Der er penge nok – de sidder bare de forkerte steder
Det er væsentligt at forstå at EU har råd til at have velfærd; den aktuelle modstand (Vestagers nej til afgift på finansielle transaktioner) skyldes et ønske om at udnytte faresignaler, som er reelle nok, nemlig udflytning af arbejdspladser, baseret på en opfattelse af hvad der er muligt og hvad der er “bedst” for landet, men en opfattelse, som ikke bliver diskuteret.
Egentlig tror jeg ikke at Vestager vil “udnytte” situationen til at indføre middelalderligt arbejdsmiljø, jeg tror snarere, at hun er hoppet på propaganden om at der ikke er et alternativ. Alternativet kræver risikovillig investering i bølgeenergi alternativer til fossile brændstoffer herunder bølge- og tidevandsenergi, algedyrkning etc. – ting, som kræver omstukturering (som beskrevet i Wilhjelm’s pamflet).
Måske skyldes modstanden til dels at det ikke er “fine” alternativer. Export af renovationshåndtering er måske ikke så pænt som export af biler?
Det ligger vel en liten kennel begravet der
Klem på deg .)
Mormor
Saturday, February 23, 2013 at 13:17 UTC
Det gør der i hvert fald, Mormor!
Klem på dig!
Donald
Saturday, February 23, 2013 at 21:59 UTC
Jo, vel er det finere at eksportere spildevandshåndteringsknowhow, end biler; problemet er lidt større med dagrenovationen, da den jo herhjemme ses som noget, der bare skal brændes af, og ikke en ressource af råstoffer.
Bølgeenergi håndteres også på den mest financieringstunge måde, uden reelle muligheder for profit. Der er skotterne gået en anden vej, og er allerede nu i færd med storskalaforsøg. Lektor Christian Aage fra Skibsteknisk laboratorium har på fremragende vis beskrevet problemerne i en ca 3 år gammel kronik i Politiken. Desværre er Nyrup Rasmussen faldet for ideen, så den vil nok trække mange unyttige investeringer lang tid endnu.
Det, der er den store bremse på EU for tiden er den manglende tillid. Så længe ingen stoler på hinanden, bliver der ikke investeret: forbrugeren investerer ikke i en ny vaskemaskine, selv om den er energibesparende, og bankieren investerer ikke i fabrikken. Så tjener arbejderen ikke noget, og investerer ikke i en ny bil, osv, osv. Derfor er Vestager meget opmærksom på IKKE at lægge flere stopklodser ud; det ville ellers være en genistreg, hvis vi sagde, at EUs financiering udelukkende burde være afgift på flybenzin og Tobin-skatter.
Og så er det jo svært at løbe en så tung maskine som EU-roen i gang; lidt nemmere er det for kronerne; derfor går det rimeligt pænt med den danske, svenske og norske. Selv om vi piver lidt i Danmark, er vi allerede nu så langt fremme, at vor indtjening er større end Schweiz.
AagePK
Saturday, February 23, 2013 at 14:43 UTC
Ja, vi piber for meget i DK, AagePK. Jeg tror at jeg kender én af dem, der bidrager eller følger med i de skotske forsøg. Det er karakteristisk for bølge-energi forskningen, at man har nogle gode idéer, dygtige ingeniører og entusiastiske leder, men – så vidt jeg kunne forstå på ham, Lars, der var ansat i et dansk bølge-energi-udviklings-firma, ikke penge nok. Nu vi er inde på det, kan jeg pludselig se for mig et billede han havde, med en brygge hvorfra der var 4 eller 6 store arme med runde, gulmalede flydere, der kunne gå op og ned og som producerede strøm. Selv den mindste bevægelse i vandet kunne udnyttes.
Noget helt andet er de store tidevandsforskelle på vestkysten, de kunne udnyttes til rigtig vandkraft, forudsat at man var lidt snedige med indstrømnings-kanaler eller vandveje.
Jeg tror du har ret med dette “manglende tillid”; men jeg er ikke så sikker på at man opnår mere tillid ved at Vestager har fingeren på DK’s økonomi-politik, tværtimod. Vi har ord fra de dygtigste markedsanalytikere om at EU er i fare for at gå helt i stå, fordi man ikke bruger penge og fordi der ikke skabes job, hverken service- eller udviklingsjob.
Tak for kommentaren.
Donald
Saturday, February 23, 2013 at 21:52 UTC
Jamen, der er altså ikke energi nok i de par kvadratmeter gange en højde på 1/2 meter, som de danske arme strækker sig over. Der skal altså en del tons vand igennem systemet, før det giver energi, og så hedder det pludseligt mindst 1x1x1 meter for hver ton vand. Selv om mange bække små skulle give en stor å, har Christian Aage på fornemste vis gjort rede for problemerne med de hidtidige forslag. Sorry!
AagePK
Saturday, February 23, 2013 at 22:49 UTC
Vandkraft i Marsken: Jeg var godt klar over, at det ikke ville være optimalt, min langt-ude-bekendte Lars sagde netop at man ikke experimenterede dér (selv om “man” var et dansk (lille) firma!) fordi det var de dårligst tænkelige forhold for tidevands-vandkraft. Men hvis man ville, synes jeg at jeg har set, så kunne man “lokke” tidevandet ind i specialbyggede reservoirer. Men silt (eller mudder) kan også hurtigt blive et problem, så det var mere oplagt at bygge andre steder, og hvis man så fandt gode løsninger, måtte man prøve at forbedre/modificere dem.
Jeg ved ikke hvad jeg skal tro, men hvis små tidevandsforskelle er for små, så må jeg gøre opmærksom på at vandkraft er noget, som man bruger på mange måder mange steder. Spørgsmålet er hvad man har brug for og om der er billigere alternativer, og foreløbig er det urentabelt at bruge vandkraft baseret på tidevand ved Vesterhavet. Bølgekraft er også urentabelt – foreløbig – men stor-skala anlæg ude på dybt vand vil kunne være en stabil energi-kilde, hvis der ikke er andet. Jeg tror selv mere på algedyrkning og efterfølgende omdannelse til flybrændstof. Derved vil man endog kunne trække CO2 ud af atmo-sfæren.
Donald
Sunday, February 24, 2013 at 10:27 UTC
Nu ved jeg ikke hvordan Marsken kom ind i billedet; men lige meget hvor i de danske farvande vi begiver os hen, er bølgehøjden i gennemsnit ikke særlig høj, og det er jo den, der er afgørende for energiindholdet.
Men derudover skal man jo, for holdbarheds skyld, konstruere maskinen så stærk, så den også kan tåle de største bølger, og det er altså et meget stort spænd, med vandets densitet taget i betragtning skal der bindes enorme mængder af tunge materialer, og så bruger vi mere, end vi producerer.
Noget helt andet er det med tidevand, der er koncentrationen af energi langt større, endda uden de større uberegnelige udsving: Rolls Royce har udviklet en 1MW tidevandsgenerator ved Orkney, forgængeren på 500 kW har på under et år produceret 100MWh el. Så det går stærkt på den front: vingerne er på 18 meter, maskineriet fylder altså ikke meget, vingerne kan pitches og dermed nedsætte belastningen i påkommende tilfælde.Det er langt, langt mindre end ved de forskellige bølgenergiomformere, vi hidtil er blevet præsenterede for.
Og den dag, jeg får råd til at bygge en Savonius-rotor som et demonstrationsanlæg, skal du bare se løjer!
AagePK
Sunday, February 24, 2013 at 12:42 UTC
AagePK: Marsken kom ind i billedet fordi der skal forskes i alternative energiformer; det er på den måde, at “der er penge nok” skal forstås. Praktisk er der problemer med tidevand i marsken, men du er selv inde på at der er gode placeringer (Orkney?) og mindre gode placeringer; – måske – kan man ved intelligente(?) dæmningsanlæg få en stabilt forsynet vandturbine, godt nok med lavt fald, men alligevel med et potentiale, som i vindstille er mere attraktivt end vindmøller
Donald
Sunday, February 24, 2013 at 14:46 UTC
Nu snakkede vi jo bølgeenergi, og på lavt vand, som i marsken, genereres der jo ikke bølger. Jo dybere hav, jo højere bølger. Jo mere vand i bevægelse, jo mere energi. Desuden er der bølgelængden at tage højde for: hvis arealet af de flydere, man skal “fange” energien med, dækker over mere end den halve bølgelængde, bremses flyderen, inden den kommer i gang, dækker flyderen 2 bølgetoppe, bliver den bare liggende. Det er derfor, Christian Aage er så sikker i sin sag.
AagePK
Sunday, February 24, 2013 at 21:45 UTC
Jeg beklager at have udtrykt mig utydeligt. Flydere er kun én måde at udnytte bølge-energi, der er bl.a. forslag om at bruge bølgers kinetiske energi til at presse luft sammen med og jeg ved ikke hvad – der er et katalog af muligheder og dette skulle ikke være en diskussion af mulighedernes anvendelighed, men af investering i forskning og vilien til at finde løsninger, som ikke indebærer sænkning af produktionsniveauet (læs: pres på lønningerne).
Donald
Sunday, February 24, 2013 at 22:32 UTC