Uh altså. Ellers er jeg meget begejstret for den sprøde, slanke klang, som de gamle klaverer havde. De kunne ikke spille en stor sal op, de larmede ikke så meget, men alligevel. Men jeg tror at datidens klaverbyggere vidste hvordan man får dem til at holde stemningen.

Det var iøvrigt Pianist Emanuel Ax “Oplysningstidens Orkester” med Charles McKerras, som spillede.

Opdatering, interessante links, Krakowiak’en findes ikke på Ytube:

Andante Spianato & Polonaise Brillante (Emanuel Ax/Enlightenmnet Orch.):

Fantasia on Polish Songs op.13 (Emanuel Ax/Enlightenmnet Orch.):

Efter to et halvt år fik min ellers gode Samsung skærm striber

Det morer mig, at man kan fotografere skærmen med så tilpas billedmæssige detailler, at man kan se de enkelte punkter og hvordan disse punkter mister evnen til at farve/blokere lyset fra baggrunds-lyset.

Billede af en del af skærmen sidste gang den var tændt

Kan du ved at se disse billeder regne ud, hvordan en fladskærm fungerer?

Desværre er det ikke helt tydeligt, hvordan to pixel af hver sin farve ved at lyse samtidig giver en tredie farve. Man kan skimte de tre grundfarve-pixler, men det er ikke tydeligt nok.

Den nye skærm viser billede af striber på den gamle ...

Den gamle skærm var 1920×1200 (16:10), større end den nye som kun er 1920×1080 (16:9) Æv. Men den nye har bedre farver og bedre kontrast.

Kommentar?

Nord om Kirken går Kirkestien som kan være glat i frostvejr selv om den bliver saltet

Man kan tydeligt se de forskellige typer mur, som kirken er sammensat af. Men vigtigst af alt, den ligger på det højeste sted og der har været udkig til alle sider – godt sted at bygge en udkigspost i ufredstider.

Det meste af kirkegården ligger på skråningen syd for kirken

Vejby Kirkes ældste del (selve skibet) er fra 1100 tallet

Man kan se, at Niels var gårdejer - men nyere gravsteder har ikke stilling eller historie om personerne

I gamle dage var familiens gård også vigtig at nævne

Der er god plads - mange gravsteder er sløjfet

Man kan se langt mod syd - over til højdedraget som skiller Magleåen fra Holløse Bredning

Men det er udsigten fra Kirkegården, som er den egentlige attraktion her – udsigt over Den Lykkelige Dal, tænker jeg somme tider, med reference til en historie om Mickey (Mouse) og Bønnestagen, som vokser op i himlen til den borg, hvor der bor en kæmpe, som har stjålet Den Gyldne Harpe. Alt ender godt – i den historie.

Byen har ligget nedenfor kirken gennem 900 år

Kommentar?

Ovenover det tiltagende månesegl kunne man se svagt lys på resten af månen

Men der var skyer og jeg nåede ikke at få forbedret indstillingerne så jeg kunne fange kraterskyggerne tydeligere. Men hvis nogen skulle være i tvivl, så er månen stadig rund, selv om den ser ud som en buet streg

Jeg husker første gang jeg ved selvsyn kunne se, at månen var en kugle.

Kommentarer?

Endnu en skyfri morgen - en januar morgen hvor man kan se det gryer minut for minut

Tusind snekrystallers glimten

Mon græsset har dannet frostvæske for at undgå vævssprængninger?

Markerne er hvidlige af rimfrost og let sne

Skriv selv

Denne vej, afsted!

Da solen skinnede, så var det målet at redde livet og konditionen ved at gå den bedste lange tur, der findes. De mange foto-glade kommentarer på bloggen er faktisk en væsentlig drivkraft

Det er ikke (meget) snyd at køre de første 8km i bil

Afgang fra parkeringspladsen - solen bag slørskyer og lidt trafik på stranden

Trods disen er der langt sigt, jeg tror det er Sjællands Odde længst tilhøjre

Under vand for 2 uger siden, eneste sted med store sten, jeg tænker Stone- nej Strandhenge

Zoom på fri hånd - 48x - virker kameraets digital-stabilisator? nogenlunde

Hvor er der langt, men jeg kan skimte livredderhuset!

