010 at 23:16 GMT+0000

Posted in Ord

Illustration-I

Mose i vintervejr

Mosen i Vejby, ved Saxenkol, her har jeg gået rundt mange gange denne vinter. Mosen er en levende organisme, som er gået i hi.

Holløselund Strand ved vintertide

Ved stranden er der ofte mere lyst.

Nysne dækker sporene fra i går

Jeg ser en gravemaskine – den er igang.

Gravemaskiner igang med kystbeskyttelse

Den gravemaskine kan udføre 20 mands arbejde på kort tid, men det, som den kan gøre ved kysten, er alligevel ingenting, hvis der er 3-4 meter høje bølger. Og det er der en sjælden gang imellem.

Aftenlyset falder på lagunerne mellem høfderne

Written by Donald

Thursday, January 21, 2010 at 12:06 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Er det kinesiske sprog for svært?

Det var en overraskelse for mig at “Sproglaboratoriet” havde hentet en professor i kinastudier ind for at fortælle om den sproglige udvikling i Kina.

Vi hører jo i gymnasierne og i medierne at Kinesisk er mange dialekter, og at de kinesiske skrifttegn, omend vanskelige, binder Kina sammen, fordi alle forstår de Kinesiske skrifttegn, der går “over” dialekterne, og at det er en slags piktogram-sprog med indbyggede metaforer – præcist nok, omend meget vanskeligt.

Men nu havde Christoffer Emil Bruun altså taget fat på emnet og hans gæst kunne fortælle, at Kineserne længe inden Maoisternes revolution havde været klar over, at der skulle arbejdes på at forbedre sproget og arbejde hen imod en ensartethed. Allerede i 1920, da Tom Kristensen skrev om Kina som et fjernt og eksotisk sted, vidste Kineserne, at hvis deres land skulle hænge sammen og kunne hævde sig politisk, så skulle de interne strukturer forbedres, og det krævede et standardiseret, let brugbart sprog.

Der har været kræfter i Kina, som argumenterer for et Latiniseret alfabet (altså lydskrift) men andre hævder, at det vil betyde et stort tab af Kinesiske værdier, så i stedet arbejdes der på at de nordlige dialekter standardiseres ind i et mainstream “mandarin”sprog, og at dette afspejles i et simplificeret sæt tegn, 10000, nogen siger man er ved at komme længere ned, 4-5000, eller også er dette et minimalistisk subset, som skal kunne bruges til kommunikation internt i Kina, og det ser ud som om en stor del af befolkningen forstår dette.

Men den Latiniserede udgave af Kinesisk eksisterer alligevel i bedste velgående, for den har vist sig at være den letteste måde at lære skriftsproget, så det bruges, fortalte professor Jørgen Delman, i skoler til indlæring af mandarin.

—oooOOOooo—

Aha! tænkte jeg. Jeg er ikke sikker på at jeg husker rigtigt, men jeg synes, at jeg havde sendt et spørgsmål til Laboratoriet om ikke de ville tage fat på standardisering af sprog og tillige havde stillet et spørgsmål om hvorfor der er en sådan modstand i Danmark mod at stræbe efter tydelig og ensartet udtale. Jeg var derfor meget glad for denne udsendelse. Laboratoriet hældte vand på min mølle!

En udtale er noget personligt, men personligheden forsvinder ikke, selv om man bruger kræfter på at forbedre udtalen. Så har i min holdning til udtale!

Written by Donald

Thursday, January 21, 2010 at 11:30 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Kunne det være ruten til verdensfred?

Hanne Voighel i P1 idag kl.11:30, om at være dansk, statsløs, flygtning, og om at ønske sig en verdensborgerkultur, som har plads til alle.


http://podcast.dr.dk/P1/VITA/2010/VITA_1001210530.mp3

Written by Donald

Thursday, January 21, 2010 at 11:00 GMT+0000

Posted in Blogosofi