Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Billed ABC::O for Ovn

Billed-ABC er nået til bogstav “O”

Jeg kan godt lide ideen med en Billed-ABC. Det kan bruges til at illustrere sammenhængen mellem bogstaver og ord. Ordblindhed lettes meget ved at lære bogstaverne grundigt, lege med dem, finde de sjove ting ved formen. Alle kan være med til Billed-ABC, (meld dig til på http://abctema.blogspot.com/) og de mange typer bidrag gør det til lærerig underholdning. Det er vel at sammenligne med en selskabsleg af de bedre.

Men AK! Jeg ville så gerne have en lille ting med et navn, som begynder med “O”, en ting, som børn kunne tage i hånden og sige “Oooo — ooo — ooo” – og så måske klukle lidt 🙂

Der var bare ikke et godt billede af en Ost, eller en Obo, eller en Oldemor, eller en Opskrift, eller en Operation, Omkørsel, Overbelastning, Oppegående, Ostentativ, Ozelot, Ottearmet, Ozonlag – nej og efter et par timer har jeg opgivet. Det bliver denne OVN fra et køkken på RUC.

Oprigtigt talt er mit billede af en ovn ikke noget særligt godt billede. Jeg kan huske at jeg tog det fordi jeg vidste, at nu måtte jeg snart tage en beslutning om at holde op på RUC p.g.a. helbredet og så ville jeg gerne huske, hvordan der så ud, så jeg gik med kameraet i lommen og tog et billede i ny og næ, når jeg syntes at der var noget interessant.

Køkkenerne i de nye Henning Larsen-Tegnestue bygninger er ikke uden problemer, men de viser en grundlæggende god ide: Man mødes om måltidet og man snakker hyggeligt, når man tager en kaffepause. Sådan var det i det oprindelige huse på RUC, nu RU (hvis nogen ellers tror at man kan lave om på sådan en branding!)

En ovn i afdelingskøkken på RUC

I de nye bygninger var der også et køkken til hver afdeling, men af en eller anden grund er de store forelæsningslokaler lagt i samme rum som køkkenet og det fungerede ikke godt ret mange steder. Der er blevet sat skillevægge op, og arkitekten græder fordi lyset i lokalerne nu falder fra en side og slet ikke giver rummet den spænding, som de store, åbne lokaler har.

Men der var brug for et køkken OG forelæsningslokaler, ikke køkkenforelæsningslokaler.

Jeg var (lidt) forbavset over, at der både var ovn, mikrobølgeovn, opvaskemaskine, køleskabe og kaffemaskine på køkkenerne – det er jo vildt, når man har boet i en koksopvarmet lejlighed uden varmt vand.

Men sådan er der jo så meget.

Written by Donald

Thursday, December 31, 2009 at 1:26 GMT+0000

Posted in Blogosofi

33 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Alle hus har en ovn, et nødvendig møbel.

    ang. snømengden du kommenterte i bloggen min: JO, snø veier mye. Denne som ligger nå er tettpakket på grunn av sno. Når det begynner å regne blir den enda tyngre og om det snør enda mer på toppen av denne blir den også meget tyngre. Normale hus har ingen problemer med snø, men det skjer unntak, dessverre, at tak må gi tapt. I Norge skjer det ofte for idrettshaller og slikt. Ingen fare med hustakene våre, det går fint. Tak i Norge har gjerne god helling, men det finnes flate tak også; De MÅ måkes! Ha et Godt nytt år.

    Marita

    Thursday, December 31, 2009 at 8:21 GMT+0000

    • Uha ja, hvis det begynder at regne bliver sneen som en svamp! det havde jeg ikke tænkt på.
      Jeg kan tænke mig at der er et marked for vedligehold og snerydning på flade take.
      Takk for utdyping (clarification) 🙂

      Donald

      Thursday, December 31, 2009 at 10:13 GMT+0000

  2. Køkkenforelæsningslokaler, det er vist et ord, jeg ikke har set eller skrevet før. Sådan går det jo nogle gange, når arkitekters visioner skal afstemmes med det praktiske livs krav. I det hele taget synes jeg, at køkkener skal have en dør, man kan lukke, hvis man ikke har gidet at vaske op. Jeg har boet i flere lejligheder, hvor køkkenet var i den ene ende af stuen. Ikke en god idé, men det ser da meget smart ud, hvis man altså har gidet at vaske op. Men alle ens ting kommer til at lugte af mad …

    Henny

    Thursday, December 31, 2009 at 9:08 GMT+0000

    • @Henny, det var også min tanke, da jeg af nødvendighed købte mit lille hus, jeg ville så gerne have haft et køkken, som kunne lukkes af. Ikke kun fordi man ikke gider vaske op, men mere på grund af luft og lugten.

