Ca. hundrede gæs
Det var meget begrænset, hvad jeg fik spadseret i går. Jeg skulle rense afløb, grave rødder op, og redigere artikeler. (Jeg kan godt lide at stave artikel med ‘e’ også i flertal 
).
Det er dog utroligt, så mange rødder der er! Jeg bliver nødt til at købe en økse eller en jordsav
Det lyder som om gæssene skændes om hvor de skal hen
De ser ud som om de lægger an til landing og så laver en overflyvning i stedet
Nogle stykker lander (billedet er lidt skarpere end WPress viser, klik for stort format) Læg mærke til at landingsstellet er slået ned – man kan se fødderne, de er velsagtens med til at bremse farten
De flygter ikke, men vender ryggen til mig og siver langsomt hen imod landevejen (tænk hvis der stod en jæger dér!)
Jeg gætter på at der er mellem 100 og 200 gæs på nabomarken, så der er langt fra mad nok til Vejby-julebordene (ca. 1600 husstande).
Var der nogen jeger? Foruten ham med kameraet?
Klem på deg
Mormor
Saturday, September 8, 2012 at 11:01 UTC
Nej, jeg tror der er for mange mennesker i området, Mormor, man må nok ikke skyde her lige udenfor byen
og desuden er det ikke jagt-sæson. Men man kan købe dejlig gåsesteg hos købmanden 
Klem på dig
Donald
Saturday, September 8, 2012 at 11:03 UTC
Jeg har lige været i Berlin og er noget bagud med læsningen, men jeg forstår fint at gæssene kunne aflede dig fra arbejdet med rødderne. Særlig er landingsbilledet ret sjovt – gæs med blemseflapper.
Jørgen
Saturday, September 8, 2012 at 12:48 UTC
Håber det var en god Berliner-tur, Jørgen. Tak for alle kommentarerne!
Ja de er morsomme, gæssene, når de lander. Man har svært ved at forestille sig, at deres fætre og kusiner kan flyve tværs over Norskehavet mellem det nordligste Norge og Grønland – en tur på ca. 1000 km. uden mulighed for at fouragere undervejs! Men når de er kommet op, er de gode flyvere. Det er altså forunderligt!
Donald
Saturday, September 8, 2012 at 14:23 UTC
Det er nogle dejlige billeder med gæssene – sjovt at se landingsstellet være slået ned, ja det må være med til at bremse farten
Madame
Sunday, September 9, 2012 at 7:53 UTC
@Madame, ja, landingen er en krævende manøvre for gæssene såvel som for menneskenes flyvemaskiner. Måske gæs har lidt sværere ved det end andre fugle, fordi de flyver med stor fart. Svaner (også en slags gæs) kan jo lide at lande på vandet fordi de kan stikke fødderne fremad og stå på vandski i et par sekunder, inden farten er taget af.
Donald
Sunday, September 9, 2012 at 14:27 UTC
Det er fine billeder – jeg kan også vældig godt lide landingsstels-billedet – der er lidt albatros (fra Bernhard & Bianca (Disney) over det
Men jeg kan ikke lide din argumentation for ukorrekt stavning: “Jeg kan godt lide at stave … ” – jeg har hørt en lidt tilsvarende holdning, da jeg rettede en kollegas apostrof-flertals-s: “Jeg synes, det ser pænere ud med apostrof, så derfor bliver jeg ved med at skrive det, selv om jeg ved det er forkert!”
Den holder jo ikke, Donald
Så kunne vi lige så godt fjerne alle ordbøger og stave- og grammatikstandarder, hvis alle kun rettede sig efter, hvad de induviduelt synes er ‘pænest’.
Håber at blive tilgivet …
Ellen
Thursday, September 13, 2012 at 15:26 UTC
Prøv at se hvordan der har været stavet i aviser og bøger i retskrivningsordbøger de sidste 100 år
Især retskrivnings-ordbøgerne. Hvis det skulle være en redningsplanke for ensartethed og forståelighed uden forbehold, så tror jeg den er blevet for meget af en krykke.
Artikel, matrikel og andre ord er logiske i flertal som artikeler, matrikeler. Men fjern bare det første ‘e’ hvis du ikke kan lide det.
Flertals-s i låneord fra English er særligt problematisk på dansk. Jeg kan ikke lide flertals-s på dansk, selv om man er tilbøjelig til at bruge det i nogle ord, fx. trick, check – jeg kan ikke lige komme i tanke om de værste
Donald
Thursday, September 13, 2012 at 18:53 UTC
Jeg er enig med Ellen og kan ikke lade være med at spørge, om du også siger “ar-ti-ke-ler”, for det er jo det, der står? Siger/skriver du også en engel, flere engeler og en bengel, flere bengeler.
Elsebeth
Thursday, September 20, 2012 at 13:12 UTC
Jeg tror det er en kultur-forskel, som gør at man reagerer negativt på logisk stavning, Elsebeth. Man siger fx. at være nød til men skriver (forhåbentlig) at være nødt til, fordi nødt er et “part. adj” – adjektiv formet som participium iflg. mit opslag på ODS/ordnet. == nødet, tvunget af nøden, nødvendigt at gøre sådan. Gammel stavning var mere som udtalen, og Holberg har brugt formen “at være nød til”, men den er åbenbart ikke slået igennem, siden ODS bruger “nødt til” når de skriver om betydningen af fx. “fornøden”.
… nødt til: betegnende, at omstændighederne, forholdene tvinger en til at gøre noget, ell. at det er nødvendigt, uundgaaeligt, paakrævet for en at gøre noget. Jason . . blev nødt til at flye til Ammoniternes Land. 2Makk.4.26 hand blef nød til at gaa ofver til Spanien igien. Holb. Intr.I.212.
Uden at være expert tør jeg nævne den mistanke, at Danske Staveguru’er er bange for at ændre på praksis i retning af en international udbredt stave-tankegang. Jeg synes jeg har hørt Jørn Lund tale om konservatisme i Dansk Retskrivning.
Ja, jeg ville foretrække artikel, artikeler, etc. i analogi med tunnel, tunneler, messehagel, messehageler, stempeler (modsat at stemple, stempler) etc.etc.
… men dog: engel, engle
Hvor skal man sætte grænsen? Må den ikke flyttes lidt efter smag og behag?
Måske skulle man skrive en morsom artikel om stavning
Donald
Thursday, September 20, 2012 at 16:28 UTC