Kornblomster
Samme dag, samme time, samme mark set på forskellige måder.
Bare byg
De står tæt
… men kigger man mod nord ser man et tæppe af kornblomster – smukt, men ikke så godt for høsten; Kystradaren ses i baggrunden
Set lidt fra oven (fra broen over jernbanen) kan man se at det ikke er så slemt endda
Enkeltvis syner de ikke af meget, kornblomsterne, nogle er allerede afblomstrede
Jeg kan ikke få hele marken med på billedet – størrelse, afstand m.v. driller, den er ca. 500m x 500m
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Billedet af byg med lange hår var noget helt exotisk for mig som skoledreng på en skole i København, hvor forbindelsen til naturen var et lindetræ i skolegården og en tur til Søndermarken, når det blev for varmt i klasselokalet!
Det er stadig exotisk for mig – jeg holder af linierne, at få kameraet til at gengive skinnet, reflekserne, farvernes spil.
De kornblomster er sikkert noget værre stads set fra landmandens side, men det er ren nostalgi for mig, og jeg ser dem ikke nær så tit, som jeg gjorde i min barndom. Det er der sikkert en god grund til, men jeg savner dem, for de er så utrolig smukke – kun overgået af valmuerne
Det er lidt pudsigt, at de vokser i en form for bælte – har du en forklaring på det?
Ellen
Saturday, July 28, 2012 at 9:41 UTC
Ja, kornblomsterne er noget værre stads, de nedsætter udbyttet. Jeg kan også huske, at kornblomster var almindelige i markerne tidligere. En mand, som jeg talte med omkring Sankt Hans, fortalte at der sjuskes med dyrkningen nu, for bare man får sat ploven i jorden, kan man få tilskud. Jeg tror han overdrev lidt, men på den anden side er der mange steder, hvor man kan se, at der er sjusket med pløjning og harvning, fordi ukrudtet står højt over marken. Jeg tro – men jeg ved det ikke – at kornblomsterne hører til i den mere uskyldige ende.
Der er faktisk lidt forskel på jorden fra sted til sted, så enten er “bæltet” med kornblomster kommet fordi jordbunden er mere gunstig, eller også er det fordi der var problemer med pløjningen, det husker jeg fordi jeg fik taget nogle billeder af jorden under forårspløjningen, og maskineriet gik i stå dér i midten. Et par dage senere fik de så pløjet den sidste firkant inde i midten, og lige efter fik de tilsået hele marken.
Donald
Saturday, July 28, 2012 at 11:07 UTC
Kornblomster har fulgt korndyrkningen siden indførelsen af agerdyrkning i Mesopotamien. Den regnes til bio-indikatorerne: i stærkt gødede marker klarer den sig mindre godt. Biejerne er glade for dens store indhold af nektar. Farmer må kunne fortælle mere, om den også skulle være et resultat af strukturproblemer, som Donalds iagttagelser omkring pløjningen kunne tyde på. Den følges jo gerne med lugtløs kamille, som er indikator for dette problem, når jorden kværnes sammen i våd tilstand under pløjning.
Mange drænrør er jo blevet ødelagt de sidste år, det ses på markernes sammensætning af ukrudt.
AagePK
Saturday, July 28, 2012 at 12:09 UTC
Historielæreren fortalte, at vi ikke skulle op i historie. Vi jublede. Han fortsatte, så nu kan vi slappe af og tage et overblik over historien: Hvad er den vigtigste begivenhed i historien?
…
En elev: “Anden Verdenskrig, selvfølgelig!”
Læreren: Neeej …
…
Det var naturligvis opfindelsen af landbruget!
[Det var en kommentar til "Indførelsen af landbruget i Mesopotamien"
]
Så du den udsendelse, hvori man har prøvet at stedfæste genetikken i de græs/kornarter, hvor frøene bliver siddende, når frøet er modent? De mener at denne tidlige græs/korndyrkning både er foregået i højlandet i det nuværende Tyrkiet, og henimod Mesopotamien, som du nævner. Det må have været en spændende tid (i en eller anden langtidsholdbar forstand) første gang man prøvede at forbedre kornindsamlingen ved at dyrke noget selv
Donald
Saturday, July 28, 2012 at 14:11 UTC
Helt underbara bilder på kornmarkerna! Du har lyckats utmärkt med att visa linjerna, ljuset och färgerna.
Mona
Sunday, July 29, 2012 at 1:51 UTC