Archive for the ‘Carpe Diem’ Category
Suk – hvor er der smukt her i grøften, sagde konen
Undkyld mit suk, det er selvfølgelig navnet Kulsukker på planterne her, som får mig til at tænke på “Konen i Muddergrøften” (et eventyr af H.C. Andersen) – ja, om man måske skulle sende hende en tur til grøfterne herude, så ville hun rigtig kunne se skønheden i en grøft, der jo samler vand og dermed hjælper planter, som godt kan lide at have meget vand til rådighed.
I Juni måned kæmper planterne om at komme først og få overtaget, om at være den, der får mest af lyset og vandet – og kulsukker har etableret sig rigtig godt her ved skellet og det vådeste stykke af marken
Aftenlyset skaber magi
Blomster – i hundredevis – i aftenlyset får de den skønneste farve
Fars dag
Det var onsdag, og telefonen ringede, om jeg var hjemme? Jada.
Den bedste gave er en overraskelse
Der er nu noget over en farvestrålende gave, som ikke lader sig beskrive.
Blogg-treff
Glimt fra gåtur gennem Køge:
Køge Torv blev ikke bygget i går
Kisser fortalte at husene har fået lov at stå fordi ingen havde råd til at rive dem ned og bygge nyt – sikken et held
==================================================================
Brogade i mini-Køge uden moderne forretningsskilte og parkeringspladser
Der blev fejret bryllup i bil med båt-horn og balloner
==================================================================
Skibe i MiniKøge Havn
Fornemt udførte skibs-modeller
==================================================================
Paradisæbletræ i Kissers have
Tusind tak til Kisser, der havde arrangeret den dejlige eftermiddag, og til Britt, Kari, Gitte og Cummings.
Anemonetæppe
Jeg måtte bare ud for at gense det enorme tæppe af anemoner.
Især de første billeder ser helt anderledes ud, hvis man “klikker” og ser dem i fuld størrelse, fuld-skærm, eller hvad full-screen nu hedder på dansk.
I den gennemsigtige forårsskov kan man se anemoner, så langt øjet rækker
Solstråler lyser op på nogle hvide anemonetæpper
Ved grøfterne vokser de op og ned af kanterne, anemonerne, i baggrunden en lille indhegning til søndagsheste
På det åbne land ved skovgrillen (som er til fri afbenyttelse) er der ikke nogen anemoner – men under træet i forgrunden har de også fundet sig en lille plet
I skovbrynet har en eg fundet sig en plads, som den holder godt fast på
En barne-bøg har foldet sine knoppe ud førend de store fætre og kusiner, så den kan få mere glæde af det tidlige lys
Mellem de gamle, store bøge står der nogle tynde unge bøge, når der er lys nok
Nogen har savet nogen ordentlige kævler i småbidder her!
Hvile er godt
Somme tider synes jeg at jeg sover lidt rigeligt, men jeg fornemmer at det er nødvendigt. For ikke at skamme mig selv ud for at være en “sovetryne” (godt ord igen?) ser jeg efter kammerater som har det på samme måde:
Bortset fra at halens hvide striber er mere tydelige, kunne ham her ligne Leo, min søns gamle, smukke mini-løve
Madeira, Funchal, regnbuens ender
Det er ikke mig, som har være på Madeira. Jeg nøjes med at kigge:
Længst til venstre ses en tremaster – mod højre en replica af Columbus Santa Maria; udsyn fra Fortalezza do Sao Joao do Pico i Funchal
Nu har jeg så arbejdet lidt, og fundet ud af, at den omtalte 3-master er barken “Gorch Fock”, tysk marineskoleskib, på togt igen efter 2 års pause. Et par dødsfald, hvor kvindelige kadetter var faldet ned fra rigningen, havde fået politikerne og marinens ledelse sat på tænkepause.
En anden, mere munter ting er, at skibets galionsfigur, en stiliseret albatros, er blevet fornyet 5 gange, den nuværende 6. udgave er lavet i kulfiber.Det store næb er åbenbart udført således, at bølgetrykket ikke naturligt føres væk fra figuren, da det altid har været i hårdt vejr, at figuren er revet af.
