Hvis jeg var …
Hvis jeg blev bedt om at finde på gode råd i en vanskelig situation, ville jeg koncentrere mig om at finde det positive i de mennesker, som er involveret i den pågældende interessekonflikt eller strid.
Måske det kunne hjælpe folk til større selvværd og dermed give indsigt i hvordan de kunne få mest muligt ud af deres situation.
(Rettet/skrevet om. Det lyder stadig lidt for jubii-agtigt. Jeg kan tilføje, at det var en overraskelse for mig at se, hvordan historikere viser, at Første Verdenskrig opstod ved en fejltagelse – de involverede parter i begyndelsen af konflikten mente ikke at skuddene i Sarajevo var alvorlige nok til at en hel verden skulle gå i krig, men man var nødt til at vise det uacceptable i at skyde en venligtsindet øvrighedsperson, mente Østrigerne (eller var det Tyskerne).
Høres bra ut. Vi går for den
Kamelrytterske
Tuesday, March 5, 2013 at 14:56 UTC
Ja, du kender jo til den slags – har du ikke været “natteravn”, Kamelrytterske? Indlægget er desværre dårligt skrevet, jeg havde noget i tankerne og skrev kun et stikord. Det hænder somme tider for mig at jeg glemmer at give kontexten, Kamel-rytterske
Jeg var lige ved at slette indlægget, men så så jeg at du havde kommenteret, og nu har jeg så tilføjet nogle linier. Tak for kommentaren.
Donald
Tuesday, March 5, 2013 at 19:08 UTC
Bare hyggelig Donald
Joda, jeg kjører Natteravn på motorsykkel
I arbeidet mitt arbeider jeg mye med å finne det positive hos den enkelte bruker jeg skal bistå. Om det så bare er et lite smil, så er det noe å bygge videre på.
Kamelrytterske
Tuesday, March 5, 2013 at 19:40 UTC
Du ville altså være forsvarsadvokat.
Rasmine
Tuesday, March 5, 2013 at 16:56 UTC
Ja og nej Rasmine, det var en tanke, som slog mig, da jeg læste, at Chris McDonald er i gang med en række TV-udsendelser om at hjælpe folk med at lave et “U-turn” (godt-ord-igen, på dansk: Kovending eller 180° vending eller hvad siger man, radikal omlægning af livsstil?)
Jeg tror den bedste måde at ændre kropsvaner er at føle efter i hele skroget, og mærke hvordan de forskellige følelser sætter sig forskellige steder i kroppen. Det er ikke raketvidenskab – og det er ikke den slags teorier, der kan bevises.
Som jeg skrev til Kamelryttersken er det en strøtanke, som jeg skrev uden at give konteksten, det sker somme tider uden at jeg opdager det. Jeg ser det først, når jeg læser teksten et par timer eller dage senere
En forsvarsadvokat – eller bare en advokat, eller en god ven, en positivt indstillet person – kan somme tider finde de menneskelige aspekter, som gør at en tilsyneladende irrationel handling bliver forståelig. Latter, og et bredt arsenal af synspunkter på en konflikt kan somme tider løse op for interessemodsætninger – noget i den retning prøver jeg at sige.
Jeg skal selvfølgelig ikke være advokat nu efter så mange år med andre gøremål, men måske kan jeg ved at skrive en novelle eller 117 mere demonstrere nogle af disse ting
(Det er ikke meget novelle, jeg har fået skrevet i de sidste måneder, men jeg skriver alligevel en del andet stof. Den sproglige udfordring i teknisk litteratur er faktisk ikke så forskellig fra den udfordring, der er i at beskrive mennesker i en historie.)
Donald
Tuesday, March 5, 2013 at 19:20 UTC
Det er muligt, nogle historikere læser opspillet til Første Verdenskrig som at den brød ud ved en fejltagelse, men: hvis ikke der var blevet skudt i Sarajewo, havde man nok fundet en anden undskyldning: især tyskerne manglede en god grund til at kæmpe sig ud af den omklamring, de følte, de blev udsat for af Ententen. Man havde under Berlinkonferencen heller ikke fået raget kolonier nok til sig, syntes man. Bismarck havde jo startet marchen mod tinderne, Wilhelm den 1. fulgte trop, og Wilhelm den 2. ville jo også gerne vise Bismarck, at han havde styr på det, trods den forkrøblede arm. At Ludendorff så begik noget, der ligner statskup BÅDE i Tyskland, men så sandelig så også østrigerne fik det at mærke, og måtte gå langt længere end de oprindeligt havde tænkt sig, nævnes kun for at vise, at faldet var tyskernes egen fortjeneste.
Det er nu min måde at se positivt på det. I familiekrønikken Mit fædrene land, af Wibke Bruuns, kan man tydeligt se mønstret, der fra Prøjsens sejr over Danmark i 1864, Frankrig i 1871, fører Tyskland lukt ind i både 1. og 2. Verdenskrig. Den selvforståelse, Bismarck bl.a. via juncker-systemet får den enkelte tysker til at opbygge for sig selv og sit forhold til fædrelandet, gør det umuligt at stoppe, da man først har startet med marchen. End ikke Stalingrad og Tobruk, eller El Alamein, får dem til at stoppe op, bortset fra et par enkelte officerer. Men som Churchhill så det: de måtte helt ned i deres eget skidt, før de forstod det.
AagePK
Tuesday, March 5, 2013 at 22:24 UTC
Dette sidste gælder også visse danskere: Anders Fogh-Rasmussen, f.eks.
AagePK
Tuesday, March 5, 2013 at 22:25 UTC
Ha – ja, AagePK!
Donald
Wednesday, March 6, 2013 at 0:52 UTC
Ja, AagePK, jeg kan godt se opspillet til Første Verdenskrig på den måde, som et skred, der var umuligt at stoppe, på basis af min meget begrænsede læsning af Wikipedia og hastige gennemsyn af de 10 instruktive dokumentarer om Første Verdenskrig, som for tiden kan ses på DR (på forlangende, on demand). Det er især ændringen af mentalitet, som du beskriver den, der virker som noget, der kan aktivere en katastrofe, men man skal jo også huske på de meget store sociale problemer. På trods af at Berlin havde mange rige og meget flotte bygninger var er enorme slum-områder. Men som sagt, jeg ved slet ikke nok om det, men synes bare nu at det er blevet lettere at få svar på de utallige spørgsmål, jeg som barn følte blev ignoreret.
Men jeg er lidt betænkelig ved at tegne et unuanceret billede af et så kompliceret samfund som det tyske i slutningen af 1800-tallet. Jeg er klar over at både Bismarck og mange tyskere anså Danske-krigen i 1864 som en ubehagelig bagatel, og mener at have læst at Bismarck ved flere lejligheder prøvede at forhandle en fred – måske ikke på de bedste betingelser, men dog en fred. Og som bekendt afslog han Chr.VIII’s tilbud om at overtage Danmark, for det ville være for besværligt, som han sagde.
Men det, som skulle have været en lille magtdemonstration overfor Serberne, udløste de spændinger, som du nævner. Med andre ord, den “fejltagelse”, som nævnes i BBC-dokumentaren, består i at man troede at en lille “rask” demonstration af magt overfor Serberne kunne ske uden at Europa exploderede.
Hvor skriver du godt. Tak for kommentaren!
Donald
Wednesday, March 6, 2013 at 0:51 UTC
Bismarck var et særdeles klogt hovede, og førte kun krige, der kunne vindes, og efter international ret, derfor gik han efter den ifølge internationale ret, opstået ved Wienerkongressen, der sagde, at Danmark ikke måtte lave særskilte love for Sønderjylland og Holsten. Og derfor forsøgte han også at få en fredsaftale, der gav ham det Holsten, som jo siden tidernes morgen konstant havde hørt til Det tyske Forbund. Han var ked af, at Monrad var så tossegod og ærekær, at denne var klar til at ødelægge hele kongeriget frem for at opgive Holsten, og dermed tabe ansigt.
Så krigen var ok, men ifølge Bismarck burde den sluttet før Dannevirke, og senest lige før Dybbøl. Men læs lige om Affæren ved Lundby, så ser du, at mange danske officerer tænkte lige så tosset og ærekære, på bekostning af mandskabet, som Monrad.
På samme måde tænkte østrigerne, at en lille begmand til serberne kunne rense luften: de havde bare ikke taget Ludendorff i ed, han ville ikke nøjes.
Wibke Bruuns er forøvrigt af dansk afstamning, hendes mor var fra Lolland, og bogen er så forbasket godt skrevet: hun var tidligere den første kvindelige nyhedsoplæser i ARD-tv, inden hun blev sekretær for Willy Brandt.
Tak for ros!
AagePK
Wednesday, March 6, 2013 at 7:01 UTC
Selv tak, AagePK.
Begmand! – ja, det ord minder mig om en tanke, jeg fik da jeg hørte radioavisen, jeg må have været omkring 7 år og lige begyndt i skolen. De talte jo om de store politikere, Korea krigen, Rusland, USA, som om det var et spil om følelser, der ikke var anderledes end dem i skolegården: De små var bange for de store, og somme tider var der grund til det, og en gang imellem drillede man hinanden, andre gange sloges man lidt eller løb om kap. Når kommunikationen sker via kanonkugler er det ikke sikkert at genparten når at opfange budskabet før det er for sent.
Donald
Wednesday, March 6, 2013 at 9:12 UTC
Der kommer en udsendelse om Berliner konferencen 1885, der delte Afrika op i kolonier, på DR-K 16.40 til 18.10
AagePK
Wednesday, March 6, 2013 at 11:47 UTC
Den nåede jeg ikke at se, YouTube havde ét minut af den, som må siges at være et udmærket kondensat, og ellers fandt jeg hele udsendelsen på fransk på YouTube og begyndte at se den, og hermed opfriskede jeg mit fransk – lidt. Mærkeligt at man kan huske sådan noget.
Konferencen er jo udtryk for den énøjethed, man som barn protesterer imod ved at stille “dumme spørgsmål” som fx. hvorfor opstår der krig. “Penge” var svaret man fik dengang.
Donald
Thursday, March 7, 2013 at 11:55 UTC
Dernæst kom der på arte-tv en udsendelse: Des Kaisers schmutzige Unterwäsche: Wilhelm II, Frieden oder Krieg. Af Claus Bredenstock. Om Wilhelm II s omgang med Fyrst Eulenburgs Liebenkreis, om homosexuelle tilbøjeligheder, udbredt i hele officerskorpset, som til sidst bliver udnyttet af Hindenburg og Ludendorff til via journalisten Maximilian Harden at vælte regeringen Bülow og overtage magten på militærets præmisser. Den genudsendes i nat kl 02.45, om jeg husker ret.
AagePK
Sunday, March 10, 2013 at 8:35 UTC
Den må jeg se (alternativt det må jeg læse mere om), jeg skal have historien sat på plads så at sige. Tak for tip, AagePK.
Donald
Sunday, March 10, 2013 at 10:05 UTC