      Det må være et nyt ord, “Køkkenforelæsningslokaler”, jeg tror vi kaldte dem for køkkener eller ved numre, 43.2.29!

      Men når man har brug for et ord, må man gerne lave et, ikke?

      🙂

      Donald

      Thursday, December 31, 2009 at 10:18 GMT+0000

  3. Ak ja, de arkitekter!! Jeg gik på Blågård Seminarium, da det blev bygget. Den store guru ville ikke tillade en bred bordkant på forsøgsbordene, så vi kunne spænde instrumenter fast. Arbejdslamperne burde sidde bag os, det ville give en spændende silhuetvirkning, for dem der gik udenfor om aftenen. (Det var rent dagseminarium med Utterslev Mose som nabo) osv. osv. Værst var at kemilokalets stinkskab blev slutte til friskluftsindblæsningen.
    Vi ryddede en helbygning, da vi afprøvede stinkskabet med en trykluftsflaske svovlbrinte…..

    Farvel år 2009
    Goddag år 2010
    Må dine bedste drømme
    blive opfyldt
    inden du siger:
    ”Farvel år 2010!”

    Rimkogeren

    Thursday, December 31, 2009 at 9:12 GMT+0000

    • Av av av, det lyder som om arkitekten på Blaagaards Seminarium har sovet i kemitimerne! Det var dog utroligt. Jeg går ud fra at I vidste hvad I gjorde, da I afprøvede stinkskabet 🙂

      Anbringelsen af arbejdslamperne er da vildt forkert. Heldigvis kan bygherren dog ændre sin bygning, når der er grunde til det! Men der kunne komme fortolkningsspørgsmål ind på de forfærdeligste tåbelige ting, det kan jeg da godt forestille mig.

      Tak for din hilsen, jeg glæder mig til 2010, fordi det forhåbentlig bliver muligt at sælge andelslejligheden på Frederiksberg uden alt for store tab (eller uden at skifteretten skal ind over med tvangsauktion eller hvordan man nu gør, hvis et “bo” ender med at være insolvent.)

      Tak for gode ønsker og

      Godt nytår til Jer i Kogeriet 😀

      Donald

      Thursday, December 31, 2009 at 10:40 GMT+0000

  4. Ja, i disse juletider vet jeg ikke hvordan det skulle gå uten ovn:-)
    Ønsker deg en riktig så flott Nyttårsaften!

    Spiderdama

    Thursday, December 31, 2009 at 9:36 GMT+0000

  5. Ovn er en fin O. Og du har en fin hisorie om arkitektur og innredning fra ditt lærested. Et riktig godt nyttår til deg!

    mormonsen

    Thursday, December 31, 2009 at 10:11 GMT+0000

    • Tak Mormonsen, Riktig godt nyttår til dig også 🙂

      Donald

      Thursday, December 31, 2009 at 10:41 GMT+0000

  6. Ovn er bra å ha, nå skal min skiftes ut, mon tro om den nye er like bra ?
    Ønsker dig et riktig godt nytt år 2010 😀

    Sommertid

    Thursday, December 31, 2009 at 15:04 GMT+0000

    • @Sommertid: Hvis din nye ovn er hurtig til at varme op og giver jævn varme, så er den god nok. Jeg håber at den er bedre end den gamle 🙂

      Tak for nytårsønske og godt Nyttår 2010 til dig og dine 😀

      Donald

      Thursday, December 31, 2009 at 15:13 GMT+0000

  7. På et billede fra øen Sild’s nøgenbadningsstrand havde en morsom mand følgende kommentar: “Im Sommer fragt man: ist der Ofen schön. Im Winter: wärmt er auch?”
    En bekendt satte her i efteråret sin store samling af danske, norske og tyske støbejernsovne på auktion hos Lauritz.com i Flensborg. Der ville du have haft motiver; desværre havde min kone, og pladsen herhjemme, sat stop for investeringer af den art. De var et museum værdigt.

