Hedehavre
Historien om manden bag denne havresort, som ikke er så gammel endda, er en god historie: En dreng kommer fra fårene på overdrevet til et job som hjælpelærer i skolen, 32 lokale betaler for en uddannelse på landbohøjskolen. Han hjælper i sit voksne liv de små landbrug med at få mest muligt ud af planteavlen.
På Frilandsmuseet dyrkes markerne efter gamle metoder. Jeg ved ikke om man altid kopierer pløjning med hest og énskærs plov.
Frilandmuseets forsøgsmark med hedehavre
Hedehavrens historie er også en historie om Kristian Hansen (klok for en læseslig størrelse)
En nyere havre-afgrøde, men lige før høst – en direkte sammenligning giver ikke mening
Jeg troede jeg havde bedre billeder af de fire kornarter! men kommer i tanke om at sidste gang jeg prøvede at “fange” en havre, drillede vinden, og objektet var hele tiden i bevægelse.
Denne dejlige kornmark på Frilandsmuseet er meget mere vellykket end de marker, vi så på turen sidste år – sådan har markerne set ud for 100-200 år siden når det var bedst
Ja kornmarkerne ser noget anderledes ud i dag,jeg tror kornet indeholdt flere vitaminer og mineraler for 100 år siden.
brittsol
Monday, July 16, 2012 at 10:52 UTC
Det tror jeg ikke, Britt, men de metoder, man brugte til at tærske og male kornet efterlod flere vitaminer og mineraler. Det er det samme med ris og B-vitaminer: Ved at “polere” risene (fjerne skallerne) fjerner man også vitaminerne. Derfor anbefales “parboiled rice”, hvor man med en tryk-proces bevarer en hel del af vitaminerne i risene.
På samme måde bevares vitaminer i fuldkornsmel, grahamsmel og hvad det nu hedder.
Donald
Monday, July 16, 2012 at 10:55 UTC
Det er en rigtig god idé, at man på Frilandsmuseet dyrker korn efter gamle metoder. Det kunne være sjovt at vide, om man også pløjer med hest og énskærsplov. I andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk kan man se mænd høste kornet med le.
Madame
Monday, July 16, 2012 at 11:23 UTC
Jeg ved ikke om de bruger le på Frilandsmuseet, i så fald har de jo brug for mange mand, og det er farligt hvis man ikke er vant til at bruge en le! Ved Gribskov er der nogle engdrag, hvor der er hø-slet et par gange om året for at bevare vegetationens spændende sammensætning. Det er frivillige, som kommer dér.
Donald
Monday, July 16, 2012 at 11:31 UTC
Havre skulle være godt for mange ting, men det har man nok ikke været så bevidst om. Under alle omstændigheder var det jo vigtigt at have sunde heste – selv om det nok ikke var derfor, havren nærmest kun blev brugt som hestefoder.
Har du for resten prøvet at bruge en le? Min far havde en le, som han brugte til det lange græs omkring sommerhuset, når der ikke havde været slået græs længe. Hvordan han havde lært det, ved jeg ikke. Jeg synes, det ser flot ud, når folk forstår at bruge en le, men den dur jo ikke til det kortere græs.
Rasmine
Monday, July 16, 2012 at 14:26 UTC
Jeg har haft chancen til at prøve en moderne (maskinfremstillet) lé i svigermors sommerhus, men jeg gjorde ikke alvor ud af at lære det, Rasmine. Nej nej. Der var mere brug for at fælde træer og skære dem op
Ja, som du siger var det for at have sunde heste, – tænk at mere end en trediedel af Danmarks planteavl var havre! Det var dyrt med de hestekræfter! Havre giver ikke så meget udbytte som byg, så det ville have været en fordel, hvis dyrene kunne spise byg
Donald
Monday, July 16, 2012 at 15:48 UTC
Trevligt med odlingar på gammaldags sätt. Vi har också några ställen i Sverige där frivilliga använder lie på ängsmark för att bevara artrikedomen.
Har kollat lite på fasader med støbejern/gjutjärn, men jag tror inte att vi har något sådant hus i Göteborg.
Mona
Monday, July 16, 2012 at 20:40 UTC
Ja, Mona, det er nemlig meget smukt at se en eng, hvor afgræsning – eller hø-slet med le (lie) holder græs og andet nede, så der opstår en artsrigdom med planter, som har senere vækst-sæson.
Huse med støbejerns-facade har ofte også store vindues-flader. Jeg må se, om jeg kan finde nogle billeder på Internettet.
Donald
Thursday, July 19, 2012 at 23:07 UTC
Nu ser det endelig ud som om jeg kan kommentere på din blog. Tak for sidst, det blev nogle hyggelige timer og jeg håber vi mødes igen en anden gang.
Dejlige indlæg – både dette og de forrige – fra Frilandsmuseet. Det er skønt når dejlige billeder suppleres med lærerig historie. Jeg glæder mig til at følge med fremover.
KH Anette
Anette
Monday, July 16, 2012 at 20:41 UTC
Jeg kan se, at der somme tider er rod i kommentar-systemet her, men da jeg ikke selv har webloggen kørende lokalt på min server, kan jeg ikke gøre noget ved det, Anette.
Tak for kommentaren!
Donald
Thursday, July 19, 2012 at 23:09 UTC
Tak for historien om hedehavre.
Det har været frygtelige tider dengang. 3 fold korn var normen: en til næste års udsæd, en til skatter og tiende og en til at leve af til næste høst.
Jeg han stadig slå med le, og kan berette, at det ikke er nogen dans på roser at høste med le og mejetøj, selvom jeg kun har prøvet det “for alvor” i hjørner og kroge af marken dengang vi havde bugseret mejetærsker.
I min tidlige ungdom slog vi stadig noget af høet i et par af engene med le. Det er også et hårdt arbejde; men kornet var tungere at slå.
Mon ikke der er en høstdag på frilandsmuseet, hvor der høstes med de gamle redskaber?
Der er iøvrigt et udmærket billede af en le med mejetøj her:
http://www.historie.syd-fyn.dk/landbrug/hoesten.htm
Farmer
Tuesday, July 17, 2012 at 16:49 UTC
Jeg har set en mand høste med le, for længe siden, Farmer. Den ene af deltagerne ved St.Hans bålet fortalte om hvordan hans far var meget nøje med at få hele marken tilsået – og høstet. Det er jo økonomisk logik
Hvis ikke der høstes med le på Frilandsmuseet kan man se det på Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Tak for link til “Historie.syd-fyn.dk” – dér kan man se en le, som samler aksene, og den ser tung ud.
Donald
Thursday, July 19, 2012 at 23:14 UTC
En gammelsdags le kan såmænd også bruges til at fælde andet end korn, skal jeg hilse og sige fra mig selv
Gjorde det som 14-årig på et areal af en lille halv tønde land, hvor utøj stod højt, og jeg klarede det… Kom fra et bybarn og frem til lausigt…
anjoe
Thursday, July 19, 2012 at 13:37 UTC
Du har oplevet lidt af hvert, anjoe, men du har altså været et stærkt lille by-barn! Det kan der ikke være tvivl om.
En halv tønde land er, så vidt jeg kan regne ud, to-tre store sommerhusgrunde – det er ikke så lidt!
Donald
Thursday, July 19, 2012 at 23:17 UTC