Hvorfor SU? (SU-debat i DR1 og på Facebook)
SU=Statens Uddannelsesstøtte, legater og låneordning til studerende og elever efter 10. skoleår.
(Redigeret udgave af et SUkh skrevet på Facebook.)
Jeg kan ikke rigtig placere min historie gennem uddannelse til en cand.mag grad i forhold til SU-debatten:
Mine forældre havde ikke studeret ved universiteter. De var begge meget intelligente – men ikke uden vanskelige ungdom og voksenliv.
De var forholdsvis gamle, da de giftede sig og fik børn.
Jeg fik studentereksamen før SU blev oprettet.
Jeg begyndte på 2 uddannelser samtidig, mens jeg samtidig arbejdede som underviser, teatermusiker, kirkesanger og kontorvikar.
Jeg skippede de uddannelser pga en følelse af utilstrækkelighed og begyndte for anden gang på konservatoriet efter 3 år. Denne gang kun én uddannelse.
En lærer anbefalede mig at studere musik på universitetet i stedet – og fik mig gennem endnu en optagelsesprøve (der var også optagelsesprøver på Konservatoriet, det var forholdsvis let at komme ind på universitetet).
Stadig selvfinansieret.
Jeg fik et kollegieværelse og SU blev oprettet, men man kunne ikke få før man blev 23 år.
Jeg havde nu et sted at øve – troede jeg, men på kollegiet var der meget lydt.
Lærerne kunne ikke lide mig.
På universitetet var der ikke mødepligt og jeg gik til eksamen uden at følge timer – og bestod.
Jeg fik mange år senere at vide at jeg ikke ligefrem var velanskrevet og nogen havde foreslået at dumpe mig til en eksamen, hvor Axel Schiøtz skar igennem og sagde “Han er den bedste, vi har hørt i dag!”
Jeg tog lån og fik (lidt) SU og studerede uden arbejde på både Universitet og Konservatorium i et år, flyttede sammen med en dejlig kæreste og vi fik et barn.
Jeg gik til eksamen og bestod alt undtagen klaverspil. Det fik jeg senere – takket være en hjælpsom lærer. (Nej to hjælpsomme).
Da havde jeg allerede fuldt op med arbejde som lærer/musik”journalist” ved DR.
Jeg troede det ville være bedre med 8-16 og tog job som IT-konsulent. Ingen havde lært mig det, men jeg havde lært mig det selv og brugte alle muligheder for at lære mere.
Utroligt hjælpsomme kolleger sørgede for at jeg blev meget dygtig til det.
Jeg sluttede mit arbejdsliv pga sygdom efter 26 år som IT-specialist og var ked af at sige farvel til det akademiske miljø på RUC fra en stilling som “fuldmægtig” – ikke nogen herregårdsløn, men tilstrækkeligt til at min økonomi hang sammen.
Hvordan ville min studietid være forløbet, hvis SU dengang havde gjort det muligt at studere på fuld tid (uden øvelokale og uden de senere, hjælpsomme mennesker)?
Jeg ved det ikke. Men jeg havde ikke kunnet gennemføre, hvis uddannelserne var en forlængelse af den skolementalitet, som man ser i dag – som dog er mere eller mindre udpræget, og som på RUC antager acceptable, hjælpsomme former
Men hvis dette skal være en SU-diskussion, så fokusér på at de unge mennesker skal have mulighed for at forsørge sig og købe bøger, de skal have tid til at læse dem, til at møde andre unge mennesker og til at deltage/være kritiske overfor uddannelsernes udbud af fag.
Hva er SU? Noe a la Lånekassen for studere her?
klem på deg
Mormor
Wednesday, February 20, 2013 at 10:45 UTC
Åhja, Mormor, det fik jeg ikke forklaret: SU == Statens Uddannelsesstøtte,
en ordning, som blev indført i flere omgange fra ca.1969 til 1985 og som
omfatter støtte til “high-school” elever i 10-13 klasse, og – mest vigtigt -
til studerende, som tager en “grundlæggende universitetsuddannelse” –
det kaldes en kandidat-grad.
Det må jeg skrive øverst.
Klem på dig!
Donald
Wednesday, February 20, 2013 at 11:02 UTC
Greit å vite for en liten “fjeldabe”
Klem på deg
Mormor
Wednesday, February 20, 2013 at 12:17 UTC
Hvis ikke der havde været nogen form for uddannelsesstøtte, ville jeg helt givet ikke have fået en uddannelse. Jeg “tog realen med”, og som den ældste af 5 børn med forældre, der havde gået 7 år i skole, så var det vel ikke så ringe. Jeg startede senere på studenterkursus, samtidig med, at jeg havde job. Det gik ikke, og jeg var tæt på at skippe kurset, da jeg opdagede SU, og i stedet skippede jobbet.
Jeg synes, det er trist, at denne socialdemokratisk ledede regering kun kan finde ud af det omvendte Robin Hood-system.
Henny Stewart
Wednesday, February 20, 2013 at 12:11 UTC
Jeg er helt enig. Jeg tror at jeg med bedre “erhvervsvejledning” eller studievejledning – og måske et studenterjob som ikke var heltids – havde kunnet klare uddannelse (en eller anden, ligegyldigt hvad) på normeret tid. Læser man med lidt forståelse vil man kunne se, at mit liv ikke har været “en dans på roser” – hvilket iøvrigt må være pokkers ubehageligt, med alle de torne, der er på roserne!!!
Tak for kommentar!
Donald
Wednesday, February 20, 2013 at 12:19 UTC
SU er et stipendium, herudover findes der statsgaranterede lån. Den ydes, hvor der ikke betales løn i uddannelsestiden, hvilket gælder de fleste lærlinge og f.eks sygeplejerske- og politielever. Altså uddannelser, hvor eleven indgår i produktionen.
Man skal være fyldt 18, og man kan i SU max få 2.800 som hjemmeboende, og 5.753 som udeboende. Der kan reguleres opad efter om man er forsørger, og nedad efter forældreindkomst, når man er under 20.
Heroverfor kan man f.eks i Tyskland få børnepenge, til man fylder 25: € 215, og Bafög 670, heraf 1/2 som lån på fordelagtige betingelser, helt til gældseftergivelse.
Både i Tyskland og i Danmark findes der de almindelige boligsikringsbeløb, som kommer oveni.
Når man tager skatteregler osv med kan jeg ikke se den store forskel. Hjemmeboende i Tyskland har dog en klar fordel.
Finland ligger nogenlunde på linje, dog gælder satserne, så vidt jeg husker, allerede fra 16 år.
Alt i alt kan jeg ikke genkende den danske (sædvanlige) selvglæde ved at dansk SU skulle være Europas storslåede, som hævdet af både opposition og regering. Man skal jo også huske på prisniveau i al almindelighed, hvor København jo ikke hører til de billigste af denne verdens studiebyer.
For øvrigt gælder SU alle indskrevne studerende, også svenskere, nordmænd og -kvinder.
SU har en nationaløkonomisk betydning for løndannelsen, da presset på forældrene er blevet lettet. Derved har det betydning for unge ubemidlede, at de frit kan vælge, uden forældrenes krav. Især indvandrerpiger har derved fået større råderum.
At der så er masser af hovedpude-fælder i systemet, cafe-penge-tænkning osv ligger jo helt klart ligefor.Men der kan rettes til, og der bør kunne kræves resultater; som grundide bør SU bevares, evt udbygges.
AagePK
Wednesday, February 20, 2013 at 12:36 UTC
AagePK, det er en god redegørelse for SU-systemet.
Jeg har ikke spor imod SU, selv om jeg mener, at reglerne kan forbedres.
Men jeg kan se en fare ved at man vil bruge SU som styring af studerendes aktivitet. Derved ødelægger man muligheden for at studerende kan stemme med fødderne, den indre kritik af uddannelserne vil blive dæmpet, ligesom ansatte har vist sig at være bange for at blive fyret, når der ikke længere er gode muligheder for at sælge sin arbejdskraft dyrt.
Donald
Wednesday, February 20, 2013 at 17:35 UTC
Jamen Donald: SU, kontanthjælp, børnepenge, alle former for statstilskud: de er et tilbud, der er ingen pligt til at tage imod. Du må gerne studere alt muligt, du må få lige så mange børn, du vil, du må gå hjem og pensionere dig selv som 30-årig. Men hvis du tager imod samfundets tilbud om tilskud, fanger bordet, og reglerne skal overholdes. Og du har, i mine øjne, fraskrevet dig mulighederne for at pive.
AagePK
Wednesday, February 20, 2013 at 19:11 UTC
Tak for duplik, AagePK!
Det lyder som om du tror, at jeg advarer imod SU – jeg kan ikke helt bestemme relationen til den ændring af akademisk tradition, som jeg har oplevet – og lad mig lige understrege det igen: Den nye “skoleånd” i akademisk uddannelse kan være en fordel. De samfunds- og udannelsesmodeller, som bruges i USA, har mange gode sider (og problemer) og man arbejder meget med at forbedre uddannelserne og få flere igennem på et højt niveau.
Det, som kritikerne af SU-nedskæringerne hævder, er at uddannelsernes kvalitet vil lide under nedskæring af SU (der som du skriver ikke er verdens bedste).
Der er argumenter for begge sider og jeg holder ikke med den ene eller anden. Min advarsel går på at man taler om SU i stedet for kvalitetsløft af uddannelserne.
Donald
Wednesday, February 20, 2013 at 19:20 UTC
Tror nok det hadde gått like bra Donald, om du hadde hatt den andre muligheten
Kamelrytterske
Wednesday, February 20, 2013 at 15:06 UTC
Jeg ved ikke rigtigt, Kamelrytterske, jeg synes ikke det er gået så bra.
Donald
Wednesday, February 20, 2013 at 17:36 UTC
Definér ” Bra”!
Er det noget med økonomiske muligheder, eller at man har fået en søn godt i vej, som godt har lyst til at besøge én, og alligevel har tag over hovedet, fod under eget bord, mad i køleskabet og en enkelt øl i kælderen?
