Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Billed ABC::L for Lind

Her kan du se, hvad andre har fundet på til Billed ABC’en i denne uge.

Jeg overvejer forskellige L-ord: Lys – liv, men jeg synes en Billed-ABC skal være en ting, som børn kan forstå og røre ved, det er bogstavet og lyden, som jeg vil sætte fokus på, ikke fænomenet “lys”, der så vidt jeg husker er lidt svært at forstå for et barn. Lyset var ikke noget, som strømmede ind i mine øjne, næh, mine øjne sendte se-stråler ud og derved så jeg på tingene. Det er en kompliceret årsag-virkning diskussion, som ender i filosofiske betragtninger over menneskets liv. Så ud med “lys” og ind med noget andet: Lind, Lindetræ! Ja, der må være et billede af Lindetræet, som gav navn til mit barndomshjem “Lindehuset”.

Lindetræ til højre for hus

Træet udvikler sig fra at have en rund krone til at have en søjleformet krone.

Lindetræet vokser til søjleform

Men på den anden side, hvis man skal bruge det til at lære “L”, så skal det hellere være en lille ting, som man kan have i en “skolestue” eller på et værelse, og som man kan have i hånden og røre ved.

En klods eller et skærebræt, en figur af lindetræ ville være bedre. Nu leder jeg efter en køkkenting, hvis navn begynder med “L”: nej, duer ikke, kniv, gaffel, ske, tallerken, glas, kop, skål, skaft, LÅGE, men den kan man heller ikke have i hånden. Et LÅG! Yes, og LIM.

Låg og Lim

Så kan børnene være med igen.

Written by Donald

Friday, December 11, 2009 at 10:58 GMT+0000

Posted in Ord

36 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Lindar är fina träd.
    Fina bilder!
    Trevlih helg!

    Maria

    Friday, December 11, 2009 at 11:25 GMT+0000

  2. Haha, det var opfindsomt, Donald ;o) Er det dit barndomshjem?

    Madame

    Friday, December 11, 2009 at 12:00 GMT+0000

    • Ja, det er mit barndomshjem i to-et-halvt år; jeg har nogle svage erindringer om at være med toget til Snekkersten og om en Fru Eriksen, som passede mig og lærte mig at tale (jysk) og om at gå rundt i haven.

      Det glæder mig at jeg kan fremkalde en kluklatter midt på dagen 🙂

      Donald

      Friday, December 11, 2009 at 16:13 GMT+0000

  3. Har du så prøvet at røre ved lind havregrød?
    Bortset fra det, lind er et fint træ: har du lagt mærke til, at et fritstående lindetræ har samme kontur som et lindeblad?
    Det er fint drejetræ, buetræ, og giver noget dejligt bast. En bekendt leverede reb heraf til vikingeskibe.

    AagePK

    Friday, December 11, 2009 at 13:41 GMT+0000

    • @AagePK: Det med “L”ind havregrød kender jeg ikke noget til, jeg forsøger at lave den, så den er blød og glat og smager himmelsk, men det kræver nogle andre gryn end dem, jeg kan få i Rema1000. Mon der er noget, der hedder Lindegrød? 🙂

      Lindetræ og bast må have været almindeligt i tidligere tider, for linden er jo en af dem, der kom af sig selv til Danmark, så vidt jeg husker … checker lige Wikipedia …

      Yesss:

      Hjemsted

      Småbladet Lind hører hjemme i den sydlige del af Danmark og resten af Vest- og Centraleuropa. Her danner den blandingsskove med Aksel-Røn, Almindelig Avnbøg, Fugle-Kirsebær, Småbladet Elm, Spids-Løn, Stilk-Eg og Tarmvrid-Røn på varm, mineralrig bund.[1]

      Anvendelse

      Småbladet lind trives bedst på den bedre jord, men kan også klare sig på ringere jord. Den vokser gerne kystnært. Den kan stå i både sol og en del skygge, og giver selv megen skygge. Indtil en gang i bronzealderen var arten et af de mest almindelige skovtræer i Danmark, og indtil midten af det 7. århundrede var det Småbladet Lind, som havde den plads i løvskoven, som bøgen nu har overtaget.

      Støt Wikipedia 🙂

      Donald

      Friday, December 11, 2009 at 16:16 GMT+0000

      • Lind som adjektiv betyder blød, glat, altså nøjagtig som du vil have din havregrød. Men du skrev også om at have noget i hånden, og så kom jeg til at tænke på lind havregrød. Og den klistrer: så glemmer ungerne ikke lind lige med det samme, vel?
        Det var altså pædagogen, der kom op i mig, jeg glemte, at jeg ér gået på pension.
        Man kan stadig få lindebast i bundter, tidligere brugte gartneren det til at binde op med, og binde buketter med.

