Tøm Papirkurven

Kladder og omskrivninger

Svedige briller

Tilbageblik til de varme dage i sidste uge. Jeg plejer at holde op med have-arbejdet når sveden drypper fra panden og skjorten bliver våd indefra. Og hvis brillerne bliver våde af sved, så er det fuldt stop. Strax!

Den gamle Hibiscus i en plasticpotte står inde i lerkrukken, for den skal støttes af noget tungt for ikke at vælte – måske skulle man plante den om

Men det hjælper, hvis det lufter lidt og der er noget i skyggen af huset, som man kan stå og nusse lidt med.

Hvis bare det lufter lidt kan jeg godt klare 25°C

About these ads

Written by Donald

Monday, July 30, 2012 at 9:41 UTC

Posted in Carpe Diem

14 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er flot at du kan arbejde ude, når det er så varmt. Jeg synes, det kommer lidt an på luftfugtigheden, om det er til at klare.

    Madame

    Monday, July 30, 2012 at 10:06 UTC

    • Det er faktisk meget værre, hvis det er lummerfugtigt, Madame! Men det var netop ikke så fugtigt i sidste uge, og i skyggen luftede det jo oven i købet lidt :)

      Donald

      Monday, July 30, 2012 at 12:58 UTC

  2. Jeg kan godt lide det varme vejr, og ligesom du gør, finder jeg også havearbejde, der kan udføres i skygge…

    Kisser

    Monday, July 30, 2012 at 19:39 UTC

    • Ja Kisser, man må jo være kreativ. Jeg har lyst til at tage nogle billeder af problem-stederne og spørge om der er nogen, der har gode forslag :)

      Donald

      Tuesday, July 31, 2012 at 8:58 UTC

  3. Plastikpotter er noget hoe, af netop den aarsag; de er alt for lette. Er de store nok er det lige meget, for saa kan man bare fylde dem godt og evt laegge lidt sten i bunden. :) I oevrigt, saa skal jeg da ikke sige andet end du faar noget gjort ved haven. Hvordan gaar det med myrerne?

    Tina - omme i London

    Monday, July 30, 2012 at 20:43 UTC

    • Jeg har også lagt sten i nogle af dem, som ikke skal plantes om, men som gerne må stå ude “sommeren” over, Tina. Jeg får gjort noget, men der er også meget, som er begyndt at vokse hurtigt :)

      Donald

      Tuesday, July 31, 2012 at 9:00 UTC

  4. Jeg arbejder i haven når det ikke er for varmt, det er det ikke i ,dag så jeg vil gå ud og luge ukrudt.

    brittsol

    Tuesday, July 31, 2012 at 7:04 UTC

    • Jeg synes heller ikke det var så varmt igår Britt, men somme tider er der så mange andre ting, der også skal gøres, det er ikke altid jeg kan få tiden til at passe. Så er det jo rart at man har skygge nogle steder!

      Donald

      Tuesday, July 31, 2012 at 9:01 UTC

  5. Oj du verden. :o 25 + og knallsol. Neineinei, jeg har en smertegrense på 18-20, og over det så får jeg et drag i ansiktet som får andre til å unngå meg. Jeg blir kort og ser sint ut. Egentlig er jeg ikke sint, men fortvilet og gjør alt jeg kan for å spare krefter og ikke gå rett i bakken.
    Nå har jeg funnet en fin ventil. Knallsterk chili, men ikke så sterk som piripiri. Da åpnes svettekjertlene og det blir svalt innvendig. :D

    Nå skal jeg snart frakte en plante over veldig lang avstand, og jeg vrir hodet mitt i alle vinkler for å finne ut hvordan det skal la seg gjøre uten at den dør underveis…
    Jeg har vært inne på tanken å kappe toppen av en 2 liters plastflaske, sette hele planten med jord oppi, og på ett eller annet vis få festet toppen på plass igjen. Muligens Duck Tape gjør susen…
    Tar gjerne imot tips om dette. ;)
    Fortsatt god sommer.

    mirapisani

    Tuesday, July 31, 2012 at 7:47 UTC

    • Ja, Mirapisani, det er også meget varmt, synes jeg, 25°C i skyggen. Men det går, hvis man bevæger sig langsomt, kan man nå at vænne sig til temperaturen :-D

      Prøv at tænke på, hvor varmt der må være i Dubai, i Mombay og andre steder, hvor mennesker lever og endda klarer sig. Jeg tror de holder lange siesta’er!!!

      Jeg har ikke gode erfaringer med at fragte sarte planter undtagen som små bitte stiklinger, der kan ligge i en plasticpose.

      Donald

      Tuesday, July 31, 2012 at 9:06 UTC

  6. Ja, det var godt nok nogle varme dage. At arbejde eller “bare” sidde i bagende sol er anstrengende, hvis ikke det lufter lidt.
    Jeg synes da du gå godt til den med både hus og have. Et rigtigt dejligt sommerbillede med den blå kande sammen med din hibiscus :-)

    Pia

    Tuesday, July 31, 2012 at 18:48 UTC

    • Jeg prøver, Pia, men der er nogle håndværksmæssige havemæssige ting, som jeg ikke rigtig fik med hjemmefra, og derfor er der vist nogle ting i haven, som er temmelig upraktiske :) Men den er dejlig, den hibiscus, den må jeg se at få plantet om, så kan den også blomstre hen ad efteråret :)

      Donald

      Wednesday, August 1, 2012 at 0:01 UTC

  7. Jeg vil gøre det samme – passe på ikke det bliver for meget, arbejdet i haven, hvis det er varmt. Egentlig er det mærkeligt, når jeg godt kan lide at gå opad i Østrig så sveden drypper ned i brillerne. På den anden side behøver det ikke være varmt, jeg kommer til at svede alligevel.

    Jørgen

    Wednesday, August 1, 2012 at 6:02 UTC

    • Jørgen, det må da også være spændende at gå opad bjergene i Østrig og se udsigten blive større og videre, det har jeg oplevet et par gange, og jeg drømmer stadig om at genopleve det! I den situation nytter det ikke noget at bekymre sig om sveddråber på brillerne :) Der var en udsendelse om “Kroppens Mysterier” (DR2), som gennemgik hjertets anatomi (overfladisk, måske, men mere end man vidste for blot 50 år siden). I den udsendelse kunne man se at hjertet kan tilpasse sig – så en tur opad (eller anstrengelser i det hele taget) må være det, der gør at hjertet har noget at arbejde for. Det må være godt! Når man er over 50 må man gerne kombinere det med en snaps efter turen. (Jeg må understrege, at det ikke er det samme som alkoholisme.)

      Donald

      Wednesday, August 1, 2012 at 9:04 UTC


Comments are closed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.