Archive for August 13th, 2012
Strandtur igen
Hukommelse i blogosofisk perspektiv – II
Forleden spurgte jeg om der var noget positivt ved en vandhane, der er gået i stykker.
Svaret er selvfølgelig ja – tænk at den holdt så længe.
I en have med lidt for mange uønskede planter er der også én dejlig stor positiv ting: Nemlig at *alt* kan gro.
Der er ikke plads til flere rækker – der skal først ryddes noget mere, og det er jo godt at have noget hyggeligt arbejde at se frem til
For at vise, hvor frugtbart her er, ses her et par billeder af rydning af skråning ud for sydterrassen (der burde ikke være nogen skråning ved en terrasse, skriver havearkitekten)
—oooOOOooo—
Mindful Spisning tales der om i radioen for tiden – i flere typer udsendelser. Det er OK. Jeg kan godt lide udtrykket “mindful” og mener, at udtrykket betyder at være hensynsfuld, venlig, positiv.
I udsendelserne forklares “mindful” på forskellige måder: Nyde maden, spise til man er 80% mæt, så smager det bedst – mad smager bedst, når man er lidt sulten. En anden forklaring er, at man “mediterer”ved at fokusere på maden.
Men når man “fokuserer tankerne”, koncentrerer sig om hvordan den kartoffel egentlig smager, eller hvor sprød skorpen er på den dejlige lune frikadelle, så kan der dukke tanker op som fra et baghold. Dengang du troede du lavede gode frikadeller og folk syntes det var dårligt … uha!
Med positive oplevelser som holdepunkter kan man skubbe disse erindrings-bagholdsangreb ud til venstre, nyde maden og blive mæt uden at overspise, lyder forklaringen.
Erindringer, hvor man selv har indlagt nogle gode øjeblikke, er så vidt jeg kan se en meget positiv måde at løse op for den følelse at være ramt af sorg og tab. Det gør det muligt at fokusere på noget positivt, den søde erindring af det menneske, der hjalp én – eller dengang man hjalp en anden i nød – og tankerne kan nu komme forbi uden man bliver “offer for tankerne”.
Det er et andet nøgleord: Offer. Kombineret med ansvar er det løsningen på alt muligt indre kaos – men ikke på det ydre kaos, herom næste gang.







