1980’ernes system-programmer
Et program er en række funktioner, som en computer kan udføre. Et program består af instruktioner til computeren, fx. tag et tal og læg 7 til. Når det er et interaktivt program, hvor brugeren kan indtaste noget, så vil der være en loop, en “løkke”, en rundgang, hvor CPU’en hver gang den har udført en operation, ser efter om der kommer mere input fra brugeren. Det kan gøres på mere eller mindre snedige måder, – alle måder kan bruges.
Development tools, udviklingsprogrammer eller værktøjer, det er programmer, som letter en IT-konsulent (programmør, EDB-specialist) med at danne nye programmer, fx. lave et regnskabsprogram, som gennemlæser en liste af ordrebekræftelser, leverings-oplysninger, følgesedler, og danner opkrævninger, faktura’er.
Det var især banker og store firmaer som el-selskaber, der havde glæde af tidlige computer-systemer, og de kostede en formue.
Derfor vakte det opsigt, da man fra 1978 kunne købe et system, Unix, som havde så mange udviklingsværktøjer, at man kunne bygge alle datidens program-typer.
Som sagt: regnings-systemer, bogholderi, men et andet område i vækst var styringssystemer, fx. af automatiske metalpressere eller skæremaskiner.
Alt dette krævede dyre maskiner og en masse programmer, – software.
Unix havde alle de gængse værktøjer, og kunne forholdsvis hurtigt tilpasses en ny maskintype. Hardware, eller maskinel-producenter, kunne derved hurtigere få deres produkter på markedet, for de kunne bruges til noget pga. Unix-softwaren.
For brugeren var program-arbejde et lukket land.
For EDB-folk var det klart, at det var en kæmpe nyhed, og derfor slog Unix hurtig an.
Jeg havde gemt en manual med de oprindelige udprint af beskrivelser af de værktøjer, man fik med Unix, altså programmer, som var indeholdt under samlebetegnelsen Unix.
Unix var/er både et styre-system, styring af de aller-laveste niveauer i maskineriet, og en samling programmer.
Jeg må kassere manualerne nu, for jeg skal ikke være museum, men jeg kan ikke lade være med at gemme 7 scan fra udgivelsen af manualer til et Unix system, der kørte på Christian Rovsings maskiner, CR32.
Forretningsgangen var at CRovsing købte system fra Unisoft og tilpassede kernen til CR32, hvorefter man kunne køre alle programmerne på CR-maskineriet 
Den akademisk-litterære tradition skinner igennem, dér hvor andre systemer ofte bruger et sprog fuld af referencer til producentens produkter og manglende ansvar, dér holder Unix-vejledningerne fast i at man skal hjælpe læseren, ikke genere hende 
Title page – med ekko af klistret fotokopi 
Første gang jeg så denne beskrivelse af en editor, der ikke er interaktiv, vaktes min interesse, her åbnedes muligheder til masseoperationer af vidt forskellig karakter 
Exempel på en guide 
De gamle fotokopier er med en toner, som smitter af og klæber 
En nutids-webside med Bourne’s Introduction to the Unix Shell
Disse dokumenter er klassikere indenfor ComputerScience, og de findes mange steder på Internet servere til fri benyttelse (se den sidste rude).
Desuden kan man downloade det hele som en text-fil, eller som kildetext til layout-systemet Roff der betyder runoff, gennemløb formaterings-processen (et program, som omdanner uformateret text til bogtryk-text.)
Se den komplette SED guide i text format her: https://dax2.wordpress.com/en-text-rendering-af-sed-guiden-fra-1978/
Skriv løs 