Hvorfor SU? (SU-debat i DR1 og på Facebook)

SU=Statens Uddannelsesstøtte, legater og låneordning til studerende og elever efter 10. skoleår.
(Redigeret udgave af et SUkh skrevet på Facebook.)
Jeg kan ikke rigtig placere min historie gennem uddannelse til en cand.mag grad i forhold til SU-debatten:

Mine forældre havde ikke studeret ved universiteter. De var begge meget intelligente – men ikke uden vanskelige ungdom og voksenliv.

De var forholdsvis gamle, da de giftede sig og fik børn.
Jeg fik studentereksamen før SU blev oprettet.
Jeg begyndte på 2 uddannelser samtidig, mens jeg samtidig arbejdede som underviser, teatermusiker, kirkesanger og kontorvikar.
Jeg skippede de uddannelser pga en følelse af utilstrækkelighed og begyndte for anden gang på konservatoriet efter 3 år. Denne gang kun én uddannelse.
En lærer anbefalede mig at studere musik på universitetet i stedet – og fik mig gennem endnu en optagelsesprøve (der var også optagelsesprøver på Konservatoriet, det var forholdsvis let at komme ind på universitetet).
Stadig selvfinansieret.
Jeg fik et kollegieværelse og SU blev oprettet, men man kunne ikke få før man blev 23 år.
Jeg havde nu et sted at øve – troede jeg, men på kollegiet var der meget lydt.
Lærerne kunne ikke lide mig.
På universitetet var der ikke mødepligt og jeg gik til eksamen uden at følge timer – og bestod.
Jeg fik mange år senere at vide at jeg ikke ligefrem var velanskrevet og nogen havde foreslået at dumpe mig til en eksamen, hvor Axel Schiøtz skar igennem og sagde “Han er den bedste, vi har hørt i dag!”

Jeg tog lån og fik (lidt) SU og studerede uden arbejde på både Universitet og Konservatorium i et år, flyttede sammen med en dejlig kæreste og vi fik et barn.
Jeg gik til eksamen og bestod alt undtagen klaverspil. Det fik jeg senere – takket være en hjælpsom lærer. (Nej to hjælpsomme).
Da havde jeg allerede fuldt op med arbejde som lærer/musik”journalist” ved DR.
Jeg troede det ville være bedre med 8-16 og tog job som IT-konsulent. Ingen havde lært mig det, men jeg havde lært mig det selv og brugte alle muligheder for at lære mere.
Utroligt hjælpsomme kolleger sørgede for at jeg blev meget dygtig til det.
Jeg sluttede mit arbejdsliv pga sygdom efter 26 år som IT-specialist og var ked af at sige farvel til det akademiske miljø på RUC fra en stilling som “fuldmægtig” – ikke nogen herregårdsløn, men tilstrækkeligt til at min økonomi hang sammen.

Hvordan ville min studietid være forløbet, hvis SU dengang havde gjort det muligt at studere på fuld tid (uden øvelokale og uden de senere, hjælpsomme mennesker)?
Jeg ved det ikke. Men jeg havde ikke kunnet gennemføre, hvis uddannelserne var en forlængelse af den skolementalitet, som man ser i dag – som dog er mere eller mindre udpræget, og som på RUC antager acceptable, hjælpsomme former

Kommentarer?

Men hvis dette skal være en SU-diskussion, så fokusér på at de unge mennesker skal have mulighed for at forsørge sig og købe bøger, de skal have tid til at læse dem, til at møde andre unge mennesker og til at deltage/være kritiske overfor uddannelsernes udbud af fag.

About these ads