Strandtur igen

Hvem bestemmer, hvordan din cykel skal se ud?

Der er langt fra Strandbjerggaard til Kullen; man skulle ikke tro at skibe kan gå på grund, når de prøver at ramme Øresund!

Solen kom efter nogle minutter helt hen til det sted vi var

På hjemvejen købte vi majskolber til grillen, de skal bare ligge lidt i vand og så over grillen i 15-20 minutter

Hukommelse i blogosofisk perspektiv – II

Forleden spurgte jeg om der var noget positivt ved en vandhane, der er gået i stykker.

Svaret er selvfølgelig ja – tænk at den holdt så længe.

I en have med lidt for mange uønskede planter er der også én dejlig stor positiv ting: Nemlig at *alt* kan gro.

Der er ikke noget at tage fejl af, de gror godt, selv om de står i skygge en del af dagen

Fra siden ses det at den har det godt, kartoffelplanten

Der er ikke plads til flere rækker – der skal først ryddes noget mere, og det er jo godt at have noget hyggeligt arbejde at se frem til

For at vise, hvor frugtbart her er, ses her et par billeder af rydning af skråning ud for sydterrassen (der burde ikke være nogen skråning ved en terrasse, skriver havearkitekten)

Efter første rydning af vild rose, hegg og snebær

Det gror hurtigt til igen – men efter nogle gentagne gravninger skal det nu nok hjælpe

—oooOOOooo—

Mindful Spisning tales der om i radioen for tiden – i flere typer udsendelser. Det er OK. Jeg kan godt lide udtrykket “mindful” og mener, at udtrykket betyder at være hensynsfuld, venlig, positiv.

I udsendelserne forklares “mindful” på forskellige måder: Nyde maden, spise til man er 80% mæt, så smager det bedst – mad smager bedst, når man er lidt sulten. En anden forklaring er, at man “mediterer”ved at fokusere på maden.

Men når man “fokuserer tankerne”, koncentrerer sig om hvordan den kartoffel egentlig smager, eller hvor sprød skorpen er på den dejlige lune frikadelle, så kan der dukke tanker op som fra et baghold. Dengang du troede du lavede gode frikadeller og folk syntes det var dårligt … uha!

Med positive oplevelser som holdepunkter kan man skubbe disse erindrings-bagholdsangreb ud til venstre, nyde maden og blive mæt uden at overspise, lyder forklaringen.

Erindringer, hvor man selv har indlagt nogle gode øjeblikke, er så vidt jeg kan se en meget positiv måde at løse op for den følelse at være ramt af sorg og tab. Det gør det muligt at fokusere på noget positivt, den søde erindring af det menneske, der hjalp én – eller dengang man hjalp en anden i nød – og tankerne kan nu komme forbi uden man bliver “offer for tankerne”.

Det er et andet nøgleord: Offer. Kombineret med ansvar er det løsningen på alt muligt indre kaos – men ikke på det ydre kaos, herom næste gang.

Hov!