Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 11th, 2009

Billed ABC::L for Lind

Her kan du se, hvad andre har fundet på til Billed ABC’en i denne uge.

Jeg overvejer forskellige L-ord: Lys – liv, men jeg synes en Billed-ABC skal være en ting, som børn kan forstå og røre ved, det er bogstavet og lyden, som jeg vil sætte fokus på, ikke fænomenet “lys”, der så vidt jeg husker er lidt svært at forstå for et barn. Lyset var ikke noget, som strømmede ind i mine øjne, næh, mine øjne sendte se-stråler ud og derved så jeg på tingene. Det er en kompliceret årsag-virkning diskussion, som ender i filosofiske betragtninger over menneskets liv. Så ud med “lys” og ind med noget andet: Lind, Lindetræ! Ja, der må være et billede af Lindetræet, som gav navn til mit barndomshjem “Lindehuset”.

Lindetræ til højre for hus

Træet udvikler sig fra at have en rund krone til at have en søjleformet krone.

Lindetræet vokser til søjleform

Men på den anden side, hvis man skal bruge det til at lære “L”, så skal det hellere være en lille ting, som man kan have i en “skolestue” eller på et værelse, og som man kan have i hånden og røre ved.

En klods eller et skærebræt, en figur af lindetræ ville være bedre. Nu leder jeg efter en køkkenting, hvis navn begynder med “L”: nej, duer ikke, kniv, gaffel, ske, tallerken, glas, kop, skål, skaft, LÅGE, men den kan man heller ikke have i hånden. Et LÅG! Yes, og LIM.

Låg og Lim

Så kan børnene være med igen.

Advertisement

Written by Donald

Friday, December 11, 2009 at 10:58 GMT+0000

Posted in Ord