        AagePK

        Friday, December 11, 2009 at 16:28 GMT+0000

      • AagePK: Det er slet ikke tosset at pædagogen kommer op i dig 🙂 så kan du også lige forklare forskellen mellem navneord og tillægsord eller leret og blomsterne, som jeg ynder at benævne ordklasserne. Synd at der ikke er nogen i Danmark, der skriver substantiver med stort, så kunne man se forskel på “lind Grød” og “Lindegrød”.

        Donald

        Friday, December 11, 2009 at 18:01 GMT+0000

  4. 🙂
    Lindehuset ser ut som et trivelig sted. Mine foreldre har hytte hvor der er mange eiketrær. De er flere hundre år gamle og jeg ville ha kalt hytten Eikely. Det hadde passet så bra:)

    Petunia

    Friday, December 11, 2009 at 17:22 GMT+0000

    • @Petunia: Eikely er et dejligt navn (ligesom Petunia).

      Donald

      Friday, December 11, 2009 at 18:02 GMT+0000

  5. Vakkert hus og vakkert tre. Tenker på det du skriver om lys, kanskje en som barn ikke tenker på akkurat ordet lys. Men jeg mener nå absolutt at jeg så stemninger som kom av hvordan lyset var.

    Turid

    Friday, December 11, 2009 at 17:32 GMT+0000

    • @Turid: Ja, det er et stort, flot træ.

      Børn er så forskellige og oplever verden så forskelligt. Jeg forstår godt at man som barn kan se stemninger som kommer af lyset.

      Det er en videnskab på teateret: At sætte belysningen, så skuespillerne får bedst mulige vilkår og stemningerne fremhæves.

      Donald

      Friday, December 11, 2009 at 18:06 GMT+0000

  6. Lindetræ, og Lim… Jeg er nok mest til Lindetræ – Virkelig flot hus med stemning på. På den anden side – LIM det har man bare tit brug for, og det er godt altid at have i huset, eller at børnene har det i penalhuset.
    Hav en god week-end.

    Anja Patulski

    Friday, December 11, 2009 at 19:04 GMT+0000

    • @Anja Patulski: Der kan være meget stemning over en bygning, og jeg havde jo også håbet at der var stemning her; tak for den kommentar.

      Lim og låg er noget, som børn kan have i hånden og røre ved, og det er gode ord til en Billed ABC 🙂

      Donald

      Friday, December 11, 2009 at 21:00 GMT+0000

  7. Hvor har du dog været kreativ, Donald – der er bestemt noget til børnene 🙂 .

    Ha’ en dejlig weekend!

    Bente

    Friday, December 11, 2009 at 19:14 GMT+0000

    • @Bente: Åh – det er godt at du kan se det barnlige element her 🙂

      God weekend-i-lige-måde 🙂

      Donald

      Friday, December 11, 2009 at 21:01 GMT+0000

  8. Lindehuset var nydelig.

    Lokk og lim 🙂

    Linsky

    Friday, December 11, 2009 at 21:09 GMT+0000

    • “L”indehuset var ren idyl 🙂

      Lokk og Lim er mere berøringsvenlige 🙂

      Donald

      Friday, December 11, 2009 at 22:15 GMT+0000

  9. Vakkert hus og tekst . F

    f.

    Friday, December 11, 2009 at 21:19 GMT+0000

  10. Din låg- og lim-smiley er ganske opfindsom. Det er måske Onke_L_åge? 🙂

    Henny

    Friday, December 11, 2009 at 21:38 GMT+0000

    • @Henny: Min opfindsomhed matcher slet ikke din ord”L”eg :mrgreen: Men det glæder mig at du bemærkede det og tak for kommentaren 🙂

      Donald

      Friday, December 11, 2009 at 22:17 GMT+0000

  11. Suser min lind – synger min nattergal! Jeg holder meget af lindetræer. Troede først, dit indlæg handlede om Anna Lind, den svenske udenrigsminister, der blev myrdet.

