Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Tidslomme

Huset her er kendt af de fleste, der har cyklet rundt på Frederiksberg for 50 år siden. Det er et smukt hus, som var hovedsæde for Nordisk Insulin, en fremsynet virksomhed, som udnyttede spild fra animalsk produktion til fremstilling af den livsnødvendige medicin og hurtigt fik det meste af den civiliserede verden som kunde.

Bispeengbuen og Nordisk Insulin (Nu Novo)

Bispeengbuen og Nordisk Insulin (Nu Novo)

Adressen var Fuglebakkevej og Hillerødgade. Fuglebakkevej blev skåret over af Bispeengbuen, som fører en sekssporet motorvej gennem hjertet af København.

Bispeengbuen (ca.1965) chokerede datidens miljøbevidste mennesker ved at have el-opvarmede vejbaner. Almindelige mennesker i København havde stadig koksopvarmede lejligheder og toilet i gården.

Written by Donald

Wednesday, October 21, 2009 at 12:42 GMT+0000

Posted in Blogosofi

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Tænk, det der med de opvarmede vejbaner anede jeg ikke. Dejligt at blive klogere 😉 .

    Bente

    Wednesday, October 21, 2009 at 16:02 GMT+0000

    • Jeg havde ellers håbet at du ville blive chokeret 🙂

      dax2

      Wednesday, October 21, 2009 at 16:32 GMT+0000

      • Nååh. Burde jeg det? 😀

        Bente

        Tuesday, October 27, 2009 at 12:08 GMT+0000

      • P.S. Det var jo i ‘gamle dage’ (hmmm … mit eget fødselsår).

        Bente

        Tuesday, October 27, 2009 at 12:09 GMT+0000

      • Ja chokeret over at man fyrer for gråspurvene. Det blev hemmeligholdt fordi man vidste at det signalerede klasseforskel mellem Københavns fattigkvarterer og de rige bilister.

        dax2

        Tuesday, October 27, 2009 at 12:16 GMT+0000

  2. Huset bliver jo nok liggende, for det er tegnet af Arne Jacobsen – fik jeg at vide på en rundvisning for nyansatte for efterhånden mange Herrens år siden. Det ser nu ikke ud, som om det gælder hele huset …

    Rasmine

    Thursday, October 22, 2009 at 10:17 GMT+0000

    • Javel Rasmine, jeg tror heller ikke at denne del af huset er tegnet af Arne Jacobsen, men jeg vil slå det op senere.

      Huset bliver nok liggende, selv om “Bispeengbuen” tager udsigten. Det er jo stadig muligt have kontorer og forskning.

      dax2

      Thursday, October 22, 2009 at 16:18 GMT+0000

  3. Tænk engang, er vejbanerne el-opvarmede, det lyder smart! Det er et meget smukt hus, du fortæller om.

    Madame

    Thursday, October 22, 2009 at 10:51 GMT+0000

    • @M: Jeg synes det lyder som “At fyre for gråspurvene”, og at det er en umoralsk måde at redde trafik-ofre fra de ulykker, som givetvis er blevet undgået ved at buen ikke blev for glat.

      Huset, som ses klos op ad “Bispeenguen” kom mere til sin ret dengang der ikke var en “Bispeengbue”. Det er meget kønt på en måde, men skal jeg være ærlig, så tror jeg at den vinkel/zoom jeg har fanget det i, er det, som gør at billedet ligesom “råber” til beskueren.

      dax2

      Thursday, October 22, 2009 at 16:21 GMT+0000

  4. En søgning på Google, //Arne Jacobsen Nordisk Insulin bygning// giver mange hits. Fabrikken er fra 1934, da insulin var en ny opfindelse og Hitler lige havde erobret Tyskland (uden sammenhæng iøvrigt). Jeg kan ikke se, om han har tegnet hele anlægget eller blot en del. Arne Jacobsen fortælles at have været forbundet med fabrikken indtil sin død i 1971,

    Det første link med disse oplysninger var vist en slags gymnasieopgave, ikke særlig velformuleret (undskyld mig).

    Næste link så lovende ud, idet det henviste til arbejdermuseet.dk – det måtte være mere præcise oplysninger, tænkte jeg, men et forsøg på at hente informationerne medførte følgende besked:

    Du forsøger at få adgang fra et ikke-autoriseret domæne. (www.google.com)

    Ups, tænker man. Jeg vidste, at Google somme tider søger som en tosset. Men Google bruger ikke “uautoriserede metoder”, hvis man laver en “robots.txt” file med oplysninger om, hvad der IKKE skal søges i, så lader Google faktisk også de filer ligge uden at søge tosset.

    dax2

    Thursday, October 22, 2009 at 17:36 GMT+0000

    • Men der var dog mulighed for at hente Arbejdermuseets PDF-file med oplysninger til en lille byvandring. Det er KUN de moderne-agtige dele af Nordisk Insulin som blev tegnet af Arne Jacobsen, og de ser da også ud derefter. Det er dem, som min synsvinkel så behændigt har undgået. Arne Jacobsen har kun tegnet en moderne tilbygning, og det kan udledes af nedenstående:

      Novo Nordisk’s fabriksanlæg, Nordre Fasanvej 215. Virksomheden, der siden er blevet en af verdens største producenter af insulin, begyndte på dette sted i nogle eksisterende, gamle bygninger. Arkitekten Arne Jacobsen tegnede som til-bygning hertil i 1935 den treetages bygning mod Nordre Fasanvej i sin egen personlige udlægning af den funktionalistiske stil.

      dax2

      Thursday, October 22, 2009 at 17:41 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: