Tænker bedst om aftenen
Jeg er ved at læse om Internettets scalability (hvad hedder det på Dansk?)
IPv6 har stor betydning for Asia og Australia – men herhjemme har vi foreløbig masser af plads til nye brugere
Somme tider bliver jeg træt af det, og øjnene flakker. Der er mange fysiologiske (kropsmæssige, biologiske) faktorer, og jeg kender de fleste og det er jo klart at det hjælper at sove og blive frisk.
Som kursusinstruktør har jeg set, hvordan folk bliver trætte af at arbejde med nyt teoretisk stof, hvis ikke man bruger hænderne – hands-on – til at kontrollere den viden, man lærer. Det skyldes at der kan stilles tusinder af spørgsmål ved enhver ny oplysning, og ubesvarede spørgsmål får hjernen til at gå i stå (man plejer at sige at opmærksomheden bliver hængende ved ubesvarede spørgsmål).
For nylig slog jeg op, Googlede, hvorfor, hvordan og hvornår man oplever akut søvnighed. Jeg fik selvfølgelig ikke et enkelt godt svar. Jeg fik bekræftet en relateret observation: der er mange, der oplever at man tænker bedst om aftenen, selv om man burde være mest frisk om morgenen.
Some persons with (Excessive Sleeping Disorder) EDS, including those with narcolepsy, are compelled to nap repeatedly during the day; fighting off increasingly strong urges to sleep during inappropriate times such as while driving, while at work, during a meal, or in conversations. As the compulsion to sleep intensifies, the ability to complete tasks sharply diminishes, often mimicking the appearance of intoxication.
Ja, var der så også en forklaring? Nej – det er et emne fuldt af faldgruber eller kviksand.
A- og B-menneske
Om man er A- eller B-menneske styres af vores biologiske ur, som findes i form af nogle nerveceller i et center ved siden af hypofysen på hjernens underside. Dette center kaldes også for hypotalamus. Centeret styres bl.a. af mængden af det lys eller det mørke, der opfanges af øjet. Hypotalamus styrer hormonsystemet, kropstemperaturen, sult, tørst, raseri og glæde – og bestemmer også, om man er A- eller B-menneske.
Det vidste vi jo alle sammen, ikke? Men er det verificerbar viden? Kan vi afprøve vores viden om hjernen?
Så snart man henviser til hjernens funktion, skal man iflg. min bog af neurolog Frank R. Wilson (Tonedøv Eller Fummelfingret, NNF, 1987) ikke tro på hvad der bliver sagt. Vores viden om hvor centre i hjernen er, svarer til at forklare at en bilmotor styres af benzinpumpen, for hvis pumpen ikke virker, så kører motoren ikke. (Viden om hjernen er opnået ved at kortlægge ødelagte hjerner).
Jeg sov over mig i dag bl.a. pga. sent arbejde med World-IPv6-Launch-Day (men ikke kun derfor) og nu arbejder jeg lidt mere, – men passer på at det ikke bliver for sent – B menneske eller ej.
Hvis jeg var ung, kunne jeg formentlig gøre arbejdet færdigt hurtigere. Nu må jeg trøste mig med at jeg ser de store linier meget tydeligere end unge, uerfarne Donald gjorde.
Gennem mit liv har jeg flere gange måtte omstille min dags starttidspunkt; f.eks skulle jeg fra 1964-67 op hver morgen kl.5 for at nå bussen, der fragtede mig til gymnasiet. Her kunne jeg så vente, til mine kammerater var klare til at møde kl. 8. Efter gymnasiet blev jeg i første omgang portør på sygehuset, og mødte kl.7. Så var der medicintiden med aften-og nattevagter. Og aldrig havde jeg nogen fornemmelse af, om jeg var A eller B-menneske: jeg sov bare, stod op, passede min dont og begyndte forfra. Jeg er derfor kommet til den opfattelse, at alt kan trænes af de fleste, men at nogen måske har bedre eller ringere muligheder via deres hormonproduktion til at flexe.
Vi ved jo også i dag, at den lyspåvirkning, der styrer hormonproduktionen, hos kvinder kan have indflydelse på, om de udvikler brystcancer.
Men for at sove over sig, under sig, ved siden af sig (til højre eller venstre) kræves vel, at man er ude af sig selv, eller på anden måde i en dual tilstand. Det kan, i uheldigste fald, koste dobbelt skat. Tror jeg.
I see only one solution to the problem, if you lack sleep, Donald: Duck!
AagePK
Saturday, June 9, 2012 at 21:45 UTC
He he AagePK – det er osse min rappe løsning på “problemet”
Tilføjelse: Egentlig søgte jeg efter oplysninger eller erfaringer med hvordan skifteholdsarbejde i unge år påvirker menneskers søvn-rytme senere i livet. Jeg synes, jeg har hørt en sygeplejerske fortælle, at læger, som i alderen 20-40 har lange vagter og uregelmæssige søvnvaner senere i livet (altid?) får søvnighedsanfald midt på dagen. Jeg kunne ikke finde historier eller forskning omkring det, og forskningen omkring narkolepsi er nok ikke dybdegående beskrevet i Wikipedia. Jeg skulle måske prøve Deutsch
Jeg tror at dine jobs og uddannelse i ungdommen har været fulde af “biologiske udfordringer” – men den slags skiftehold, som jeg husker nævnt i forbindelse med medicinernes senfølger, er mere uregelmæssig, og somme tider søvn-depraverende. Jeg mener også at sygeplejersker blev nævnt: At det var knap så belastende at have nattevagter i 14 dage, en uge fri, og så igen nattevagter. Hvis man kørte tre-holds-skift, var det bedre en lægernes lange-vagters-brudte-rytmer.
Jeg husker en overlæge Simsen ved Odense HH, som med stolthed fortalte at han havde nedbragt sit søvnbehov til 4 timer og at han altid stod op kl.4. Det kunne jeg gøre for 20 (og 40) år siden, men ikke nu. Og som sagt er der en del forskellige faktorer.
Jeg tror du har været lidt heldig forstået på den måde at lærergerningen på Ærø har budt på passende udfordringer og rige, glade erfaringer med børn og voksne – men måske tager jeg fejl.
Tak for kommentar!
Donald
Saturday, June 9, 2012 at 21:56 UTC
Jeg er enig med dig i, at et regelmæssigt skift til forholdsvis lange vagter er at foretrække, og at uregelmæssige, såkaldte tilkaldevagter ikke er sunde: man bliver jo kunstigt sat i en længerevarende alarm-tilstand, som selvfølgeligt må påvirke adrenalin-niveauet, og dermed stresstilstanden. Det blev diskuteret meget dengang i FADL-nyt, foreningen af medicinstuderendes blad. Ikke alene, fordi det vedkom os direkte, men også, fordi det var, og er, en stor del af den socio-økonomiske virkelighed. Ville det få betydning for disse menneskers senere tilværelse? Ville det få samfundsøkonomiske konsekvenser? Medicinske? Og det var en gren heraf, der førte til opdagelsen af kvindernes modtagelighed for udvikling af brystcancer: sygeplejersker på Tromsø Universitetshospital fik ikke dagslys p.gr.a polarnatten, men fik samtidigt via kunstigt lys på arbejdspladsen forrykket deres hormonproduktion. Også Umeå og Uppsala gjorde meget her, og det spredte sig.
Da jeg kom i skiftende vagter, interesserede det mig også, hvordan rækkefølgen af skift fra dag til aften til nattevagt til dagvagt påvirkede mit søvnmønster. En kammerat og jeg delte 12-timers vagter over en længere periode, hold da op, hvor kunne man være smadret, hvis man ikke forberedte sig ordentligt.
Jeg synes stadigt, det er interessant at følge forskningen omkring søvntræning. Mht lægernes søvnighedsanfald må man ikke glemme, at deres nattesøvn jo også kan påvirkes af deres nutidige søvnmønster, alkoholindtag, med deraf følgende appnøer og iltmangel. Det rammer bredt, hvilket ses af de mange PAP-patienter: man får en maske på, der pumper luft ind i åndedrætsorganerne i takt med vejrtrækningen, så man omgår snorken og udsættelser. Om det er et aldringstegn, eller skyldes levevis, vort ganesejl og slimhinder bliver jo slappere med årene, og så har vi problemet.
AagePK
Sunday, June 10, 2012 at 7:39 UTC
Det hedder CPAP, sorry. Du kan læse mere hos bla. http://www.ødr.dk , gå ind i Behandlinger, og vælg Snorken og søvnapnø.
AagePK
Sunday, June 10, 2012 at 7:52 UTC
Det var meget rart at få bekræftet min svage erindring om hvordan det forholder sig med lægers lange vagter og søvnrytme; min vage erindring kan komme fra en svigerinde, som blev sygeplejerske. Tak for at du fortalte om dine erfaringer med lignende job.
I min sidste paragraf mangler der et gæt på at lærergerningen ud over de “fulde dage” også kan have befordret en regelmæssig døgnrytme, men det gættede du vel.
Jeg var (inden jeg begyndte at læse om emnet) ikke klar over at lyset har indvirkning på døgnrytmen. Tak til sygeplejerskerne og forskerne i Tromsø og Umeå og Uppsala.
At alkohol ikke er et “naturligt sovemiddel” har jeg også fundet i Wikipedia artikelen om insomnia eller hvor det nu var, det tror jeg gerne på. Jeg lider faktisk ikke af insomnia, men føler om aftenen, at det er min egen tid, og jeg kan læse om alle de mærkelige ting, som jeg om dagen anser for at være uvedkommende, forstyrrende for effektiviteten. Men jeg ved jo godt at netop for at få større menneskelig indsigt skal man have lov til at drysse rundt, slentre, tænke uden at have noget presserende mål.
Jeg kan lige se for mig hvordan Aage og kammeraten fandt ud af at dele 12-timersvagterne og fandt “rytmen” så at sige. Noget lignende kan jeg godt huske. Jeg kender godt problemet søvn-apnø og moderne behandlingsmetoder fra en anden gren af familien, men havde ikke hørt at det kan have noget at gøre med slimhinder. Ganesejl og slimhinder, jo – det skal jo fungere!
Donald
Sunday, June 10, 2012 at 10:31 UTC
Jeg har ingen faglige kommentarer til søvnproblemerne, men scalability > skalerbarhed.
I øvrigt ville jeg nægte at læse sådan en tekst, hvis jeg havde nogen som helst mulighed for det. Set med mine øjne burde det være strafbart at bruge mørk baggrund for tekst. Sådan noget krukkeri! Sort skrift på hvid baggrund, tak!
Rasmine
Sunday, June 10, 2012 at 5:26 UTC
Ja, skalerbarhed – jeg afviste i tankerne skaleringsevne, skaleringsmulighed, de lyder forkerte, evne er noget mennesker har, mulighed er i retning af hypoteser, og jeg havde ikke lige det skalerbarhed på tungen (eller hvor man nu har det)
Jeg bryder mig heller ikke så meget om sort baggrund. Det kan være meget godt til billeder, har jeg opdaget, idet den hvide farve omkring mine mørke billeder ændrer øjets syn på mørke farvenuancer.
Krukkeriet med hvid text på sort baggrund har rod i en forestilling om at skærme bruger mere strøm, når de viser en hvid baggrund. Der er nogen, som har beregnet reduktionen i CO² hvis alle websites, og alle skærme på hele vores lille jord brugte sort baggrund, men jeg ved ikke om de tal også gælder for fladskærme, hvor baggrunds-belysningen så vidt jeg ved er konstant; men her bruges der også extra strøm når der vises hvid baggrund, strømmen til billeddannelse bruges til at gøre cellerne gennemsigtige. Fladskærme vil også bruge mindre strøm, hvis de går i sort (men spørgsmålet er hvor meget der er tale om).
Jeg tror ikke at de regnestykker er helt seriøse.
Donald
Sunday, June 10, 2012 at 9:59 UTC
Ikke lyst på mørkt.
Da sier øynene nei takk.
Hm .. kategori c tror jeg nok burde være beskrevet.
Det er egentlig enkelt _ Den som sovenr nå han eller hun kan og må
Ha en fin dag
mormor
Sunday, June 10, 2012 at 6:22 UTC
Det er nok derfor, Mormor, at mine øyne siger nei takk! Ja, det tror jeg. Men det er også et spørgsmål om hvor længe øjnene har fokuseret på text.
Kategori C må vi tilføye, men den bliver dog beskrevet under hypersomnia og insomnia i Wikipedia.
Donald
Sunday, June 10, 2012 at 10:05 UTC
Spændende at læse…jeg mindes ikke- ud over i de meget unge år at have haft problemer med at vågne forholdsvis tidligt…diverse jobs i studietiden med meget tidlig mødetid, var dog – især om vinteren en pestilens….så kom der børn – og det var jo noget med at vågne i mange år kl 6 – huhej…da var jeg, må jeg tilstå ikke udpræget A-menneske. Fik ofte nattesøvnen afbrudt af en grædende rolling, så måske derfor…så nåede de små skolealder – og så kan det nok være, de kunne sove!!
Men må jeg tilstå – siden da har jeg kun med nød og næppe kunnet sove til ret meget længere end 7 – kan dog om vinteren finde på…fordi jeg har muligheden …at ligge lidt længere. Jo, lyset betyder uendelig meget, og jeg kan da godt være lidt bekymret for Datteren – jordemoder – som også har lille barn med uforudsigelige sovevaner. …må jeg hilse Dem alle – Godmorgen!
lavendels
Sunday, June 10, 2012 at 9:06 UTC
De meget unge år er jo dér, hvor vi er glade og aktive til langt ud på natten – mon ikke det er forklaringen, Lone? For mødre (og andre forældre) er det klart at natteroderi med børn og mælk er noget rod
Forsinket Godmorgen til dig også!
Donald
Sunday, June 10, 2012 at 10:08 UTC