Tøm Papirkurven

Kladder og omskrivninger

Solens gyldne æbler

Får den overskrift en klokke til at ringe? (Kender du udtrykket at få en klokke til at ringe?) Siger navnet Ray Bradbury dig noget?

Solstrålernes vinkel i forhold til vandoverfladen bestemmer hvor meget lys der kastes tilbage (reflekteres)

Har du nogen idé om hvilke begreber Ray Bradbury havde om afstandene mellem planeterne? Og om alt muligt andet, for den sags skyld?

Men ikke desto mindre skrev han betagende, og en af novellerne, han skrev, handlede om at mennesket måtte have fat i noget af solens nukleare proces for at “tænde” en lignende proces hjemme i et kraftværk. Bare tanken om at flyve tæt på solen er fantastisk provokerende (der er ingen kendte metoder til at komme af med varmen, når man er i et miljø som er 6000°C eller endog som i coronaen kan nå op på millioner af grader.

Men pyt. Det var betagende læsning. Det var iøvrigt også Ray Bradbury, som var ophavsmand til romanen “Fahrenheit 451″, som handler om en fremtid hvor man (igen) brænder bøger. Wikipedia:

A film adaptation written and directed by François Truffaut, starring Oskar Werner and Julie Christie was released in 1966.’[20]

Komm.

About these ads

Written by Donald

Thursday, September 6, 2012 at 8:33 UTC

Posted in Carpe Noctem

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ray Bradbury leste jeg med glede. Martians Chronicles – novellesamlingen var også på leseliste, da.
    Solens gyldne epler har jeg ikke lest på lenge.
    “Tall they were” :-)
    Ha en glad dag :-9

    Mormor

    Thursday, September 6, 2012 at 8:44 UTC

    • Du har vist læst mange mange forfattere, Mormor! Jeg har ikke læst så mange og har ikke tid nu, selv om jeg er pensioneret! Uha! Men jeg nyder at læse en bog en gang imellem.
      Klem på dig! :)

      Donald

      Thursday, September 6, 2012 at 11:39 UTC

  2. Fahrenheit 451 læste jeg før filmen kom, og blev tildels skuffet over filmen: den var i sort/hvid, mens min indlevelsesevne selvfølgeligt havde kolporteret handlingen til farve, og til et sted i det tysk-danske grænseland. Sådan havde jeg det ofte med film, hvis indhold jeg kendte fra bøger. Derfor har jeg på det nærmeste opgivet at se film, instruktørens fantasi og indlevelsesevne ligger som regel langt under min.
    Men han/hun har jo et budget, royalties og sponsorer at tænke på, og ind i handlingen.
    Julie Christie fik mig dog til at sluge filmen alligevel. ;-)

    AagePK

    Thursday, September 6, 2012 at 13:26 UTC

    • Jeg har aldrig før “mødt” nogen, som har læst “Fahrenheit 451″! Og sikken en indlevelsesevnt, det må jeg sige.

      En instruktør er en underlig slags kunstner, en slags det muliges virtuos. Jeg kommer i tanke om Michelangelo, som lavede en (berømmet) statue (David tror jeg) ud fra en marmorblok, som var ødelagt af en anden kunstner, der havde opgivet den. Det er den slags man kalder “kunstnerens benspænd”, og det fungerer somme tider som inspiration :)

      Donald

      Thursday, September 6, 2012 at 19:00 UTC

      • Jeg læste meget i de år: ventetiden, fra skolen lukkede, og til bussen kørte de 40 km hjem, skulle jo bruges. Jeg var også vagt på læsesalen og kunstudstillinger. Det gav tid til læsning, og penge oveni. Sådan var det fra lige før konfirmationen, og ca 5 år frem.
        Jeg beundrer dog stadig min ven og klassekammerat Henry: han læste samtlige værker af Dostojevskij, det var lige tungt nok for mig. Jeg holdt mig til Steinbeck, Shute og la Cours moppedrenge af antalogier, plus diværste bøger om 2.verdenskrig.
        Jeg var nok lidt miljøskadet: min far var “bibelapoteker” (gymnastiklærerens udlægning!), min mor blev det, lige som min søster.

        AagePK

        Friday, September 7, 2012 at 8:27 UTC


Comments are closed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.