Nu må vi så se, hvordan billedet kommer over til dig. Jeg kører jo med ret høj opløsning. På billedet ligger Gorch Foch yderst til venstre, dernæst en større motoryacht, så kommer Costa Serena for udgående, og sidst, lige ved pieren, Santa Maria. Pieren er forøvrigt bygget i 1934 af Højgård og Schulz, en del af den ihvertfald. Billedet er taget oppe fra en fæstning, Fortalezza do Sao Joao do Pico. Oprindeligt lå jesuitternes quinta her, men de blev smidt ud 1602, og så blev stedet en fæstning. De har en fin udsigt over byen og havnen.
Den store båd er Costa Serena, dens søster blev sørgeligt kendt sidste år, da den gik på grund og sank, delvist, i Middelhavet. Denne har 26 store overdakkede redningsbåde, men jeg har ikke fået tjekket passagertallet. Men nogle af de redningsbåde er bygget til mellem 100 og 150 passagerer! Jeg skal ikke med på en tur, det er for mange mennesker så tæt sammen! Så vi nøjes med vor terrasse på Pestana Miramar og forventer, vi holder den gående de 20 år, kontrakten løber. Der er 17 tilbage.
Hyg dig med billederne!
Med venlig hilsen
Aage
Costa Serena – man ser en vandrutschebane og radarkugler øverst på skibet
Regnuen ender i Atlanterhavet
Middag i Lyngby
En middag i Japansk Restaurant Aji i Lyngby var lønnen for en korrekturlæsning, som jeg hjertens gerne havde givet uden beregning.
Men hvordan finder man en restaurant ved verdens ende? (åh, måske denne her var lidt tættere på.)
Google Earth Street view er en utrolig hjælp til at finde rundt – man kan se hvordan stedet ser ud
In The Restaurant at the End of the Universe (published in 1980), Zaphod is separated from the others and finds he is part of a conspiracy to uncover who really runs the Universe. Zaphod meets Zarniwoop, a conspirator and editor for The Guide, who knows where to find the secret ruler. Zaphod becomes briefly reunited with the others for a trip to Milliways, the restaurant of the title. Zaphod and Ford decide to steal a ship from there, which turns out to be a stunt ship pre-programmed to plunge into a star as a special effect in a stage show. Unable to change course, the main characters get Marvin to run the teleporter they find in the ship, which is working other than having no automatic control (someone must remain behind to operate it), and Marvin seemingly sacrifices himself. Zaphod and Trillian discover that the Universe is in the safe hands of a simple man living on a remote planet in a wooden shack with his cat.
Zoom
Der er spor efter arbejde med kystbeskyttelse – spor efter larvefødder i strandgruset
Kig (zoom) til Rågeleje fra samme position
Man lægger ikke lige strax mærke til at bygningen på nederste billede faktisk er med på det øverste (den lille lyse klat).
Rolig eftermiddag
Selv om de sneede udenfor og selv om jeg var på indkøb og en tur til nabobyen m.v. så var det dette syn af solen på min gamle potteplante (35 år) – Philo, i korthed, bliver en gang imellem klippet midt over og den pæne top bliver sat i fugtig sphagnum-jord i en stor potte, på et ikke for lyst eller varmt sted i 3-4 uger, så begynder den at vokse videre.
Solen ville være gået ned nu, hvis det var December
Jeg ved ikke hvad man ellers skulle give for sådan en knirkefri stol, jeg fik den for 125 kr.
Open Map
Åbenhed er en nødvendighed for bekæmpelse af magtfordrejning – man kan begynde med både kortlægning, statistikker og regnskaber og fortsætte med regerings-papirer
Jeg er forsinket, men tager afsted alligevel.
Open Data!
Submitted by Codrina on Thu, 03/07/2013 – 23:49This year, Open Source Days conference has invested, alongside the well known themes, in a new topic, the intriguing and en vogue topic of Open Data. Considering it’s novelty, we have decided that a few words on our motivation for opening a dedicated track are in order.
Fortryllet
Aftensolen forgylder rapsen
