Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Natursyn

I stort format ses snefnug, der falder

I stort format ses snefnug, der falder

Undskyld sidespring her, Natursyn DR-P1 m. Dorte Dalgaard, som afløser eller efterfølger Jens Olesen, fortæller i denne uge om hvordan man med genetik rettere DNA analyse kan foretage bestemmelse af hvilken bestand en fiskefangst kommer fra.

Men skepsis er jo udbredt, trods det at metoderne er retsgenetisk standard. (Først hørte jeg “Græsk-Genetisk standard” og kom til at tænke på udtrykket “det er græsk for mig”, greek to me.)

Man har simpelthen ikke formidlet bredt hvordan DNA analyser fungerer, så når en fisker bliver skeptisk og siger at han har fanget torsk i Nordsøen, og analysen viser, at de kommer fra Østers-øen, så burde man straffe videnskabs-bladene, formidlerne, medierne og ikke den stakkels fisker, som er i sin gode ret til at leve, og forhåbentlig kan navigere gennem sund og bælt.

Mere brok?

Kan I huske første gang Jens Olesen lavede en TV-udsendelse og viste, at han kunne tegne – nogenlunde lige så ubesværet som forgængeren, der var elsket for sine hurtige stregtegninger? Hvad hed forgængeren?

DNA-teknik: Man tilsætter cellemateriale enzymer, som “hiver” DNA strengen ud, og derefter kan en speciel maskine aflevere de små stykker som rækker af bogstaver (eller noget andet, whatever digitale data). De skal sættes sammen til DNA-strengen og analyseres.

Streng betyder en række af informationer (bogstaver, cifre, DNA-byggesten, som vistnok ofte kaldes T og A).

De mange små stykker DNA-data (strenge) sættes sammen af en computer, det er som en slags puslespil, hvor ender med XXXYXXX skal passe med en ende på en anden streng etc. og da der er flere millioner “cifre” i DNA-koden, er det et anstrengende arbejde, umuligt for mennesker. Dertil kommer at betydningen af “mønstrene” ikke er givet i nogen opslagsbog. Man har forsket for at finde betydningen af bestemte mønstre, og de kaldes “markører”, hvis de er nemme at fortolke.

Det tager tid! Men da computere er 8000 gange hurtigere i dag end for 25 år siden går det 8000 gange hurtigere, et år er blevet til en times køretid.

Ved forklaring af det nøjedes Fiskeprofessor Einar Eg Madsen (DTU Aqua Silkeborg) … nøjedes Madsen med at sige at “maskinen automatisk opformerer den ønskede markør” og visualiserer dem og foretager en statistisk analyse af sandsynligheden hvorfra fisken kommer.

Det betyder at fiskeren har hæftet sig ved “statistisk analyse” uden at have en jordisk chance for at vurdere, om her er tale om en overvældende præcis metode.

About these ads

Written by Donald

Friday, February 8, 2013 at 10:59 UTC

Posted in Brok

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Gad vide om ikke en dygtig fisker kan se forskel om en torsk kommer fra Nordsøen, Kattegat eller Østers-øen.

    Donald

    Friday, February 8, 2013 at 12:14 UTC

  2. Kan jo være torsken som ikke helt har skjønt dette med sund og belter?

    Kamelrytterske

    Friday, February 8, 2013 at 16:11 UTC

    • Man taler om fiskestammer, Kamelrytterske, og en dansker kunne tro, at en fiskestamme var en særlig solid form for fiskestang, men det er det ikke. De torsk, som yngler i Vesterhavet (som Normennene kalder Sørhavet?) har åbenbart en genetisk forskel, som moderne gen-analyse kan påvise. :)

      Donald

      Friday, February 8, 2013 at 19:14 UTC

  3. Snø hos deg også nå! Fint der den har lagt seg på trærne!
    Flott og etterlengtet sofa her lenger ned! Ønsker deg en fin helg!
    -Margit-

    Malys Krok

    Friday, February 8, 2013 at 16:50 UTC

    • Ja, Margit, her er meget sne, snø, men det begyndte at smelte om eftermiddagen og ny er det frost igen, så det er glat, glat glat!!! og jeg tør ikke gå ud. Man skulle have pigsko :) Tak for kommentaren :)

      Donald

      Friday, February 8, 2013 at 19:15 UTC

  4. DNA hjælper også slægtsforskere og en gang imellem har jeg tænkt på at lade mig DNA-teste for på den måde at finde andre slægtninge. Men indtil videre er det blevet ved tanken, da sammenligningsmaterialet er uhyre sparsomt, det vil sige, at chancen for at finde en slægtning er meget ringe.

    Stegemüller

    Friday, February 8, 2013 at 17:20 UTC

    • Det vidste jeg ikke, Stegemüller. Jeg har tit tænkt på hvor vanskeligt det må være at finde sine rødder både genetisk og karaktermæssigt; Deborah på http://deborah.dk/ er én af dem, der har ledt efter sit ophav. Jeg fatter ikke at så mange forsvarer “donor-børn” med at det er enten “liv eller ikke liv”, jeg synes godt vi mennesker kunne være mere ansvarsbevidste.

      Sammenligningsmaterialet må være meget minimalt nu, det kan jeg godt forstå, og jeg tror også at der vil gå mange år, før man generelt kan finde familie-bånd på den måde. Det, man bruger ved nutidige undersøgelser er jo egentlig kun at man kan sige om to/tre personer, at de med 99.99% sikkerhed (eller mere) må være i far/søn eller i slægt.

      For fiskenes vedkommende er der tale om slægter (eller “stammer”), som har nogle biologiske træk fælles.

      Donald

      Friday, February 8, 2013 at 19:20 UTC


Comments are closed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 25 other followers