Telefonbogens autoritet
Morgen-brød, et. brød (især franskbrød, kryddertvebakker olgn.), der spises ved morgenmaaltidet. Telef B.1932.sp.3388.
Fra ODS, Ordbog Over Det Danske Sprog.
Det er første gang jeg har set, at Ordbog Over Det Danske Sprog bruger telefonbogen som reference for et specielt ords forekomst! Der står: Telefon Bogen 1932 spalte 3388.
Nu er telefonbøger noget, som kommer fra reklame-firmaet Eniro. Har du stadig en telefonbog?
Efterhånden er jeg holdt op med at undre med over Sprognævnets aktiviteter. Derimod undrer jeg mig stærkt over, at vi overhovedet har det, for hvad kan vi efterhånden bruge det til?
Rasmine
Monday, February 11, 2013 at 10:07 UTC
DSN har desværre ikke så meget fokus på at forbedre sproget, mere på at registrere forandringer, men jeg har alligevel respekt for DSN p.g.a. dets fortid, nemlig udgivelsen af den gamle ODS, som blev lavet gennem årene fra ca.1900 til 1945 eller senere.
ODS er en rigtig ordbog. Som ung gymnasiast læste jeg en artikel om præpositionen “af”, og fandt ud af at det var sprogvidenskab på et meget højt plan, som kunne bidrage til almindelige menneskers forståelse af sproget. Selvfølgelig bladrede jeg også andre steder hen, men beskrivelsen af præpositioner generelt, og beskrivelsen af at “AF” dækker flere betydninger, lidt i retning af engelsk “of/off”, var en øjenåbner for mig
Men hvad skulle DSN lave i dag, hvis det var dig, der skulle overtage styringen af DSN?
Donald
Monday, February 11, 2013 at 10:28 UTC
Baggrund og tilblivelse webside
Udskriv
Skift til fuldskærmsvisning
Om tilblivelsen af ODS
Ordbog over det danske Sprog (ODS) kaldes også “den store danske ordbog”. Den dækker rigssproget fra 1700 til ca. 1950 og inddrager i et vist omfang dialekter, fagsprog og slang. Værket blev grundlagt af professor Verner Dahlerup omkring 1900 med andre store nationalordbøger som forbillede, fx Grimms Deutsches Wörterbuch (grundlagt 1837), Het Woordenboek der Nederlandsche Taal (udkom fra 1864), Oxford English Dictionary (udkom fra 1884), Svenska Akademiens Ordbok (udkommet siden 1893).
I erkendelse af at opgaven oversteg en enkelt mands kræfter, overlod Dahlerup i 1915 sine forarbejder til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der herefter varetog udarbejdelsen. Værket udkom i 28 bind i årene 1918-56 og er siden genoptrykt fire gange, senest i 1990′erne. I årene 1956-2004 blev der udarbejdet et Supplement til Ordbog over det danske Sprog i fem bind (udgivet 1992-2005). Hermed er det samlede værk nået op på 33 bind.
Fra samtidsordbog til historisk ordbog
I de knap 50 år hvor ODS blev udgivet, var den en samtidsordbog med det ældre sprog som baggrund; hvert nyt bind indeholdt ord, betydningsudviklinger og citater der på udgivelsestidspunktet var helt aktuelle foruden beskrivelsen af 1700-, 1800- og det tidlige 1900-tals sprog. Siden værkets afslutning har ODS været en historisk ordbog – det moderne sprog tager Den Danske Ordbog sig af.
188.000 opslagsord
De 28 ODS-bind – 27 egentlige ordbogsbind + 1 bind med kildefortegnelse, forkortelser m.m. – indeholder over 188.000 opslagsord (over 200.000 hvis man tæller mere underordnede sammensætninger med) fordelt på knap 38.000 tættrykte spalter. Værket er redigeret på grundlag af et kartotek på ca. 2,5 mio. sedler, dvs. kartotekskort med hver ét citat med præcis kildeangivelse.
Kernen i ODS’ seddelsamling er den klassiske danske litteratur. Sproget er også dokumenteret med citater fra aviser, fag- og populærlitteratur, men hovedvægten ligger på skønlitteraturen af anerkendte forfattere, hvad der – også – gør den til en smuk litteratur- og klassikerordbog.
ODS og de fem supplementsbind er redigeret af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og udgivet på forlaget Gyldendal.
Donald
Monday, February 11, 2013 at 10:30 UTC
Jepp, telefonkatalog has. Men der er det ingen morgenbrød
Klem på deg .)
