Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Døren

Undskyld mig – jeg har ikke tid til at file på texten nu og jeg er ikke engang sikker på at jeg husker detaillerne rigtigt – havearbejde! Man kan nøjes med at læse det fremhævede.

Hans Hvass så ud over gymnasieklassen og tøvede et øjeblik. Så rankede han sig op og talte:

“Ved I hvorfor den dør er der, døren i muren ud mod Maglekildevej, hvor tidligere den Franske Skole lå?”

“I har sikkert set skolebetjenten gå igennem den dør, ikke sandt, han kommer den vej hver dag.”

“Man laver da ikke en dør for at skolebetjenten kan spare 100 meter. Man bruger ikke 1000 kr. ekstra for at skolebetjenten kan gå den vej. Der er jo ikke andre, som bruger den dør. Det er spild af skatteborgernes penge!”

“Der er en port 20 meter længere henne, som han bare kunne bruge i stedet for.”

“Det er en arkitekt, som har tegnet skolen, hvorfor har han anbragt en dør dér? Han ville blive fyret, hvis han spildte skatteborgernes penge på den måde!

Der var en dør i forvejen, og man kan ikke bare sløjfe en dør, som havde været der. Men arkitekten mente ikke den havde nogen funktion og spurgte lærerforsamlingen, og de protesterede mod nedlæggelse af døren.”

“Lærerne besluttede, at den dør skulle være der. Det rettede arkitekten sig efter.”

—-

Jeg fandt aldrig ud af, om den lærer, Hans Hvass, ja ham med fugle i farver m.fl. fra Politikens Forlag, havde stemt sammen med de andre lærere eller om han var oprigtigt forarget over spild af skatteborgernes penge. Men jeg vidste, at i oktober 1943 havde skolens rektor fået besked om, at jødiske familier ville blive arresteret og sendt til koncentrationslejre.

Rektor havde fået advarslen fra Frihedsrådet, og lærerne lod den gå videre til eleverne, og da tyske lastbiler kørte op foran skolen var eleverne sendt ud gennem … bagdøren.

Nogle af eleverne skulle overtales til at flygte.

Jeg kan ikke huske, om Hans Hvass forklarede den sammenhæng, jeg tror det ikke. Jeg tror at han og de andre var for traumatiserede til at fortælle om den begivenhed. Men jeg må have hørt den på et tidspunkt, enten fra historielæreren eller fra andre elever i frikvartererne, hvor snakken gik, somme tider på tværs af klasseskel.

Der var aldrig andre lærere, som nævnte døren eller historien.

At vide, at der havde været menneskejagt havde i de skolebygninger, hvor vi gik og skulle opføre os pænt, var aldrig rigtig noget man snakkede om eller dvælede ved.

Hvornår mødte vi ellers rester af WWII?

Vores skolebetjent hed Meyer. Når jeg tænker over det nu, så kunne han godt ligne Arthur Rubinstein en smule, med et hår man kunne sige lignede et typisk krøllet jødisk hår, men jeg tror nu ikke han var særlig jødisk. En morgen, vi kom i skole, kaldte Rektor Oxenvad os ned i den nybyggede aula, hvor der hang en kæmpestor reproduktion af Picasso’s Guernica og fortalte at Meyer var fundet død på trappen, og han ville
gerne have at vi tog hjem og hold fri resten af dagen.

Også det harcellerede Hans Hvass over, men ingen elever var fornærmede over at få en fridag.

Hans Hvass mente at hans job under krigen havde været at skrive artikler om grønne skadedyr, som var kommet over grænsen sydfra. Det skulle der også være nogen, der gjorde, sagde han.

Der gik rygte om, at vores matematiklærer havde stået i vand til livet i en mose ved Køge for at opsamle beholdere med våben, som de allierede kastede ned til frihedsbevægelsen. Ved den lejlighed havde han fået lungebetændelse.

I 1960′erne sagde han at nu syntes han at det var på tide at man ikke brugte en halv fridag på at fejre 5.maj. Men det hørte man ikke på. 5. maj var selvfølgelig en halv helligdag!

Heldigvis var der en enkelt modvægt til fortielserne.

I 3.G havde vores historielærer pludselig fundet ud af at vi skulle se historiske dokumenter fra mellemkrigstiden, for at komme ud over de historiebøger, som han med nogen ret mente var utidssvarende og ikke særlig gode (Det var Verdenshistorien i 4 bind af P. Munch, der var med i mellemkrigstidsregeringen).