AagePK
Saturday, February 23, 2013 at 21:27 UTC
Jeg gætter, at Kamelryttersken mener, at jeg nåede igennem en uddannelse uden at blive vanvittig, og det er nok det, som jeg er lidt i tvivl om. De ting, som jeg nogenlunde succesrigt har arbejdet med, var ikke det, som jeg studerede – med én undtagelse, jeg læste også Engelsk (ikke nævnt ovenfor) og det har betydet, at jeg kunne læse computer science bøger forholdsvis ubesværet.
Min søn har det også godt, og jeg er stolt af ham
Hvordan kunne du vide at han lige har været forbi og spise lørdagskylling (som havde fået ALT for lidt tid i ovnen, fy!)
Jeg har desværre ikke nogen kælder, AagePK, men jeg har nogle kølige øller i et køkkenskab, som vender ud mod nord og det er nok derfor, at øllerne derinde får kælder-temperatur
Donald
Saturday, February 23, 2013 at 21:45 UTC
Jeg lærte min datter, at man skal have noget at leve af, og noget at leve på; kan man få disse to essentielle ting til at dække samme område, er det fint.
Det var i grunden noget, jeg lærte af min far, bare ved at se på det, han befattede sig med. Han var uddannet bibliotekar, og forfatter af historiebøger og bjørnetrækker, dvs guide, i sin fritid. Både Nord og Syd for grænsen. Han skrev bl.a. Sydslesvig-afdelingen i politikens Turen går til Nord- og Sydslesvig. Og teksten til Korstolene i Roskilde Domkirke. Så han levede af at indsamle, forvalte og formidle viden. Samtidigt levede han for og på det samme, til sin egen fornøjelses skyld. Jeg gjorde det samme: jeg blev skolelærer. Og selv om jeg er pensioneret, samler jeg stadig på viden, og giver den videre, hvor jeg mener, det kan gavne.
Min datter læser til læge, dér er også nytte-og fornøje-aspekter i det, så lysten kan drive værket, jvfr Dan Pinks TED-foredrag, jeg har vist linket til youtube engang. Men bortset fra det har hun også stor glæde af musik og sang: fastansat korpige ved Nyborgs Vor Frue, og violinist ved Voldspillene. Så når noget går hende på udi medicinen, kan hun koble af med musik. Er du klar over, hvor mange symfoniorkestre, der udelukkende rekrutteres af læger og sygeplejersker, alene i Tyskland? Foruden Jazz- og andre bands? Det er godt nok mange. På Madeira mødte vi de sødeste korpiger fra det kvindelige universitets medicinske fakultet. Og købte en vidunderlig cd.
AagePK
Sunday, February 24, 2013 at 8:18 UTC
Jeg forstår lægernes holdning til udøvelse af musik, det giver kontakt, det er en “social sport”, følelsesgymnastik, om du vil. Jeg har svært ved at se professionelt musik-arbejde som noget positivt, med det argument at hvad er musik uden erfaringerne fra produktion, det være sig brød eller tagsten? Men man kan selvfølgelig abstrahere, og en professionel musikere kan også mærke sliddet i armen fra de dage, hvor det er en kamp for at blive bedre og få det hele til at fungere, erfaringer på linie med frugtplantagens arbejde med skadedyr og æblesorter.
Mens jeg skriver dette kan jeg pludselig mærke, at al den overtro, som jeg har mødt hos professionelle musikere og musiklærere, har noget med fagets isolation at gøre.
Ork jo – jeg kendte godt Dan Pink’s foredrag før du linkede
Jeg husker også at din datter spillede violin og at hun var med i Voldspillene og andre steder, du har endda sendt et billede. Det er derimod nyt for mig at din far skrev teksten til korstolene i Roskilde Domkirke – det var godt.
Donald
Sunday, February 24, 2013 at 10:41 UTC
Er SU stipend eller lån?
livetleker
Saturday, February 23, 2013 at 20:45 UTC
Det er en blanding, Livetleker: Man får en vis sum penge som stipendium, ca. 5800 danske kroner iflg. AagePK, og så får man en lånegaranti, så man kan gå ud og “shoppe” studielån, det er meningen at man skal forhandle en lavere rente, fordi lånene er statsgaranterede, d.v.s. det er risikofrit for långiveren. Der er en grænse – jeg kan ikke huske, hvor meget jeg kunne få i stipendium og lån dengang, men jeg gætter på at man i dag kan låne ca. 3000 kr. om måneden, således at den samlede private forbrugs-sum kommer op omkring 9000 kr., og selv om studierne er gratis, skal man jo købe bøger. De fleste får lidt penge hjemmefra eller tjener penge ved siden af i småjobs.
Diskussionen herhjemme om nedskæring i uddannelsesstøtte, og skarpere krav til de studerendes resultater, mangler efter min mening perspektiv på uddannelsens kvalitet og struktur (ikke de studerendes struktur og målrettethed, men uddannelsesstedernes mangel på god undervisning, vejledning og hjælp til de studerende). Det var det, som jeg prøvede at formulere med mit indlæg, men det er vist ikke lykkedes særlig godt.
Donald
Saturday, February 23, 2013 at 21:21 UTC