Det er som at gå på jomfruelig jord

Godt gået

Hjemturen er altid kortere - man kan jo se Tisvildeleje Strandhotel herfra!

Tilbage lige efter solnedgang, man kan se lysprikken fra Hundested Fyr

Selv om solen har skinnet, er det stadig frost

Jeg kan faktisk ikke kende den fyr

Kommentarer:

Sneen bliver liggende

Lige omkring frysepunktet

Vejrmeldinger, Borgervejr, siger at temperaturerne er 0.7 °C heromkring, men jeg tror af en eller anden grund at den er røget ned under 0°C – nu må jeg gå ud og se efter.

Kommentarer?

Valgt dag: Søndag d. 22. januar 2012
Solopgang: 08:24. Solnedgang: 16:21
Solen højest på himlen: 12:23
Dagens længde: 7 timer og 57 min.
og tiltaget 1 time og 1 min

http://www.nakskov-gym.dk/almadk/almadk.aspx

Kl 13 faldt der stadig sne - ses som streger forbi bambus-stråene

Kl. 16 var solen endnu ikke gået ned

Jernbanestien, Julehøjstien er våd og glat, dog uden oversvømmelse

Striberne på marken fanger lidt af sne-dunene

Lidt senere blev himlen rigtig rød (men da kunne kameraet ikke fokusere så vi nøjes med lyserød)

Hvis der ikke er vådt mudder nedenunder er det ikke så glat at gå på græsset

Tynd is på Mergelmosen, med tydelige ringe efter tø-dryp fra grenene - temperaturen var steget til 4°C

Kommentar?

Artikel om programmeringssproget LISP, et listesprog

En begynder skal røre ved tingene – denne artikel er meget god for en begynder. En erfaren IT-specialist vil hellere vide noget om de principper, som ligger til grund for designet (af sprog, applikation, whatever IT-mekanisme). Derfor er Wikipedias indledende beskrivelse af LISP guld værd for mig.

Jeg overvejer at skrive en supplerende artikel – uden at gå forfatteren af ovenstående i bedene. Måske skriver jeg sådan et fugleperspektiv som en oversættelse og uddybning af flg. intro fra Wikipedia, Functional Programming:

In computer science, functional programming is a programming paradigm that treats computation as the evaluation of mathematical functions and avoids state and mutable data. It emphasizes the application of functions, in contrast to the imperative programming style, which emphasizes changes in state.[1] Functional programming has its roots in lambda calculus, a formal system developed in the 1930s to investigate function definition, function application, and recursion. Many functional programming languages can be viewed as elaborations on the lambda calculus.

Komment…

Slud og regn - det er vådt og glat, måske kun mens der er nedbør, men det er længe nok til at man kan skride i svinget

så bliver det ikke isvinter.

Den spådoms-viden har jeg fra Meteorologisk Institut i en udsendelse for ca. 12 år siden, som handlede om isbryderen, der dengang lå i Frederikshavn, halvt bemandet, klar til udrykning, hvis der kom så tyk is, at der var fartøjer, som kom i nød.

Det kunne være en alvorlig sag, fordi de små kystgående skibe (skonnerter) risikerede at blive “skruet ned” af isen, som man sagde. Allerede i 60′erne begyndte man at bygge større skibe, som næsten kunne klare sig selv. De er nu museumsgenstande, og i Marstal kan man vist se én af dem.

Solskinsdag for en uge siden

Det var den tommelfinger-regel, som man brugte i gamle dage, da der stadig var interesse i at hjælpe skibsfarten Danmark med at komme frem til de mange små havne, som vi nu næsten ikke tænker på som havnebyer: Nykøbing (3stk), Roskilde, Næstved, Maribo, Marstal, Søby, Ærøskøbing, Rudkøbing, Svendborg, Åbenrå, Kolding, Horsens, Randers, Mariager, Hobro, Ålborg, Nibe, etc.etc.

