Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Extrem sport: Gå efter dit eget pulsslag

Eller Slagt en hellig ko med tak til Liselotte for at vise, hvordan en weblog også kan bruges.

Forleden fortalte en sommergæst i DR om at løbe langt med oppakning i Sahara og andre steder. Det var en underlig måde at fortælle på, syntes jeg. Han fortalte at han kom forbi en kvinde med barn ved vejen, midt i ørkenen, under et plastic sejl og undrede sig over, hvordan hun var kommet der. Nu ved jeg jo ikke om der var støtte-vogne, som kunne tage sig af den vildfarne mor. Man kunne næsten tro, at det var en efterladt flygtning, som ikke kunne klare mere, og så kan man kun håbe på at hun hvilede om dagen for så at gå til kysten om natten. EU’s holdning til løsning af fattigdomsproblemerne hos vore naboer er uetisk, men man kan på den anden side ikke laste en privatperson fra en slags sportsforening.

Men den del af hans historie kunne jeg ikke bruge til noget.

Der var én ting i det, han fortalte, som jeg kunne bruge: Når han var ude på den slags løb, længere end Marathon-løb, så gik han efter sine indre signaler. Det nytter ikke at sammenligne hastigheden med de andre løberes, og man skal virkelig lytte efter sin egen, indre rytme.

Det satte jeg mig for. Jeg har det rimeligt godt i forhold til jævnaldrende venner, hvoraf tre er døde alt for unge, men de sidste måneder har eftervirkninger af operationen for 2 år siden alligevel fået krammet på mig eller også er der af andre grunde kommet flere problemer med hofte og muskler. Men det skal man ikke give op overfor. Når extrem-løberen kan vise at grænserne flytter sig, så kan jeg også flytte dem bare en anelse. Det er jo indlysende at stillesiddende arbejde ikke gavner, og nu skal trenden vendes, om nødvendigt ved at gå ned i tid eller omlægge arbejdet. Det er her, slagtningen af hellige køer kommer ind i billedet:-)

Henved kl.17 var det klaret op, og selv om dagen er en time kortere, så var det en skøn aften, så efter aftensmaden tog jeg løbetøj på og kørte til Tisvilde Strand. Billederne her er kun en svag afglans af de dejlige indtryk, man får ved stranden og i skoven, men jeg håber at det kan smitte: Det var den skønneste tur – og skoven er åben for alle.

Stranden.

Strandvej

Strandvej

Man kan lunte, løbe, jogge i sit eget tempo.

Udsigt fra Brantebjerg

Udsigt fra Brantebjerg

Du kan som sædvanlig få en 1024×768 ved at klikke på billledet.
Der er flere billeder, men det må være nok nu, resten lægger på myspace eller YouTube.

Advertisement

Written by Donald

Wednesday, July 23, 2008 at 21:49 GMT+0000

Posted in Blogosofi

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Dejlige billeder og klog tekst, Donald.

    Det lyder godt, hvis du indretter dig og evt. går ned i tid eller omlægger arbejdet – slagter et par køer. Det er vi jo nødt til hen ad vejen alle sammen. Vi må lytte efter vores indre signaler og ikke sammenligne hastigheden med de andre løberes.

    Madame

    Thursday, July 24, 2008 at 11:36 GMT+0000

  2. Tak for feed-back, Madame:-)
    Det er jo ikke alle steder, man kan tale eller drøfte sådan nogle tanker; men det ser foreløbig ud som om feriens motionsprogram virker efter hensigten. At stå stille eller sidde stille er det værste, og så må man jo drage konklusionen: et fortsat tåleligt liv kræver en ændring af livsrytmen.
    Det er som om skovens smukke steder står og råber: Jamen så brug mig dog for pokker!

    dax2

    Thursday, July 24, 2008 at 12:42 GMT+0000

  3. Jeg blev smittet.
    Med skønhed, ro og smuk karma
    tak!

    og knus

    silhuet

    Thursday, July 24, 2008 at 15:52 GMT+0000

  4. Selv tak! og knus:-)
    Jeg fik ikke postet nogle billeder fra stranden med dyr og mennesker, men det hører egentlig med til helheden, så de kommer snart, selv om det så ikke er dagsaktuelt (who cares:-)

    dax2

    Friday, July 25, 2008 at 9:12 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: