Tøm Papirkurven

Kladder og omskrivninger

Archive for July 5th, 2012

Rebild 100-års jubilæum

Rebild er Danmarks første Nationalpark. Den er grundlagt ved private midler. Jorden – de udyrkelige bakker – var vistnok noget billigere før de fik status af smuk natur. Det var godt set af grundlæggeren af Rebild Nationalpark og af Rebild-festival, Max Henius, og de mennesker, han fik med på ideen.

Der åbnes kl. 10, og efterhånden strømmer folk til bakkerne

Desværre var lyden af rock-underholdningen før taler og hornmusik så voldsom, at jeg fik hovedpine.

Der var før det egentlige program en spændende rock-koncert med store højtalere, der desværre fik min hørelse til at lyde forkert

– Og da jeg frygter at få flere høreskader, fortrak jeg væk fra scenen og lod min følgesvend, kusins Katya, være kusine. Uh, det var jeg ked af, men jeg gambler ikke med min hørelse mere.

Da talerne blev holdt, sad der en masse mennesker på bakkerne

Den amerikanske hovedtaler var oldebarn af grundlæggeren, og havde dårligt nok hørt om Rebild og oldefar før han blev spurgt om han ville holde tale.

Keith Carradine holder tale i skyggen under scene-taget; det andet tag, som ses til højre, er kongelogens solsejl

Han fandt ud af, at det initiativ og viljen til selv at bestemme, som han troede stammede fra de oprørske 60'ere, har rødder tilbage til den Nordeuropæiske kultur, og det uddybede han med sin oldefars historie – og historien om hans forfædre på Ålborg-egnen.

Det var mærkeligt og smukt, som han rørte.

Desuden holdt Helle Thorning tale, og der var musik af Aalborg Politi-orkester, som alle kunne nynne lidt med på (Glenn-Miller i lidt fornyede arrangementer).

Endelig fik Margrethe d. II. ordet

Jeg fik en oplevelse, som jeg ikke havde drømt om, ved at følges med min kusine til den Dansk-Amerikanske venskabs-fest; mest på grund af Keith Carradines perspektiver.

Kommentarer

Written by Donald

Thursday, July 5, 2012 at 22:28 UTC

Posted in Carpe Diem

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.