Tøm Papirkurven

Kladder og omskrivninger

På Norsk? Økseskaft!

Asbjørnsen og Moe’s NORSKE FOLKEEVENTYR. Innskrevet og rettet av Kjell Nedrelid. Sist forandret: 12.Nov.1994. Released to Internet 11.Oct.1996 in zipped WordPerfect 5.0-format. Alle tekster kan fritt distribueres, så lenge det ikke taes betalt for dette. Vennligst behold denne innledningen.

“God dag, mann!” – “Økseskaft”

Det var en gang en ferjemann som var så tunghørt at han hverken kunne høre eller samle det noen sa til ham. Han hadde en kjerring og to sønner og en datter, og de brydde seg ikke om mannen, men levde lystig og vel, så lenge det var noe å leve av, og siden tok de på borg hos gjestgiveren og holdt bedt lag og kastut hver dag.

Da ingen ville borge dem lenger, skulle lensmannen komme og pante for det de hadde borget og ødt bort; så reiste kjerringa og barna til skyldfolkene hennes og lot den tunghørte mannen bli igjen alene og ta imot lensmannen og lensmannsdrengen.

Mannen gikk der og stullet og stelte, og undres på hva lensmannen ville spørre etter, og hva han skulle si når han kom.

“Jeg kan ta meg til å emne til noe,” sa han ved seg selv, “så spør han meg om det. Jeg får gi meg til å telgje på et økseskaft.

Så spør han meg hva det skal bli; så sier jeg:

“Økseskaft.”

Så spør han meg hvor langt det skal være; så sier jeg:

“Opp under denne kvisten.”

Så spør han meg hvor ferja er henne; så sier jeg:

“Jeg skulle tjærebre henne; hu ligger nedpå stranda og er sprukken i begge ender.”

Så spør han: “Hvor er den grå merra di henne?” Så sier jeg: “Hu står på stallen følldiger.”

Så spør han: “Hvor er feet og sommerfjøset ditt henne?” Så sier jeg:

“Det er ikke langt unna; når du kommer opp bakken, så er du der straks.”

Dette synes han var godt og vel overlagt.

Da det led om en stund, kom lensmannen, han var sikker nok; men drengen hans hadde gått en annen vei om gjestgiveren, og der satt han og drakk enda. “God dag, mann!” sa han.

“Økseskaft,” sa ferjemannen.

“Jaså – -” sa lensmannen. “Hvor langt er det til gjestgiveren?” spurte han.

“Opp under denne kvisten,” sa mannen og pekte et stykke opp på økseskaftemnet.

Lensmannen ristet på hodet og glante stort på ham.

“Hvor er kjerringa di, mann?” sa han.

“Jeg skulle tjærebre henne,” sa ferjemannen, “for hu ligger på stranda og er sprukken i begge ender.”

“Hvor er datter di?”

“Å, hu står på stallen og er følldiger,” sa mannen; han syntes han svarte både godt og vel for seg.

“Å reis du til -, din tull du er!” sa lensmannen.

“Ja, det er ikke langt unna; når du kommer opp bakken, så er du der straks,” sa mannen.

(Ha?)

About these ads

Written by Donald

Monday, January 7, 2013 at 15:57 UTC

Posted in Brok

43 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Der var den jo :)
    Klem på deg :)

    Mormor

    Monday, January 7, 2013 at 16:01 UTC

    • Ja, tak for dit link, Mormor.
      Den norske versionen er meget fin! Jeg har en lille indvending – men det er en bagatel. Mannen sidder på grenen, som han er ved at save af, da lensmannen og hans tjener kommer til hans hus.

      Denne kommentar og en del andre røg i “Akismet”-Spam-Trap, som ellers fungerer uden at genere de faste gæster. Jeg kan se, at dine kommentarer pludselig manglede link til Bjørnehiet. Måske var det derfor at Akismet bremsede kommentarerne :(
      Klem på dig! :-)

      Donald

      Monday, January 7, 2013 at 23:30 UTC

  2. Her mangler det, at manden sidder på den gren, han er ved at save af. Dette “oppe under kvisten” giver ikke meget mening på et stykke, der allerede er savet af, jo selvfølgelig hvis der sidder en kvist, men det er jo det første, man tager af.

    Donald

    Monday, January 7, 2013 at 16:02 UTC

    • “Opp under denne kvisten” er hvor langt skaftet skal være. Altså at økseskaftet skal være så langt som fra ene enden av emnet og opp til kvisten. Økseskaft vil man jo gjerne ha kvistfrie, slik at det var et helt adekvat svar på et spørsmål som ikke ble stilt, men som gubben trodde han ville få.

      Kamelrytterske

      Monday, January 7, 2013 at 16:22 UTC

      • Jo men Kamelrytterske, hvis emnet allerede er skåret af, er den for længst afbarket. Næh, manden sidder i træet og er ved at save den gren af, han selv sidder på, og så er det han – uden at pege – siger “til kvisten!”

        Ja, man vil gerne have økseskafter uden knaster og med årerne vendende den rigtige vej. Det minder mig om et pragtfuldt skærebræt, som jeg har fået, af egetræ – men med en knast i! Og ikke af rød-kerne egetræ, men med lyst og rødt blandet sammen. Det er vist ikke slebet, og er blevet ru i overfladen, så jeg må hellere tage sandpapiret frem i morgen, Kamelrytterske :)

        Donald

        Monday, January 7, 2013 at 23:24 UTC

        • Ikke enig, Donald: mens færgemanden snakker med sig selv, finder han på at telgje på et økseskaft, altså at snitte på økseskaftet. Stykket er altså afbarket og tørret, men ikke længdebestemt og afkortet: fordi man altid må regne med sprækker under tørringen. Og man telgjer ikke i nysavet træ, fordi ellers risikerer man, at emnet bliver for tyndt, både i håndtaget og der, hvor øksehovedet skal sidde. Og man afkorter før knasten, fordi det er et svagt sted, til gengæld lader man knasten sidde under tørringen, fordi det hindrer tørringsrevner i at løbe videre op i skaftet, med flækning til følge.
          Så jeg må give Kamelrytterske ret: han sidder som en anden Emil, sandsynligvis i snickerbua. Jeg ved bare endnu ikke, hvad den hedder på norsk. ;-)

          AagePK

          Tuesday, January 8, 2013 at 9:08 UTC

          • Nå, det kunne jeg jo have tænkt mig til: en snedkerbod bliver snekkerbu, eller snikkarbu på nynorsk, og snickarbo på svensk. Bua er i bestemt form, ei bu – bua.

            AagePK

            Tuesday, January 8, 2013 at 9:18 UTC

            • @AagePK, tak for denne fine forklaring! især forklaringen på hvorfor man lader knasten være i et emne til senere bearbejdning kan jeg godt forstå. Så den norske historie må være tæt på sandheden (eller rettere, den er tilforladelig.)

              Men jeg må lige nævne noget andet, i denne sammenhæng. Der var en film af Milos Forman i DR2 igår aftes, den hed Goya’s Ghost og gik ud fra den historiske person Goya, og tilføjede en fiktiv person “Inéz”, som var hans model. Deri skildres Goya som én, der på den ene side deltager engageret i sine medmenneskers liv, men som på den anden side ikke alene kan gå imod Tribunalet, d.v.s. inkvisitionen. Han er på den ene side engageret, på den anden side uengageret, sådan virkede det på mig, og det er usandsynligt – selv om det kan forklares.

              De skrappeste anmeldere kalder den “En Amadeus, som ikke fungerer”, og de rareste anmeldere siger, at den er uegnet for mindre børn. Rotten-Tomatoes (anmelder-statistik) siger 26% grønne tomater (og resten rådne).

              Nåja, det kunne være en parallel til økseskaftets knaster, men det er det nu ikke. Jeg tror på at knasten stopper tørringsrevnerne, og glæder mig til at forelægge sagen for den lokale snedker som er blevet violinbygger, Erling Bach Nielsen.

              Donald

              Tuesday, January 8, 2013 at 11:38 UTC

  3. Medens jeg tænke over en passende kommentar til forrige indlæg om høreskader, indløb der meddelelse om dette nye økseskaftindlæg – det er forrygende fint at læse også dette supereksempel på hvad den indre dialog kan afstedkomme eller man kan se det som et snurrigt eksempel på misforståelsens psykologi.

    Jørgen

    Monday, January 7, 2013 at 16:05 UTC

    • Tak for kommentarerne, Jørgen – det er altid en fornøjelse. Det er jo samme princip, og jeg kan forstå på Wikipedia, at den findes i talrige varianter over det ganske Europa – og sikkert også i andre verdensdele! Jeg undrer mig så bare over graden af variation og finesse :)

      Donald

      Monday, January 7, 2013 at 23:25 UTC

  4. Skal vi se om dette gikk bedre.
    Du fant den ser jeg.
    Klem på deg :)

    Mormor

    Monday, January 7, 2013 at 16:15 UTC

    • Ja, jeg fandt den –
      og denne kommentar røg også i spam-køen.
      Klem på dig :)

      Donald

      Monday, January 7, 2013 at 23:31 UTC

  5. Her skriver jeg noen ord, for å se om jeg kommer gjennom.
    Klem :)

    Mormor

    Monday, January 7, 2013 at 17:32 UTC

    • Hvis du sender mig en mail en anden gang – om at du ikke kan komme igennem – så kan jeg som regel hurtigt se efter, hvad der sker :)
      Klem på deg :)

      Donald

      Monday, January 7, 2013 at 23:32 UTC

  6. Det hjelper lite med denne boksen, tror jeg.
    Fint at du fant :) Klem :)

    Mormor

    Monday, January 7, 2013 at 17:33 UTC

    • Gad vide, hvad det er for en boks, du tænker på, Mormor :)
      Men nu har jeg fundet kommentaren i spam-køen
      Klem! :)

      Donald

      Monday, January 7, 2013 at 23:33 UTC

  7. Her hos oss, (iallfall Trøndelag), og om vi skal være morsomme, pleier vi å si: “Goddag mann hostesaft” ;-) Men det er evt. LOKAL humor, ikke vet jeg, men slik er det i alle fall. Mvh. Starbear.

    Starbear

    Tuesday, January 8, 2013 at 12:46 UTC

    • Velan, Starbear, det går fint at lave sjov med Økseskaft-historien. Men når små børn tror at man siger “Goddag MED ET økseskaft” – så bliver jeg urolig :)

      Donald

      Tuesday, January 8, 2013 at 13:07 UTC

      • Uff ja, små barn kan nok forveksle uttrykkene, og da har vi all mulig grunn til uro :-( Helt enig Donald :!:

        Starbear

        Tuesday, January 8, 2013 at 13:32 UTC

  8. Jeg ser Aage allerede har oppklart dette med emne. Mannen skal ikke lage emnet (trestykket) men bruke det .Han kan ha sittet ved stabburet eller smien, skjul eller skåle er også ord som man bruker på norsk om verksteder og lagringsplass. På/ved låven var det gjerne en skåle, et sted hvor man tørket emner. Noen steder brukte man eldhuset eller bryggerhuset til det også
    Ha en vakker dag og klem på deg :)

    Mormor

    Tuesday, January 8, 2013 at 14:02 UTC

    • Mest sannsynlig hadde han en bjørkestrange liggende i vedsjå-taket (i taket over vedskjulet) eller en kortere kjepp som sto lent inn i et passende hjørne av vedsjåen, eller vedsjågen som vi sier nordover. Var gjerne en slags arbeidsbenk på ene veggen, og det var gjerne her de holdt på med den slags arbeid. Enkelte hadde et vognskjul hvor de også holdt på med trearbeid.

      Kamelrytterske

      Tuesday, January 8, 2013 at 16:08 UTC

      • En bjørkestrange, er det et ord man bruker i dag? Kamelrytterske? Du kender meget til hvordan man gjorde – vi burde skrive folkeeventyrene om med en forklaring, eller uddybning, så de er lettere at forstå for nutidens børn. Når jeg læste op for sønnen min måtte jeg ofte indskyde forklaringer – eller lave om på bøgernes texter, så de var lettere at forstå. :) Journalist-arbejde, egentlig :)

        Donald

        Tuesday, January 8, 2013 at 17:41 UTC

        • Er et vanlig ord i min dialekt ja. En strange (uttales bokstavrett, må ikke forveksles med det engelske strange) er en tynn lang trestamme etter at den er hogd. Bjørk ble mye brukt som emningsved, til ski, skåkler (vogndrag), skaft osv. Så de fleste hadde noen passende bjørkeemner liggende.
          I dag er det nok ikke så mange som skjønner begrepet/ordet “rekster”. Som er ei granspir, en tynn granstamme på kanskje fire – fem meter. Disse ble brukt til fiskehjellene langs kysten. På hjellene tørket man torsk som etterhvert ble tørrfisk for eksport til bl.a Italia.
          Kan sitte lenge med slik ting. Artig å huske tilbake på og formidle :-)

          Kamelrytterske

          Tuesday, January 8, 2013 at 17:54 UTC

          • Det var oplysning, Kamelrytterske :) Jeg synes det er synd, at vi mennesker går til tømmerhandelen hver gang vi skal bruge et stykke træ. Det ville være så godt at børn så et træ vokse op, og så nogle gamle træer, som far (eller mor) fælder, skærer i stykker og laver ting af. Jeg kan huske min første bordskåner (plade, som skåner et bord mod varme gryder) – af en tyk gren eller stamme, som jeg kunne save over i en pæn, lige skive :)

            Rekster er måske samme som “rafter” på dansk. Men rekster er mere specialiseret, 4-5 meter er langt, og rafter kan være 1 meter og op til 4-5 meter. Dem bruger man til hegn og til tørrestativer. Pæle til net (bundgarnspæle) er tykkere, tror jeg.

            Donald

            Tuesday, January 8, 2013 at 18:02 UTC

            • Ja, Donald, bundgarnspæle er næsten lige så tykke som telefon- og elpæle, i den ene ende, hvor de bliver spidset. Og de er besværlige, og dyre, at have med at gøre: enten skal man huske at tage dem op inden vinterstormene, eller håbe på, at der ikke knækker for mange i vinterens isgang.

              AagePK

              Tuesday, January 8, 2013 at 20:48 UTC

            • AagePK: Jeg kan godt huske, at du har været fisker en tid engang for efterhånden længe siden, men hvis det var fra Hirtshals eller en anden Vesterhavs-havn, så var det vel ikke bundgarnspæle, I brugte – det må du have lært på en anden måde.

              Tænk at de skal være *så* tykke. Det er nok derfor, at præsten kunne gå på vandet – og holde balancen – da han hoppede ud af fiskebåden for at gå i land og hente mere snaps. :)

              Donald

              Wednesday, January 9, 2013 at 0:41 UTC

            • Her på øen er der adskillige faste bundgarnsruser, og nede i Marstal kan man om sommeren se brdr. Clausen sortere i lageret af gamle bundgarnspæle, og tildanne nye. Der ligger også deres ramslag, som de bruger ved opstilling og nedtagning af samme.

              AagePK

              Wednesday, January 9, 2013 at 8:44 UTC

            • Jeg har aldrig set en ramslag. Jeg ved at der var bundgarnsfiskere i Hundested Havn, men jeg har aldrig set deres bundgarnspæle. Eller måske har jeg troet at det var telefonpæle? De er meget dyre i dag. En telefonpæl af træ er en anakronisme, men hvis man kunne købe den, ville den koste mere end 2000 kr.

              Donald

              Wednesday, January 9, 2013 at 10:00 UTC

            • En rambuk slår horisontalt, et ramslag lodret: du kan se et i funktion på youtube: Ramslag ved Bognæs.
              Og træ er dyrt! Især i de dimensioner.