    Charlotte

    Friday, December 11, 2009 at 22:27 GMT+0000

    • @Charlotte: Det er jo et smukt eventyr af Astrid Lindgren. Jeg holder meget af Astrid Lindgrens personskildringer, og især af hendes evne til at ramme undertoner i de mere realistiske historier som “Grynet og Splint” (på svensk “Madicken”) — men “Lind”gren måtte jo selvfølgelig skrive en historie om “Linden”.

      Anna Lindh husker jeg tydeligt, og det er frygteligt at det kunne ske.

      Donald

      Friday, December 11, 2009 at 22:44 GMT+0000

  12. Så vidt jeg kan se på bladformen, er hækken også af lind.

    Småbladet lind er svær at få til at vokse godt til.

    Storbladet lind, som Lindehusets lind ser ud til at være, er en plante som vil fremad.
    Smuk. Også i blomstringstiden, juli.

    På polsk hedder juli måned “lipiec”, altså lindemåned. Lind = lipa på polsk.

    Glem ikke lindehonningen.
    Brunlig og mere smagfuld og flydende end den hvide rapshonning.

    Farmer

    Saturday, December 12, 2009 at 5:00 GMT+0000

  13. Ja, jeg noterede mig også at hækken er af lind (storbladet lind).

    Og lindehonning må vi have med, når nu talen er om “L”ind 🙂

    Donald

    Saturday, December 12, 2009 at 10:38 GMT+0000

  14. Kan du huske, at jeg nævnte sitas, Hvass’ planteskole for store træer? De har endda en Kejser-lind. Den er pæn.

    AagePK

    Saturday, December 12, 2009 at 17:18 GMT+0000

    • @AagePK: Det er vel nok et godt tilbud, Sitas har:

      Kejserlind-TILBUD

      Stort bredt træ, 20-30 m højt med regelmæssig vækst og kegleformet krone. Hjerteformede friskgrønne blade som får en gullig høstfarve. Små diskrete gule blomster i maj. Dekorative frø som hænger fast på et vingelignende højblad. Hårdfør. Trives i sol til halvskygge i fugtighedsbevarende jord. Anbefales til park og landskab, hvor der er god plads til at træet kan udvikle sig. Til haver og anlæg hvis træet formklippes og derved bliver meget tæt i kronen. Også velegnet til allé. God til afskærmning.

      Omkreds   Højde cm.    Pris kr.
      60-70     800-900      37.625,- Tilbud -50%
      

      Billedet ses her: http://www.sitas.dk/webshop/images/upload/109/Kejserlind01.jpg

      Donald

      Saturday, December 12, 2009 at 20:19 GMT+0000

      • Jamen, der ér jo fundet for de penge. Og tænk på, hvor meget CO2, sådan et træ kan opsuge, så kan man tillade sig at spise røget sild igen.

        AagePK

        Saturday, December 12, 2009 at 22:39 GMT+0000

      • Har du også undret dig over, hvordan man omtaler CO² balancen i disse dage? Juletræer foran Bellacenteret og den slags? Er der lidt humor især i ordene “hvor meget CO², sådan et træ kan opsuge” eller er det bare almindelig godmodigt lørdagshumør efter en god dag?

        Jeg tror vi må have et indlæg om logistik og CO² – men desværre har jeg travlt med at finde slanger til mine vandhaner (det lyder helt biologisk).

        Donald

        Sunday, December 13, 2009 at 8:10 GMT+0000

  15. Duften af lindeblomster….uhm!

    Lavendel

    Saturday, December 12, 2009 at 20:01 GMT+0000

  16. Jeg har desværre glemt, hvad kroen hed; men da vi for nogle år siden overnattede på Ny Hattenæs Hotel ved Brassø, kom vi på vor eftermiddagstur forbi en kro lidt søndenfor; hos den venlige og trivelige krokone fik vi, foruden lækker kage til kaffen, også at vide, at deres sæson-specialitet var en ret med lindeblomster. Jeg må grave videre i sagen.

    AagePK

    Saturday, December 12, 2009 at 22:37 GMT+0000

    • Det er en værdig opgave for en opdagelsesrejsende!

      Donald

      Sunday, December 13, 2009 at 8:21 GMT+0000

  17. Så koselig barndomshjem. Det siste bilde var jo bare morsomt laget. Ha en flott uke!

    qehenne

    Monday, December 14, 2009 at 10:48 GMT+0000

    • @Qehenne: Takk, ja, det var et koseligt barndomshjem, og jeg har savnet det lige siden vi flyttede derfra.
      Ha en bra uke du også! 🙂

      Donald

      Monday, December 14, 2009 at 19:24 GMT+0000


Comments are closed.