Der er vistnok én af de nævnte byer, som ikke er havneby.

Der er mange havne, som ligger i de indre farvande, inderst i en fjord – de var særligt udsatte for problemer. I dag synes administrationerne af byerne at det er alt for dyrt at bidrage til isbryderordningen, så den er nedlagt.

Transporten over land er dyrere og har været økonomisk prioriteret. Gad vide om en grøn regering vil give kyst-skibstrafikken en renaissance?

—oooOOOooo—

Men vi har strålende solskin og dejligt vejr, tror jeg nok … jeg har ikke rigtig set efter i dag … men dejligt solskin var det forleden, og jeg tænkte at jeg lige måtte for-evige solens smukke glimt i fyrrenålene.

Hmmm … jeg synes allerede det sidste tilbageværende lægivende fyrretræ hælder betænkeligt meget.

Kommentarer

Syd for kirken (hvor der i dag er station og stationsbyggeri) ses afvandingskanaler med forbindelse til Ramløse Å

Jeg har tidligere vist billede af dette byggeri, fordi det undrede mig at man bygger så tæt på skinnerne og fordi bygherren har taget en bid af stien. Jeg havde skrevet til Kommunens Tekniske Forvaltning og lokalbladet, og havde klaget, fordi adgang til stien langs jernbanen var kompromitteret. Desuden sendte jeg et matrikelkort og en kommentar om at det så ud som om der var noget galt med matrikelerne.

Jeg vidste godt, at man ved omlægninger i små bysamfund er nødt til at dele og sammenlægge matrikeler, men sti-markeringen (som er på matrikelkortet) var jo ikke overholdt. Man tror det bedste, indtil man opdager, hvor mange penge, der er involveret i grådigheds-handeler.

27 December mødte jeg en lokal, som fortalte at byggeriet er gået i stå, fordi det var for tæt på skellet.

Samtidig fik jeg at vide at Vejby Åå har gået her! Det er nu ikke helt rigtigt, men at der var en afvandingskanal kan ses på det gamle maalebordsblad (fra 1800-tallet, med opdateringer, men før Jernbanen kom til Vejby.)

Stien til stationen har nu stået i denne mishandlede tilstand i to-tre måneder.

– At det er et sted, hvor vandet løber sammen, ses jo tydeligt, også på billederne fra efterfølgende uger – her er billeder fra 8.Januar.

Her går Vejby Åå, siger min kilde

Vandet løber ikke væk - men det er jo også her Vejby Å løb!

Kommentar

Her er et par billeder af hvordan bølgerne har skåret et par tykke skiver af kysten, og på skrænten kan man se nogle lag som sorte striber. Kan man finde ud af hvor gamle de er? Man kan se, at der er strand-sten (runde sten) inde i lagene, og hvis man graver, kommer der naturligvis flere småsten. Mit gæt er at de er nogle hundrede år gamle, de lag, og at de mørke striber er jordfygning. Jeg tror ikke det er hævet havbund. Der har også været jordfygning fra de bare marker i 1987, så det er ikke noget ukendt eller sjældent fænomen her på egnen – men om jordstøvet kan flyve så langt, det ved jeg ikke.

Man kan se lagdeling i klit-skrænten

Her, lidt tættere på, kan man se stenene.

Der er runde småsten inde i skræntens lag

Det er iøvrigt vanskeligt at finde vejen gennem Trolleskoven, fordi klitrækken ved denne del af stranden er så ensartet, ensformig, at man let overser den lille åbning til en god cykel- og gangsti.

Når man står så tæt på, 5-6 meter væk, er det tydeligt at der er en åbning i klitrækken, eller hvad?

... men den uerfarne stifinder synes at den ser så stor ud at den må være nem at finde igen

Solen reflekteres af Stopforbud(-skilte) - stands tiden

Det er utroligt, som kameraet kan lyve om farverne

Kommentar

Algeskum i forgrunden, skib under horisonten i baggrunden

Skib under horisonten

Kommentarer …