Det lille hæfte dokumenterede, at de danske immigrationslove var
kopieret efter Hitlers immigrationslove.

Som bekendt blev jøder, der flygtede fra Tyskland, ikke modtaget med åbne arme i Danmark. Nogle gik under jorden og kom videre.

Jeg tænder lys i aften.

About these ads

Written by Donald

Sunday, May 4, 2014 at 17:21 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Så skal jeg også. Etter å ha lest din fortelling.
    Klem på deg :)

    Mormor

    Sunday, May 4, 2014 at 17:29 UTC

  2. Her tændes også lys. For dem, der led. For dem, der kæmpede. For dem, der gik fejl, og har brug for at finde hjem. I min familie har vi dem alle. Og vi skal mindes, for vi skulle nødig stå i det valg en gang til.

    AagePK

    Sunday, May 4, 2014 at 18:37 UTC

    • Forøvrigt var Hans Hvass broder til Frants Hvass, der som leder af embedsmandsregeringen efter 43 jo var særdeles velorienteret, også før okt. Han var ambassadør i Bonn fra sidst i 50′erne til 1966, og det fortælles, at han en aften kom meget sent hjem. Natportieren spurgte gennem samtaleanlægget, hvem der dog bankede på så silde “Es ist Hvass!” “Was für ein Hvass?” “Frants Hvass!” “Ach so, daß ist was anderes!”
      Broderen Jens var skovrider i Rold, og arrangerede mange jamboreer og jamboretter for det danske spejderkorps, som han også var chef for, mens jeg var spejder.

      AagePK

      Sunday, May 4, 2014 at 22:46 UTC

  3. Vi havde også lys i vinduerne i aftes. De yngre generationer må godt mindes om, at fred ikke er en selvfølgelighed.

    Farmer

    Monday, May 5, 2014 at 4:19 UTC

  4. @AagePK: Jeg vidste, at Hans Hvass’ broder Jens var skovrider i Rold Skov, men jeg vidste ikke at han også arrangerede Jamboree-er (ja jeg ved godt at jeg igen atter en gang går imod Dansk Retskrivning fra Sprognævnet, men jeg er ret sikker på at man kan kurere ordblindhed ved at have bedre koordination mellem lyd og billede. Når børn ser, hvor urealistisk retskrivningen er, kan de bedre forstå at man skal skrive med tåbelige stavemåder, hvis man vil være “korrekt” – mao. man kan lære børn at skelne mellem ROrdbogs-stavning og den tilgrundliggende etymologi, bedre end hvis man bare siger “sådan er det”. Det opnår man bl.a. ved at skrive jamboree-er i flertal i stedet for jamboreer – prøv at udtale det sidste på Engelsk.) (Nå det var et lille sidespring!)

    Hans Hvass cyklede til skole og kom ofte samtidig med os 400 elever, og havde en dag bemærket, at jeg fulgtes med min broder. Han vidste ikke at jeg havde slået en tand løs på min broder, som året efter havde gjort det samme på mig, da vi sloges om hvem der skulle spille “det nye år” Nytårsaften.

    “Hvor er det godt at I kan følges ad,” sagde Hvass. “Det skal man være glad for! Det er ikke alle brødre, der kan det!” Og vi vidste godt at han ikke ligefrem var venner med sine brødre.

    Hans Hvass havde en særlig interesse i smukke bøger og havde kendt Johannes V. Jensen. Han læste op af historierne om Hvidbjørn (hedder den “Den Lange Rejse”?) en slags Mosebog for Nydanskere.

    Donald

    Monday, May 5, 2014 at 8:44 UTC

  5. @Farmer: Ja, det er vigtigere nu end nogensinde før, uden overdrivelse, alene de atomvåben, som findes på Krim-halvøen kunne være nok til at få tændt et kæmpebål.

    Donald

    Monday, May 5, 2014 at 8:45 UTC

  6. Jeg tænder også altid lys 4. maj, og jeg mindes dem der kæmpede og led og ikke klarede den. Desværre tror jeg, at min generation er en af de sidste, der holder traditionen i hævd.

