Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

En historie om et springvand

Det er jo det mindste af det: Svenskekongen beordrede Neptun Fontænen demonteret og transporteret til Stockholm, hvor den sattes op som pynt på Drottningholm Slot, et nydeligt slot som den dag i dag imponerer og glæder de besøgende.

Næ, det alvorlige var, at Danmark (Syddanmark, vi medregner ikke kolonierne Grønland, Island, Vestindiske Øer og så videre) – Danmark blev reduceret med en trediedel, farvel til Skåne, Halland og Blekinge – med Karlshamn, Kristiansstad, Ystad, Malmø, Lund, Landskrona, Hveen, Helsingborg, Halmstad, Kullen og så videre. Så er springvandet jo en blot bagatel ved siden af. Men en køn bagatel.

I samme åndedrag kan man ærgre sig over at regeringen nu sælger infrastruktur, nemlig DONG gasledninger m.v. Man gentager den alvorlige fejltagelse som Lykketoft begik ved at sælge TeleDK til TDC incl. kabler, centraler og kobber.

Neptun Fontainen på den lille ø med det store (gamle) tårn foran slottet

Neptun Fontainen på den lille ø med det store (gamle) tårn foran slottet

Encyclopædi:

Adriaen de Vries havde billedhuggerværksted i Prag, og herfra leverede han til Christian 4. Neptunfontænen, der i 1622 blev opstillet på Frederiksborg Slot. Allerede i 1659 blev den de sejrrige svenskeres krigsbytte, og først i 1888 blev der opstillet en rekonstruktion, udført på grundlag af ældre beskrivelser. Øverst på springvandets midterparti står havguden Neptun, et symbol på den danske konge som havenes hersker; på kummens kant sidder bl.a. tritoner, der blæser i konkylier.

Frederiksborg Slot, 1652 malet af Baretta Courtesy Wikipedia

Frederiksborg Slot, 1652 malet af Baretta, Courtesy Wikipedia


Trut!

About these ads

Written by Donald

Wednesday, December 11, 2013 at 13:05 UTC

Posted in Brok

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er et dejligt billede, du har taget af springvandet med slottet i baggrunden – og smukt at se det gamle maleri! Tænk at stjæle Neptun Fontænen for at transportere den til Stockholm, men man ville vel ydmyge den danske konge …

    Madame

    Wednesday, December 11, 2013 at 14:44 UTC

    • Jeg prøvede at rette perspektivet, men så ryger noget af toppen og kanterne, og det ser alligevel søsygt ud! Men når man har været der, ved man at væggene ikke er skæve :)
      - Ja Karl d.XII ydmygede danskerne i flere omgange, det gjorde han.
      Det værste var at den fattige befolkning i Blekinge blev offer for plyndringer.

      Donald

      Wednesday, December 11, 2013 at 16:31 UTC

  2. Jeg er næsten altid dybt imponeret over 1600-tallets malere og deres sans for og evner til at gengive detaljer … er dog lidt forundret over, at man dengang havde flyvende heste ;-) – prøv at se, hvor højt de er over jorden i forhold til de springende hunde.

    Ellen

    Wednesday, December 11, 2013 at 16:57 UTC

    • Ja Ellen! de er højt flyvende! Og så er der noget på himlen, som jeg først troede var mosquito-bombere!

      Donald

      Wednesday, December 11, 2013 at 17:10 UTC

  3. Ved freden i Roskilde mistede vi også Hven, Bornholm (til svenskehoren Chistina Eleonora, som man så yderligere har hyldet ved at opkalde den nye færge efter. Hun har koste mangen en bornholmerknøs liv, frihed eller førlighed, da hun solgte dem i hundredvis til den svenske hær som kanonfoder), Bohuslen og Tronhjemslen. Ved den senere fred i København fik vi dog Bornholm tilbage, og Norge fik Tronhjemslen tilbage ved Englands og Hollands indgriben.
    Man havde jo lært af erfaringerne med TDC og forhindret salget af skinnelegemet under DSB, det hedder i dag BaneDanmark; det gik jo rent galt ved privatiseringen i England. Derfor bør infrastrukturer som gas-og andre ledninger ikke sælges: men vi kunne jo sælge de veje, vore politikere bor på, til kineserne eller andre interesserede.

    AagePK

    Wednesday, December 11, 2013 at 20:53 UTC

    • Nu er jeg jo ikke imperialist, som ønsker at få hele Danmark tilbage, men alligevel, jeg har tit undret mig over hvordan sådanne kriges grænseflytninger blev realiseret og hvordan det gik ud over befolkningen. Der er en dygtig sprogforsker, som hedder Katlev til efternavn; han fortalte engang i DR’s sprogudsendelser om at dialekter ikke kan adskilles skarpt, og hvordan man har beskrevet de skånske dialekter (og Bornholmsk) som varierende fra by til by eller rettere område til område.

      Min generation og efterfølgende har svært ved at forstå at man ikke kunne bevæge sig mere end 10-15 kilometer (fx. 10 frem og 10 tilbage samme dag) på en dag, hvor var det nu jeg fandt kilometermål for de ture, man kunne klare til fods/hest før vejene blev forbedret – et-eller-andet indlæg fik vi dem opregnet. Det må jeg hellere skrive lidt om igen i et indlæg om Karl d.XII’s hær-bevægelser.

      Ja, åh ja, AagePK! Jeg vil strax skrive til Kineserne om de vil give et bud på en gade i Kartoffelrækkerne :)

      Donald

      Wednesday, December 11, 2013 at 21:49 UTC

      • Det med dagsmarcher over land har jo også været den største begrænsning for udviklingshastigheden for et land: da skibet- båden – tømmerfåden blev opfundet, bevægede flod- og øsamfund sig jo meget hurtigere, og ideer spredtes med større effektivitet.Og nye kontinenter blev som regel udforsket ad vandvejene: Nordamerika ved hjælp af kanoer, Sydamerika ved hjælp af både bygget på stedet.

        AagePK

        Thursday, December 12, 2013 at 8:59 UTC

        • Min søn gav mig nogle uhyggelige bøger om Conquistadors. I et Brazil fly læste jeg de samme historier, det er gruopvækkende, skibsbyggere eller ej: De var nogle djævle.

          Donald

          Thursday, December 12, 2013 at 9:17 UTC

          • Ih-nej-da, Ronald: de var Kristi stridsmænd! :-(

            AagePK

            Thursday, December 12, 2013 at 14:38 UTC

  4. Danmark kunne have været stort, hvis …

    Jørgen

    Friday, December 13, 2013 at 12:33 UTC


Comments are closed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.