              AagePK

              Wednesday, January 9, 2013 at 10:37 UTC

            • Her kan en landkrabbe se lidt om, hvordan man laver bundgarnspæle. De er billigere end trykimprægnerede færdige telefonstolper var (i gamle dage), fordi man får dem direkte fra skoven med bark og biller includeret. På den anden side forventer fortælleren, at man får kernetræ! Kerne-Eg er altså ikke noget man lige får. Min har stået der i 26 år og den har stået på Danmarks Bedste Jord og i fuld sol og er blevet sprøjtet mod myrer og biller med brunt sæbevand, kun derfor har den så hurtigt dannet det røde, bestanddige kærnetræ.
              http://kystarkiv.dk/fiskeri/afbarkni.htm (maj 1996:)

              Med en motorsav skæres en spids på roden af den af den kærnehårde egestamme. Herefter starter afbarkningen. Småkviste fjernes og pælene afbarkes for at de skal tørre hurtigere. Tørre pæle er lettere at arbejde med. Det er noget fiskerne mærker, når de i december begynder at trække pæle op efter sæsonen. Pælene er nu tunge og uhåndterlige. I dag har man heldigvis mekaniske hjælpemidler.

              En egestamme koster 500 kroner. Til dette års forbrug har Claus Olsen købt 75. Det er lidt mere end han egentlig har brug for, men det er godt at have nogle i reserve. Hvis det bliver storm, risikerer man nemlig at miste bundgarnspæle.

              Før var det almindeligt at fiskerne selv skovede deres bundgarnspæle, og afbarkede dem ude i skoven. Nu får de dem leveret på havnen. Her benytter man havnens gaffeltruck til at transportere de tunge pæle, der er op til 18 meter lange.

              En søgning på google.us giver nogle morsomme resultater, billeder af smukke damer og lignende.
              A telephone pole can cost you up to $500.00. Do you have another question? Ask ChaCha!

              Donald

              Wednesday, January 9, 2013 at 11:00 UTC

            • Vi bruker ikke pæler og bunngarn/-ruser slik som i Danmark, men vi har likevel utfordringer med treverk og vann. Før brukte man gjerne osp (Populus tremula) til kaipåler siden den ikke råtner i havvann. Men den var utsatt for mark, pælemark som spiste opp treverket innenfra. Til gjerdepåler, som også kan bli stående i vann i perioder var det mye brukt selje (Salix caprea) siden den heller ikke råtner så lett. Einer (Juniperus communis) er også bestandig slik, men vi har lite av den høyvokste typen som kan brukes til gjerdepåler.

              Kamelrytterske

              Wednesday, January 9, 2013 at 15:43 UTC

            • Ethvert barn skulle have lov at fælde et træ og lave en lille ting :)
              Jeg vidste ikke at man brugte “einer” – ene/enebærtræ – men når vi synger børnesangen “så går vi rundt om en enebærbusk, enebærbusk, enebærbusk …” så kan man jo regne ud at den er ganske lille. Vi børn havde aldrig set sådan en. Jeg tror ikke engang at lærerne fortalte os, at det var et lindetræ, der stod i skolegården.

              Donald

              Thursday, January 10, 2013 at 12:57 UTC

    • Det var utroligt så meget klokere vi er blevet nu! Tusen takk til alle
      og Klem på dig :)

      Donald

      Tuesday, January 8, 2013 at 17:39 UTC

  9. I Danmark bruger vi helst ask til økseskafter, da det er sejt i veddet, avnbøg kan også bruges. Vi var på besøg på Gränsfors øksefabrik, en meget spændende oplevelse, der bruger de udelukkende hickory.

    AagePK

    Tuesday, January 8, 2013 at 20:40 UTC

    • Ja, AagePK, Lysbro Haveredskaber lavede i mange år de fineste ergonomiske stærke skafter af ask til gode haveredskaber og økser, nu er Fiskars kommet med dårlige efterligninger og usmarte forværringer …

      Jeg vidste ikke at man kunne bruge avnbøg – det minder mig om at jeg havde tænkt mig at plante et par stykker avnbøg.

      Donald

      Wednesday, January 9, 2013 at 0:48 UTC

    • Ja, ask er god emningsved, ble brukt blant annet til ski. Men det ble litt i lengste laget for oss nordlendinger å dra ned til Sørlandet for å hente emner til skaft, ski og skåkler, så da var det lettere å bruke bjørk som vokser rett ut for stuedøra :-)

      Kamelrytterske

      Wednesday, January 9, 2013 at 15:34 UTC

      • Ærligt talt, Kamelrytterske, det kan ikke kun være afstanden og transportudgiften. Jo, den har været stor, MEGET stor, dengang man skulle med hestevogn ad “kongevejen” gennem Dalene op til Dovresletten og ned gennem Gudbrandsdalen. Jeg har set et bevaret stykke kongevej, og den er forfærdelig! Hestene må være blevet trættet ud på bare et par kilometer med bakke-op bakke-ned.

