Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Eftertanker

Igår skulle jeg til København. Da jeg tog afsted var det stadig snevejr, og sneen blev liggende på grene, formentlig fordi det var lige under frysepunktet så sneen var “klæbrig”.

Det er hvidt herude

Turen ind var meget grå. Mit yndlingsmotiv er et gammelt hus bag en blid bakke langs Hillerødvejen med et læhegn af træer. Man har sigt til det i 2-3 sekunder – giv agt, fyr!

Hus ved Hillerødvejen

Der var nogle skov-partier efter Allerød, som pyntet med sne så fantastisk kønne ud fordi grenenes forskellige styrke og tæthed dannede mønstre, som man ikke ser om efteråret. Jeg håbede at kunne få et billede af de smukkeste steder, men nåede det ikke, men her er et fra Hareskoven, som havde lidt af den samme variation i bevoksningen.

Forskelligheden i grenstrukturen kommer til udtryk når sneen lægger sig på grenene

De folk, der kender mig som IT-konsulent og foreningsaktiv ved også at der var generalforsamling i går og at der var en vanskelig situation, der skulle håndteres. Det er anstrengende, og jeg blev mindet om at det ikke kun var for sjovs skyld at jeg gik på pension (efterløn) i August d.å. – det var fordi al aktivitet ud over 4 timer har en ugunstig virkning på de indre dele efter at jeg fik ændret anatomien, som lægen udtrykker det. Det går an, men det er ikke for sjov, at man tager sit ansvar sådan en dag.

På hjemturen klokken 24 var det stadig snevejr, og træerne langs med Farum Motorvejen så smukke ud, strakte deres grene ud til mig og hviskede: Bliv hos os! København er bare en dårlig undskyldning for at køre ud til os – vi ved det godt, og vi har pyntet os med kniplinger og blonder – er vi ikke smukke?

Efter Skovbrynet ved Hareskoven er der ikke motorvejsbelysning

Men jeg foretrækker at tilbringe natten i min egen seng.

Advertisement

Written by Donald

Thursday, December 17, 2009 at 19:22 GMT+0000

Posted in Blogosofi

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nå ser det ut som vinteren har kommet både i Norge og Danmark. Ikke verst at du kan nyte det øyet ser på en sen natt hjem fra København. Vet ikke om jeg ville tatt meg til København disse dagene, men det er kanskje på et helt begrenset område det er mye politi. På nyhetene høres det jo ut som om hvem som helst kan bli arrestert. Og når politiet sier at det å ikke la seg bli arresert er en god nok grunn til å bli arrestert, får de det til å høres veldig provoserende ut.

    Jeg setter heller ikke pris på lange møter for tiden. Er resultatorientert og ikke like bevisst på og glad i det sosiale spillet. Bra at du vet slike møter ser noen årsaker.

    Ønsker deg en riktig god kveld i vinterland 🙂

    Turid

    Thursday, December 17, 2009 at 21:12 GMT+0000

  2. @Turid: Billederne er kun et lille ekko af skønheden af det snedækkede landskab.

    Mit møde var ikke i nærheden af politiets afspærrede områder, men der var da nogle deltagere, som kom for sent p.g.a. lukkede jernbane-stationer!

    Politiets indsats kan jeg ikke vurdere, de siger, at der har været professionelle urostiftere, som har forsøgt at bemægtige sig demonstrationerne.

    Klima-konferencen kan forhåbentlig være med til at fortælle, hvor alvorligt det er at vi fyrer løs med kul og olie når vi i stedet burde passe på naturens kredsløb.

    Og vi skal også studere naturens kredsløb meget mere end vi gør nu.

    Donald

    Thursday, December 17, 2009 at 21:21 GMT+0000

  3. Altså Donald – fotograferer mens du kører i det søle. Du er uartig. Men det må man nogen gange være, for at få nogle spændende motiver i kassen 😉

    Sister Bonde

    Friday, December 18, 2009 at 6:12 GMT+0000

    • Det var altså heldigvis ikke søle – for en gangs skyld havde kommunerne og amtsvejvæsenet indset at de ville gøre mere skade end gavn ved at rydde og salte. Jeg vil meget hellere køre i sne, til nød slud, som ikke er ryddet.

      Det er ikke spor farligt hvis man sætter hastigheden ned til 10-15 km. i timen – alt andet ville være at stresse 😉

      Donald

      Friday, December 18, 2009 at 9:31 GMT+0000

    • De uartige får som regel mere i kassen, eller hur?
      😉

      AagePK

      Sunday, December 20, 2009 at 13:47 GMT+0000

      • @AagePK: — Jaaamen man skal passe meget på. Helst skal man have en anden til at styre.

        Donald

        Sunday, December 20, 2009 at 14:33 GMT+0000

      • I kassen?
        😉

        AagePK

        Sunday, December 20, 2009 at 15:37 GMT+0000

  4. Koselig M for årstiden … jeg synes det er litt for mørkt for tiden, men snøen kan lyse opp her nå. Ha en flott helg 😉

    Spiderdama

    Friday, December 18, 2009 at 7:38 GMT+0000

    • Takk Spiderdama – heldigvis lyser sneen opp! Ha en god helg du også 🙂

      Donald

      Friday, December 18, 2009 at 9:32 GMT+0000

  5. Smukke vinterfotos! Jeg fotograferer også en gang imellem fra bilen 🙂

    Lavendel

    Friday, December 18, 2009 at 9:31 GMT+0000

    • @Lavendel: Det er i bilen, vi kommer omkring, det er fra bilens vinduer, vi ser verden indtil vi beslutter at stoppe og gå ud. Men det gør vi naturligvis OGSÅ 😉

      Donald

      Friday, December 18, 2009 at 9:34 GMT+0000

  6. Øst, vest
    hjemme bedst.

    Jeg er vild med huset i mørke. Det får mig til at tænke på et billed af Oluf Høst.

    Rimkogeren

    Friday, December 18, 2009 at 15:23 GMT+0000

    • @Rimkoger: Det glæder mig, for jeg var lige ved at sortere billedet fra af frygt for at det kun var mig der kunne se noget i det. 🙂

      Donald

      Friday, December 18, 2009 at 16:28 GMT+0000

  7. Alle årstider er vakre, også mørket i mørketiden. Her i Tromsø kommer ikke sola tilbake før den 221, januar. Da feirres det med sjokolade og solboller på alle skoler og arbeidsplasser! en herlig tradisjon.
    En flott M fra deg, og takk for trivelig kommentar!

    mormonsen

    Saturday, December 19, 2009 at 21:55 GMT+0000

    • @Mormonsen, ja, alle årstider er vakre, men alligevel fejrer vi at lyset kommer tilbage.

      Men når det er mørkt og klart glæder jeg mig over, at vi kan se stjernerne, vi kan se ud i universet – så langt, og så stort, så det er næsten ufatteligt.

      Donald

      Saturday, December 19, 2009 at 23:31 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: