Stands tiden - eller klip ...

Den bedste måde at komme igennem tiden er at være i nuet og se fremad, det er kendt nok, men det kan drives til perfektion ved principper, som tilskrives Tao, en eller anden kineser fra for mange år siden. Hans filosofi er genfortalt af Benjamin Hoff som en række dialoger mellem Benjamin og hans bamse, Winnie the Pooh, Peter Plys.

The Tao of Pooh is a book written by Benjamin Hoff. The book is intended as an introduction to the Eastern belief system of Taoism for Westerners. It allegorically employs the fictional characters of A. A. Milne’s Winnie-the-Pooh stories to explain the basic principles of philosophical Taoism.

[cut ...] Winnie-the-Pooh himself, for example, personifies the principles of wei wu wei, the Taoist concept of “effortless doing,” and pu, the concept of being open to but unburdened by experience.

Det er her jeg griber ud efter Benjamin Hoff’s gode råd: Jeg kan mærke fortiden alt for meget – men jeg tror at kun ved at huske den og forstå den kan jeg gøre vægten af den mindre. Det er faktisk ikke så slemt.

—oooOOOooo—

Jeg fik en pakke med nogle småting – værktøj uden mål og med

*
Min far havde arbejdet for et exportfirma i Odense, og i et årstid været stationeret i København – men han boede ikke sammen med os. Jeg gik i fjerde klasse, var altså omkring 10 år.

Min far prøvede sig som grossist i Stockholm og havde ingen penge; han fik en aftale med Wulff Cigarer og kunne sælge dem, han fik en aftale med Halberg Tobak og kunne sælge dem og fik et lille kontor i Malmø, han tjente lidt, men ikke meget. En nedtur af dimensioner, altså.

Engang senere sagde han om tiden i Malmø:

“Ham jeg delte kontor med tog mig med på en messe og sagde til en anden mand: “Se ham, Axel fra Köpenhamn, han kan klare sig for 350 kr. om måneden!” Det var ca. 1956 og det var måske dengang eller året efter at han gav mig målebånd, en hammer, og især blik-saksen havde jeg bedt om, for at prøve at lave chassis’er til radioer, og andre mærkelige ting.

Manden han delte kontor med var kvartalsdranker, kørte i et amerikansk “dollargrin”, fik vareprøver tilsendt fra værktøjsfirmaer og solgte dem uden at give penge tilbage til producenten. M.a.o. en småsvindler. Min far sendte en smule lommepenge en gang imellem – svenske sedler – og en bankmand vekslede dem af venlighed – af egen lomme, som han forklarede og tilføjede at det var en dårlig far, der ikke sendte mere.

Nu er der løbet vand ud fra en vandvarmer og det har ødelagt målebåndet. Saksen virker endnu.

Og tiden er ligesom klippet over.

About these ads