        Der må være birketræ af høj kvalitet. Der må være lidt forskel på bjørke-træer ligesom man jo ved, at gran ikke bare er gran. Gran eller “pine” bruges til musikinstrumenter, men det er bestemt ikke hvilket-som-helst grantræ, der egner sig til det :)

        Donald

        Thursday, January 10, 2013 at 12:54 UTC

  10. Denne norske anekdote, og den forudgående danske udgave, har fået mig lidt rundt i folkeviddet: den findes også på finsk: Hyviää päivää, kirvesvarta, förstås! Og den blev optaget i en skolebog i Sverige engang i 1800-tallet. Den bliver beskrevet som “Non sequitur” – det følger ikke, det hænger ikke sammen, kendt fra 1540, ca.
    Vi har her set dette i komikken, men det findes også i logikken, som når Erasmus Montanus, hos Holberg, dømmer sin mor:”Mor kan ikke flyve. En sten kan ikke flyve. Ergo: Mor er en sten!”
    Det var så, hvad Rasmus Berg havde fået ud af tiden på universitetet.

    AagePK

    Tuesday, January 8, 2013 at 22:13 UTC

    • @AagePK: Jeg synes det er lidt synd for Rasmus Berg, ærligt talt. Han var trods alt i stand til at lære latin og komme på Peblingestien eller en videregående uddannelse. Helt dum kan han ikke have været, og Holberg giver ham ikke mange chancer :)

      Donald

      Wednesday, January 9, 2013 at 0:44 UTC

  11. Ledte efter prisen på bundgarnspæle og fandt dette:
    http://www.bolius.dk/alt-om/indeklima/artikel/er-dit-hus-hjemsoegt/

    Jeg har været nattevagt i 5 år, jeg har runderet på gamle fabrikker, kontorer, midt om natten. Jeg har kørt afsted på tyveri alarmer, i alle slags private hjem med alarm. Det mest underlige jeg er stødt på, er et par lys som slukkede og tændte af sig selv engang imellem, men jeg formoder det var dårligt elektriker arbejde… Jeg tror ikke på ånder, men har altid godt kunne tænke mig at møde en hvis de findes, men det tror jeg nu ikke de gør. Jeg vil kalde mig selv en blanding af åbensindet og skeptisk, kan man være det? så er jeg det. Min gamle chef som har været nattevagt i over 25 år og en kolega som har været i jobbet i 8 år, har aldrig set noget de ikke kunne forklare. Med det in mente, at vi kommer de mest mærkelige ensomme steder, i nattens mørke og stilhed, og ikke har set noget. Så tror jeg ikke rigtigt på det, men jeg tror at de mennesker som tror på spøgelser, ser mange flere end os andre.

    Det er lidt ligesom religion, mange religiøse mennesker besidder simpelthen ikke evnen til at tænke logisk, og finde og bruge de mest rationelle svar i forskellige problemstillinger, ellers ville de vel i bund og grund ikke være religiøse, vel…?

    En mand går hen over vandet uden at synke i, 3 muligheder – 1: vandet er ikke ret dybt. 2: han ved hvor bundgarnspælene er. 3: han må være guddommelig.

    En dør smækker uforklarligt i 3 muligheder – 1: det trækker. 2: hængslerne er skæve 3. det må være et spøgelse…

    Stig | 29 Jan 2012
    [Med tak til en glad Stig, hvem han så end er!]

    Donald

    Wednesday, January 9, 2013 at 10:54 UTC

    • Du burde gå på youtube, og skrive “Best Jesus pranks”, det er Just for Laughs, der har samlet dem. Det er et tv-program, der også har været vist i DR-tv for lidt for længe siden, svarer til Skjult kamera.

      AagePK

      Friday, January 11, 2013 at 22:33 UTC

      • Au au au – det var en spændende opgave, hr. Overlærer AagePK! :)

        Donald

        Sunday, January 13, 2013 at 11:11 UTC


Comments are closed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.