Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Havn

Gilleleje havn, småbådebroerne, 27. august 2008

Gilleleje havn, småbådebroerne, 27. august 2008

Hørte du Simon Rosenbaum fortælle om flugten i 1943? Om at løbe ned til havnen på Stevns i ly af mørket? Komme ombord på en stenfisker, der lægger fra kaj med den lyd, som sådan et skib nu havde dengang, en “glødehovedmotor” Tock- … tock- … tock — der kan høres milevidt omkring, og frygten, og lettelsen, tåren, da skipper siger “Nu er vi i internationalt farvand.”

Det er længe siden. Han er 82. Dengang var han 17. “Besøgstid” fra i Mandags.

Billedet er fra Gilleleje havn i April i år. Og det er altså ikke helt normalt at man sejler ud om natten.

Written by Donald

Thursday, December 11, 2008 at 15:29 UTC

Posted in Blogosofi

20 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg er vokset op med en glødhovedmotor fra Hundested Maskinfabrik. Det er stadig den motor, der bringer mine forældres båd frem, når vinden svigter. Der er aldrig tvivl om, hvornår de ankommer til en havn🙂

    Lotte

    Thursday, December 11, 2008 at 16:32 UTC

  2. Hundested-motoren, den berømte, sagde de, da jeg arbejdede i Hundested. Meeen det er nu ikke den eneste danske motor med superkræfter! Til gengæld var Hundested Motor(-fabrik) en af de længstlevende. Det er en hel historie for sig selv. Her er lyden, første link er til “Glødehoved-motorens Dag”:



    🙂

    Men når jeg tænker på en morgen for mange år siden, hvor jeg stod i en have i Asserbo Plantage og og hørte morgenstilheden blive brudt af en (Hundested-) motor, hvis lyd formentlig gik 5-6 kilometer over hav og land før den nåede mit øre, så kan jeg altså godt forstå, at den unge Simon var opfyldt af en så stor angst, så han simpelthen ikke turde mærke efter – det var alt eller intet! Liv eller død!

    Donald

    Thursday, December 11, 2008 at 20:52 UTC

  3. Jeg har klippet en del historier om jødernes flugt over Øresund – det var lige hårrejsende hver gang, jeg hørte det.

    Dit billede er bare så smukt!

    Madame

    Friday, December 12, 2008 at 8:54 UTC

  4. @Madame, man kunne godt forestille sig at man bliver immun, når man har hørt 5-10-20 historier, men der er nogle små tegn, som pludselig viser, at dette er altså alvor. Stilheden, da Simon fortæller om at de kom i internationalt farvand, stemmens klang. Der sker noget, som minder lytteren om at dette var liv og død.

    Tak for billedkommentaren. (Og så er billedet endda formindsket)🙂

    dax2

    Friday, December 12, 2008 at 9:56 UTC

  5. Jeg hører lydene. Afslørende livtegn. Angsten for det, der kommer. Det, der ikke kommer. Måske.
    Flugten fra hadet.
    Hvadenten det er ydre eller indre fjender, man skal undslippe.

    Flugten kender vi alle. Og frygten. Og havnen og havet.

    Vi er alle øer….

    Knus

    silhuet

    Friday, December 12, 2008 at 14:14 UTC

  6. DUNK DUNK DUNK DUNK …

    Det indre kan være ligeså dræbende, men der er nu en forskel på indre og ydre dæmoner, som er svær at overse.

    dax2

    Friday, December 12, 2008 at 15:56 UTC

  7. Hvilket smukt billede!🙂

    Marianne's mening

    Friday, December 12, 2008 at 16:55 UTC

  8. Tak Marianne.

    dax2

    Friday, December 12, 2008 at 19:38 UTC

  9. Min mand var fem år da han med forældrene og to søstre sejlede fra Falster med en stenfiskerbåd til Trelleborg i Sverige. Turen tog tretten timer, båden måtte sejle mod Bornholm for derefter at sejle hurtigt mod Trelleborg. Børnene var i bunden af båden og forældrene på dækket, der var selvsagt stor lettelse da de nåede svensk farvand, fortæller min svigermor.

    C.O.

    Friday, December 12, 2008 at 20:07 UTC

  10. Connie, sikken et drama det må have været. Og alle har været bange.
    Man er nødt til at friske de historier op, man er nødt til at minde børn og voksne om, at hele vores tilværelse kan vælte på et par år, hvis uheldet er ude.

    Donald

    Friday, December 12, 2008 at 20:12 UTC

  11. Donald, det var virkeligt et drama for de kom først over i tredie forsøg. Første forsøg fra et sted de ikke kan huske, andet forsøg i ambulance fra Bispebjerg hospital. Begge disse forsøg måtte opgives da der var tyskere på stedet. Tredie og sidste forsøg foregik fra Valby Station og med det almindelige tog til Falster.
    Så kan man godt forstå lettelsen da de kom i svensk farvand.
    Jeg har fået svigermor til at fortælle om det og jeg har skrevet det ned til mine to børn, det er en historie de bør vide.

    C.O.

    Friday, December 12, 2008 at 20:32 UTC

  12. @Connie, den historie skal huskes, selvfølgelig.
    Tak fordi du fortæller den her.

    dax2

    Friday, December 12, 2008 at 20:41 UTC

  13. Optakten til flugten var også dramatisk. Min svigerfar tog en formiddag til politigården i København for at få et pas til Sverige for at kunne rejse legalt.
    Da han derfor kommer senere end sædvanligt til sin skomagerforretning på Vesterbro, kommer naboer ilende og fortæller at der har været tyskere og spurgt efter ham.
    Svigerfar låser døren, tager hjem til huset i Hvidovre, pakker og tager med familien til venner på en gård i Brøndbyvester/øster?
    Derfra går så den videre flugt, meget havde set anderledes ud hvis …

    C.O.