    Stegemüller

    Monday, May 5, 2014 at 17:59 UTC

    • Stegemüller, det skal du ikke være ked af. Man kan ikke mindes alting altid, og du er ikke den eneste, som glemmer det, selv en frihedskæmper, som blev interviewet i dag, havde glemt at tænde lys :)
      Han sagde det var vigtigere at huske de store begivenheder og det har han jo ret i. Han sagde også at der efter krigen var døde flere tyske flygtninge end det samlede antal danske søfolk og frihedskæmpere + andre danske ofre.

      At man skulle huske, at det ikke var hele det tyske folk, som havde plyndret og erobret, nogle civile tyske var også ofre.

      Han har sikkert lidt ret. MEN: Jeg mener at det initiativ, som frihedskæmperne udviste, den evne til at bedømme ting uden at stole på andres mening, er noget af det vigtigste vi kan lære, og det er dét, jeg mindes, når jeg tænder lys. :)

      Donald

      Monday, May 5, 2014 at 19:43 UTC

  7. Lidt forsinket er her en kommentar. Her tænder vi ikke lys i vinduerne 4. maj. Jeg tror aldrig vi har gjort det, men hos mine forældre skete det altid. Faktisk er jeg gift 4. maj, samme dag som min mormor døde. I 1966. Jeg har en fætter og kusine og min kone har en kusine der er født 4 maj. Jeg har dog aldrig glemt 4. maj og betydningen af denne dag. Jeg kan godt lide at så mange gør det.
    Dit indlæg fik mig til at finde et brev frem jeg fandt i min mors gemmer. Det var også til mig, jeg var dog under 2 år. Brevet var fra min moster, dateret 4. maj 45, Fredsaftenen, men faktisk var det skrevet 5. maj kl. 01. Hun lå i sengen og skrev brevet til sin storesøster med familie og det er spændende læsning. Umiddelbart efter frihedsbudskabet var jublen stor og levende lys blev tændt i vinduerne, senere gik hun og andre (men ikke hendes lillesøster på snart 19 (hun var for ung)) ud i København og oplevede den fantastiske stemning. Sporvognene kørt med lys over det hele og havde man ikke et flag med havde man fundet rødt og hvidt tøj. De kom forbi den franske skole, hvor der var 2 minutters stilhed og forbi vestre fængsel, hvor fangerne råbte de ville ud samtidig med de sang nationalsange. Til sidst bliver min moster træt af sindsoprivelserne og man kan også se det på bogstaverne.
    Det var som sagt spændende at læse hvad der var skrevet få timer efter besættelsens ophør, en meget direkte erindring er det.

    Jørgen

    Tuesday, May 6, 2014 at 5:04 UTC

  8. I går, den 5., spillede jeg så pladen, jeg næsten glemte, jeg havde: en 78-shellak-plade med hele frihedsbudskabet. I tiden efter befrielsen blev der skåret en del ud fra den originale. I mit eksemplar er der også fortællingen om, hvor præcist oplæseren sad: et par etager under fortovet i The Strand, mellem Bush House og St Mary, ifølge teksten, der er af Johs G Sørensen, stemmen bag radioudsendelserne. Og så fortæller han ellers om problemerne med at finde rundt i de forvirrende labyrinter i denne blanding af varehuskælder med lager og studier til det meste af Europas illegale sendere. Den første gang, kapitulationsteksten bliver læst op, er det dog Flemming Barfoed ved mikrofonen: han var på 3 minutter løbet fra redaktionen til studiet, 5 etager ned, så han var lidt forpustet. Selv om han vandt sølv ved DM i hækkeløb.
    Bagefter spillede jeg lige, for god ordens skyld, mit eksemplar af en anden 78-er: Ib Monthy oa protestsang mod Tysklands tidlige optagelse i NATO, og dermed frigivelsen af Werner Best og Söhnlein, Kaj Munks morder. Sangen hedder “Denn wir fahren gennem Dannevang.” Den burde ligge på youtube, kan nogen hjælpe mig?

    AagePK

    Tuesday, May 6, 2014 at 7:29 UTC

  9. @Jørgen: Ja det var en bevæget aften, og der var mange, som blev dræbt af vådeskud den aften.

    @AagePK: Tak for opfølgning! Ja det vakte stor modstand at Tyskland skulle behandles godt efter WWII, men det var jo læren efter WWI at en hård behandling og skamfering af økonomien bevirker at et land bliver krigerisk, civilisationen er et tyndt lag fernis –

    Oh! lad denne fernis bliver tykkere og tykkere!

    Donald

    Tuesday, May 6, 2014 at 9:15 UTC


Comments are closed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 28 other followers