    AagePK

    Thursday, December 31, 2009 at 16:20 GMT+0000

    • @AagePK: Er det kun på Sildenes Nøgenbadningsstrand at man siger sådan? Nej vel 😀

      Hvis man skal lave en børne-ABC med tilhørende ting og historier, så må tingene ikke være på størrelse med en støbejernsOvn, så skal vi finde noget mindre, som fx. “Ordbog”, “Objektiv(linse)”, “Obo” (men de er også store), “Od” – selvfølgelig, det skal være en spydspids, en OD!

      Anbragt i en sættekasse med sandpapirbogstaver, og små pixi-bøger med historier om cirkelen, formen, mundens facon, lyden, nemme to-bogstavsord, OD, SO, OS, ON, NO, OLe, LO, OM, MO, OP, PO, OT, TO, OV, VO, OX, XO, OZ, ZOo.

      Problemet er, at ikke ret mange af de ord er til at tage og føle på, og nogen existerer slet ikke på Dansk, og det skulle være vigtigt for at børn får følelserne med og derfor kan lære at læse på en eftermiddag.

      Men OÐ er go’ nok, selv om OD (hårdt D) eller OT ville være bedre.

      Send din kone blomster 🙂

      Donald

      Friday, January 1, 2010 at 11:39 GMT+0000

      • Sig til barnet:”Luk øjnene, og stræk en flad hånd frem” og læg en ORM.
        Det glemmer de ikke lige med det samme. På samme måde, når mine børn i geografi kom til Stillehavet, og de ikke kunne svare på spørgsmålet:”Hvorfor hedder det Au-stralien” selv svarede:”Fordi det ligger ved siden af Niv Zealand!” og lod ord følges af handling.

        AagePK

        Thursday, January 7, 2010 at 20:12 GMT+0000

      • Åh – du må have moret dig med de børn AagePK og de må (ofte) have haft det skønt.

        Når man har lært at læse så er det skægt med ordforvrængninger som AV!stralien.

        Men måske vi skulle starte et nyt ABC-kapitel: Kender du noget til hvordan man kan hjælpe de børn, som IKKE får lært at sætte bogstaverne sammen i første klasse (eller i børnehaven)?

        Donald

        Thursday, January 7, 2010 at 21:21 GMT+0000

    • Jeg gik jo som regel den modsatte vej: ord-billed-metoden.
      AND
      EN AND
      ANDEN
      Jeg har en video, hvor min 3-årige datter, med den fineste gestik læser op af Halfdans ABC. Hun havde lært den udenad, og kunne deklamere den , allerede mens hun blev puslet, så det var rent skuespil. Men den sparkede benene væk under mine elever i skolen. SÅ gjorde de noget ved det, hæhæ!
      Vi fik også senere et lille program, hvor eleverne skulle indsætte manglende bogstaver, så det passede med billedet på skærmen; det gik til både dansk og engelsk, meget populært blandt børnene, også i specialundervisning.

      AagePK

      Friday, January 8, 2010 at 13:00 GMT+0000

      • @AagePK: Det er morsomt at din datter kunne den udenad og det er gode metoder som du fortæller om.

        Men hvad gør en ordbillede-læser hvis der dukker et nyt ord op, som man skal stave sig igennem?

        Ordet “And” er et meget godt eksempel fordi det stumme “d” er en skamplet på vores danske stavemåder, som dog i nødsfald her kan retfærdiggøres med udtaleforskellen mellem min gamle kollega “Ann” og min aftensmad “And”. (Men “Anderledes” og “Andesteg” udtales på samme måde som “Annerledes” og “Annesteg”.) Tysk “Ente” kan vist hjælpe lidt på forklaringsproblemet, etymologi er godt.

        Der er jo forskere, som mener at de ordblinde i specialklasserne er havnet der, fordi der aldrig er nogen, der har “trænet” ord som IIIISSSS K!OOOOO
        SSSS-OOOO.

        Der kunne være noget med indlæring af lyd+symbol, som vi andre tager for selvfølgeligheder, men disse børn og voksne aldrig har øvet, eller lært, og som de af en eller anden grund har sværere ved at kapere. Forbindelsen mellem lyd og bogstav fortjener større opmærksomhed (også for voksne, der jo ofte har svært ved at udtale dansk på en forståelig måde.)

        Donald

        Friday, January 8, 2010 at 14:23 GMT+0000

      • For en del år siden lærte jeg via tysk fjernsyn, igen-igen, at det via ordbilledet, som gadebørn i Carracas, Venezuela, lærte navnene på gaderne. De havde aldrig gået i skole, men for at kunne finde rundt var de jo nødt til at finde ud af det på en måde.
        Men memory-spil med at parre ordbilledet AND med billedet And, og derfra videre til at finde antal ord AND i bladet Anders And, så lærer de fleste unger, at det hedder altså bare and med d, også fordi Anders er en Andrik, ikk’?
        Etymologi kommer først, når de kan sige: En tandløs kælling kan kun spise vælling.
        Hun kan ikke spise ænder, for hun har ingen tænder.
        Søndagsmorgenordgymnastik i familien, da jeg var barn i Slesvig.
        På Ærø skal de også lære at sige: Hu’ to’ ei’ vaj-spaj o jek tæ strain ætte straj-saj.

        AagePK

        Friday, January 8, 2010 at 16:19 GMT+0000

      • @Aage: Takk skal du have det var da en uforståelig sætning:

        Hu’ to’ ei’ vaj-spaj o jek tæ strain ætte straj-saj.

        Hun turde ikke veje sig og jeg tænker det er anstrengende at strække sig. [Min gendigtning]

        Med volapyk skal volapyk fordrives :mrgreen:

        Men mere alvorligt: Jeg tror ikke at gadebørnene i Caracas kan læse, når de kan genkende et ord på et skilt. Jeg vidste også, at der stod “BAGER” over min yndlingsforretning – indtil jeg kom i skole og fandt ud af at der nok stod “Konditor”.

        Det er en videreudvikling at parre et billede af en “AND” med det trykte ord, men som en god programmør ved, så er det bedst at kunne reducere en opgave til mindste betydningsbærende enhed.

        Så derfor er det vigtigt at kunne læse et-bogstavs-ord før man kan læse fler-bogstavs-ord.

        Å,
        Ø,
        Iiii altså
        Ssss (stille)
        Oooo (Oh nej)
        A! Hvor smager det godt!
        Uuuu hvor er er uhyggeligt – og så er springet ikke langt til to-bogstavsord: “TO”, “TI”, “TA”, “SO”, “SI”, “SA”.

        Børn kan lave ord (TA og SA). Når man har lavet dem, skal man til at læse ordbilleder, men ikke før. Det samme gælder for nodelæsning: Man er nødt til at kunne læse en node ad gangen, og når man så kan det, skal man lære at overskue blokke af 2-3-4-5 noder på en gang – og derefter horisontalt perioder, længere rækker ad gangen. For klaverspilleren yderligere den vertikale dimension.

        Efterhånden som man bliver bedre til at læse noder, bliver processen automatisk, men man skal stadig kunne se forskel på en septim og en sext – svarende til fx. forskellen mellem råde og råder.

        Det du skriver om at etymologierne må vente, forstår jeg ikke.

        Ord som “IS” og “SO” er grund-ord, mens “tiliset” (“til-iset”, “over-iset”) “møgso” og “pindso” er afledninger – det er etymologi i børnehøjde.

        “Torso” er en helt anden historie.

        Donald

        Friday, January 8, 2010 at 21:40 GMT+0000

  8. Ugn som vi säger på svenska måste finnas i varje hem. Det var ett bra inlägg till veckans bokstav.
    Gott Nytt År!

    Maria

    Thursday, December 31, 2009 at 20:21 GMT+0000

    • @Maria: Ugn er et dejligt ord, og jeg tænkte også på at komme med en undskyldning til Svenskerne om at bruge et ord, som ikke er fælles-skandinavisk!