    Saturday, December 13, 2008 at 7:12 UTC

  14. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, hvor tæt på din svigerfar har været på at blive dræbt. Det er heldigt, at han havde tænkt i de baner selv om det jo var lidt sent.

    På min skole, Frederiskberg Gymnasium, fortaltes det, at tyskerne var kommet om formiddagen i skoletiden og at man havde set det og havde fået verfet de sidste elever ud ad en bagudgang.

    Den bagudgang ville man sløjfe efter krigen i forbindelse med en større ombygning, fordi det koster mange penge at lave en dør i den nye mur, som skulle omkranse skolegården, men nogle lærere protesterede, og rektor støttede dem: Der skulle være en bagudgang. Nu kan man så sige, at der også var en anden bagudgang, en ny port, men det var altså ikke det samme.

    Jeg spurgte mange år senere en af de yngre lærere om han kunne bekræfte denne historie, men det kendte han ikke noget til. Jeg er helt sikker og kan også huske den lærer, der fortalte historien – han syntes det var nostalgi, men på den anden side var han godt klar over, hvor stærke minder, der var på spil.

    dax2

    Saturday, December 13, 2008 at 18:51 UTC

  15. Jeg kendte ikke til Rosenbaums historie, men har læst ’16 år i Sibirien’, som også er gribende. Man kan ikke forestille sig den skræk, de mennesker har levet med dagligt ved blot at gå på gaden.

    Min mormors bror var politibetjent og måtte også flygte over Øresund i 1943, da tyskerne overtog regeringen. Min mors minder om dette er de appelsiner, de hjembragte efter befrielsen – de første appelsiner hun så i sit liv – da hun var 6 år.
    Det er historier, som aldrig skal glemmes – selvom der i dag er nomadefolk af flygtninge i andre verdensdele, som har det så meget værre.

    Nille

    Saturday, December 13, 2008 at 19:16 UTC

  16. @Nille: Det er så svært at forstå, at tyskerne foretog systematiske mord på flere befolkningsgrupper, og jeg tror ikke, at det stod tilbage for de nutidige rædsler i Somalia og Chad. Død på den ene eller anden måde – det kommer ud på et.

    For lige at slå det fast, så var Tyskerne betragtet som et civiliseret, kultiveret folk med gode digtere og verdens bedste forfattere før 1943, da det gik op for omverdenen, at tyskerne myrdede jøder og andre.

    At det kunne ske, var så overraskende, så mange Danske jøder (og før dem jøder i andre lande) var fuldstændig uforberedte.

    Det er derfor, at så mange kom sent afsted. Desværre var der også en del, som ikke kom afsted og som blev dræbt af tyskerne.

    dax2

    Saturday, December 13, 2008 at 23:51 UTC

  17. Ja Donald, min svigerfar var sent ude, razziaen på jøderne var, så vidt jeg husker, den 4. oktober og de kom først afsted omkring den 12.oktober.
    Det er ikke til at vide hvad svigerfar tænkte og håbede på. At han gik fri fordi min svigermor ikke var jøde og at han var blevet døbt ved giftemålet?
    Han havde ikke megen kontakt til andre jøder og var på det nærmeste udstødt af familien på grund af giftemålet.
    Dog fandt tyskerne frem til ham…

    C.O.

    Monday, December 15, 2008 at 20:34 UTC

  18. Vi kan vel finde datoen for starten på jødemordene i Danmark … Google henviser til da.wikipedia, som har et opslag med mange detailler:

    da.wikipedia.org/wiki/Redningen_af_de_danske_j%C3%B8der

    Connie kom først og har allerede fundet ud af at det var natten mellem d. 1. og 2. oktober 1943. Derfor er det ekstremt heldigt, at Connies svigerfar, som ikke havde troet, at det var nødvendigt at flygte, alligevel kunne slippe ud af landet.

    dax2

    Tuesday, December 16, 2008 at 17:42 UTC

  19. Har lige søgt på Google på datoen for jagten på de danske jøder, den begyndte den 1.oktober.
    Svigerfars ene søster blev her i landet under hele krigen, hun var gift med en ikke jøde og havde mandens almindelige danske efternavn, det havde åbenbart hjulpet hende.

    C.O.

    Tuesday, December 16, 2008 at 20:23 UTC

  20. @Connie: Jeg kan sådan set godt forstå svigerinden: at det har været så stor en omvæltning at flygte, så mange prøvede at blive så længe som muligt og nogen simpelthen sagde hellere dø end flygte. Det kan man også se af Bashevis-Singers erindringer fra Polen 1939 – de rige mennesker, som havde råd til at flygte, mente ikke, troede ikke, at det kunne blive virkelighed.

    Prøv at forestille Jer, at man går ned ad gaden i sin barndoms hjemby, og at der så kommer en lastbil med soldater, som man ikke kender – og de siger: Du er arresteret!

    Det strider imod ens opfattelse af virkeligheden – og det var også det, som nazisternes mord-planer udnyttede.

    dax2

    Wednesday, December 17, 2008 at 5:56 UTC


Comments are closed.