Mormor
Monday, February 11, 2013 at 11:06 UTC
Nej Mormor, det var en telefonbog fra Danmark, formentlig København, 1933, hvori der var en rubrik med Morgenbrød! Hvis man slår op i da.Wikipedia.org, så kan man se at det er en dansk “opfindelse” og at ordet fortrinsvis bliver brugt om rundstykker, gifler osv.osv.
Klem på dig!
Donald
Monday, February 11, 2013 at 13:34 UTC
Jeg har 3 telefonbøger, men bruger dem stort set ikke til noget mere.
Jørgen
Monday, February 11, 2013 at 16:23 UTC
Jørgen: Jeg har desværre ikke brug for mine mere, jeg leder ikke efter folk mere. Men jeg må igang med at lede, igang med at bruge den lille lokaltelefonbog m.v.!
Donald
Tuesday, February 12, 2013 at 1:29 UTC
Det er mange år siden jeg holdt op med at have en telefonbog; nu bruger jeg nettet, hvis jeg skal finde et telefonnummer.
Stegemüller
Monday, February 11, 2013 at 17:57 UTC
Det er jo det, man gør, Stegemüller, det er opdaterede informationer og det er nemt – hvis man altså har en computer i nærheden.
Jeg synes bare det var morsomt at Ordbog Over Det Danske Sprog hentede eksempel på ordet “Morgenbrød” fra telefonbogen spalte 3388.
Donald
Tuesday, February 12, 2013 at 1:30 UTC
ODS er jo, ifølge fundatsen, nødt til at finde sit materiale der, hvor det første gang manifesterer sig. Så før telefonbogen måtte adressebogen holde for: uden at kende det samlede resultat gætter jeg på, at mange nye erhversbetegnelser er overført fra adressebogen til ordbogen. Når en tysk håndværker, eller italiensk, med en ret speciel, indtil da i Danmark ukendt profession nedslog sig i Odense, eller København, blev det jo noteret. Terrazzolægger og -poler, f.eks. eller gibser og stukkatør. I Aalborg hed den Adressebogen for Aalborg og Omegn i 1864, i København hed den: Kiøbenhavns Adresse-Contoirs Efterretninger, fra 1759-1890, dernæst Adresseavisen 1871-1909. Den har fået sin forkortelse til Adr.
Ordet Bil blev mig bekendt første gang brugt i avisen politiken; som et led i promoveringen, af sig selv, havde man flere konkurrencer, bl.a om ordet Automobil: kunne nogen finde en bedre, mere mundret betegnelse? Det blev så: Bil. Modsat Tyskland, hvor det som bekendt i folkemunde blev til Auto. Via sprogrensningen efter 1933 kom det i Amts-deutsch til at hedde Kraftwagen, og således står det stadig i kørekortene: Pkw eller Lkw, for hhv Personen- eller Lastkraftwagen.
AagePK
Tuesday, February 12, 2013 at 7:14 UTC
Orv, jeg glemte lige at minde om, at jeg tidligere har beskrevet, hvorledes man spiste Morgenbrot i Tyskland frem til ca 1500, men derefter gik over til de øvrige europæere, der spiser frokost-frukost-Frühstück. Så både Danmark og Tyskland har spist morgenbrød, dog til hver sin tid og på hver sin måde.
AagePK
Tuesday, February 12, 2013 at 8:00 UTC
Ja, det er interessant at man også spiste morgenbrød dér, men om det lige var Spandauere og thebirkes – det tvivler jeg lidt på
Iøvrigt rammer Farmer jo plet, altså med sin beskrivelse af måltiderne i et landbrug; det kan da godt være at man fik “kage” en gang imellem, men ellers var det davre og så videre – med hjemmebrygget øl. Farmer skrev:
Donald
Tuesday, February 12, 2013 at 13:26 UTC
Ja AagePK, bil er et Politikens sprogfornyelses-ord, og det har da slået an! Jeg tror også der er andre “Politiken-ord”, men har ikke lige tid til research, skal ud med hund’n ge’m by’n.
Terrazzolægger! Det var da en skøn profession! Man skulle tro at verden kunne opdeles i professioner som var lidt mere generelle. Jeg bliver så ked af det når jeg tænker på, hvordan vores håndværk har udviklet sig med underlige skud. Det mest generelle er vel bygnings-håndværker, kloak- og ledningsnedgravningsexpert, fødevarehåndværker …
Mon man kan forstå hvad jeg mener? Nå pyt
Donald
Tuesday, February 12, 2013 at 13:23 UTC