      Men du forstod det alligevel – det synes jeg er rart 🙂

      Gott Nytt År til dig!

      Donald

      Friday, January 1, 2010 at 11:41 GMT+0000

  9. En ovn kan man ikke klare seg uten!
    Godt nyttår til deg! 🙂

    Linsky

    Friday, January 1, 2010 at 1:07 GMT+0000

    • @Linsky, ja og nej, man kan bruge en “gasbageform” som er en gryde med hul i midten og en ekstra bund eller plade, som har en tud op i røret i midten, hvorved ilden ikke rører bunden direkte. Desuden er der små huller i siden af låget, så den varme luft der kommer op igennem røret (hullet) i midten kan passere henover kagen/stegen/souffléen i den ringformede gryde.

      Det er en god erstatning for en ovn, og de bruges stadig, fx. i lystfartøjer og små køkkener.

      https://dax2.wordpress.com/?s=Gasbageform

      Godt Nyttår til deg 🙂

      Donald

      Friday, January 1, 2010 at 11:45 GMT+0000

  10. Jeg trodde det skulle være stille på forelesningrom. Synes høre spetakkelet når kasseroller og bestikk tar av. Men ovn kan man altså ikke være foruten!
    Ha en riktig god dag!

    qehenne

    Friday, January 1, 2010 at 15:52 GMT+0000

    • @Qehenne: Til dagligt fungerer det sådan at alle holder frokost fra 12-12:30 og så begynder undervisningen igen kl.13.

      Ha en god week-end 🙂

      Donald

      Friday, January 1, 2010 at 18:42 GMT+0000

  11. Godt nytt år!
    Kunne i alle fall ikke være ute ovnen i julen! Jeg er ikke så glad i å lage mat, men en jul uten tradisjonsrik julemat, ville ikke blitt det samme…

    Petunia

    Friday, January 1, 2010 at 20:52 GMT+0000

  12. Det er slett ikke alltid samsvar mellom hva arkitekten finner å være estetisk fint og va som faktisk er praktisk.
    Hehe…kjøkkenforelesningslokaler!

    Godt Nytt År til deg 🙂

    Melusine

    Friday, January 1, 2010 at 21:10 GMT+0000

    • @Melusine: Arkitekter er meget forskellige, og nogle gange prøver de at opfylde et ønske fra bygherren eller prøver at finde ind til bygherrens behov, og på RUC spiller og spillede køkkenerne jo en rolle som et samlingssted.

      Men at det skulle blive til “kjøkkenforelesningslokale” det er godt nok morsomt 😀

      Donald

      Saturday, January 2, 2010 at 10:50 GMT+0000

  13. Heisann!

    En kjøkkenhistorie eller historien om kjøkkenet kan nok bli en interessant historie.
    Godt nytt 2010 ønskers deg av meg!

    Björg Nina

    Friday, January 1, 2010 at 21:13 GMT+0000

    • @Björg Nina: Det har du ret i, historien om komfuret er vist allerede en af de store omvæltninger i køkkenet som arbejdsplads!
      Takk for de gode ønsker!
      Godt Nytt 2010 til deg fra meg 😀

      Donald

      Saturday, January 2, 2010 at 10:51 GMT+0000

  14. Det er lurt å ta slike minnebilder, jeg skulle ønske jeg hadde flere. Her i huset er vi glad vi har en ovn å fyre med ved, i disse kalde dager.

    regnbuesting

    Tuesday, January 5, 2010 at 20:22 GMT+0000

    • Ja, hvad skal man gøre hvis man ikke har nogen. Jeg er så heldig at have nogle gode fra for 40 og 50 år siden, min mor var ivrig efter at tage billeder af “børnene”.

      Men tror du ikke at du kan samle op ved at skrive ned og måske finde billeder fra perioden – jeg bliver helt ked af det på dine vegne. Måske skal du bare sige “NU begynder vi”, og så gå igang med at tage mange nye billeder?

      Takk for kommentaren 🙂

      Donald

      Tuesday, January 5, 2010 at 22:19 GMT+0000


Comments are closed.