Tænker bedst om aftenen

Jeg er ved at læse om Internettets scalability (hvad hedder det på Dansk?)

IPv6 har stor betydning for Asia og Australia – men herhjemme har vi foreløbig masser af plads til nye brugere

Somme tider bliver jeg træt af det, og øjnene flakker. Der er mange fysiologiske (kropsmæssige, biologiske) faktorer, og jeg kender de fleste og det er jo klart at det hjælper at sove og blive frisk.

Som kursusinstruktør har jeg set, hvordan folk bliver trætte af at arbejde med nyt teoretisk stof, hvis ikke man bruger hænderne – hands-on – til at kontrollere den viden, man lærer. Det skyldes at der kan stilles tusinder af spørgsmål ved enhver ny oplysning, og ubesvarede spørgsmål får hjernen til at gå i stå (man plejer at sige at opmærksomheden bliver hængende ved ubesvarede spørgsmål).

For nylig slog jeg op, Googlede, hvorfor, hvordan og hvornår man oplever akut søvnighed. Jeg fik selvfølgelig ikke et enkelt godt svar. Jeg fik bekræftet en relateret observation: der er mange, der oplever at man tænker bedst om aftenen, selv om man burde være mest frisk om morgenen.

Some persons with (Excessive Sleeping Disorder) EDS, including those with narcolepsy, are compelled to nap repeatedly during the day; fighting off increasingly strong urges to sleep during inappropriate times such as while driving, while at work, during a meal, or in conversations. As the compulsion to sleep intensifies, the ability to complete tasks sharply diminishes, often mimicking the appearance of intoxication.

Ja, var der så også en forklaring? Nej – det er et emne fuldt af faldgruber eller kviksand.

A- og B-menneske

Om man er A- eller B-menneske styres af vores biologiske ur, som findes i form af nogle nerveceller i et center ved siden af hypofysen på hjernens underside. Dette center kaldes også for hypotalamus. Centeret styres bl.a. af mængden af det lys eller det mørke, der opfanges af øjet. Hypotalamus styrer hormonsystemet, kropstemperaturen, sult, tørst, raseri og glæde – og bestemmer også, om man er A- eller B-menneske.

Det vidste vi jo alle sammen, ikke? Men er det verificerbar viden? Kan vi afprøve vores viden om hjernen?

Så snart man henviser til hjernens funktion, skal man iflg. min bog af neurolog Frank R. Wilson (Tonedøv Eller Fummelfingret, NNF, 1987) ikke tro på hvad der bliver sagt. Vores viden om hvor centre i hjernen er, svarer til at forklare at en bilmotor styres af benzinpumpen, for hvis pumpen ikke virker, så kører motoren ikke. (Viden om hjernen er opnået ved at kortlægge ødelagte hjerner).

Jeg sov over mig i dag bl.a. pga. sent arbejde med World-IPv6-Launch-Day (men ikke kun derfor) og nu arbejder jeg lidt mere, – men passer på at det ikke bliver for sent – B menneske eller ej.

Hvis jeg var ung, kunne jeg formentlig gøre arbejdet færdigt hurtigere. Nu må jeg trøste mig med at jeg ser de store linier meget tydeligere end unge, uerfarne Donald gjorde.

Mange hestekræfter

I min barndom kom der dagligt hestevogne kørende ad Vesterbrogade, enten det var ølvogne fra Carlsberg eller høballer fra Hedehusene. Var der også en mælkevogn fra Trifoleum i 1950? Der var somme tider levende kreaturer i nærheden af kødbyen, som ikke er nogen by, men bare nogle slagterier.

Så sent som i 1972 var der en stald i Flensborggade (langt inde i en gård) og pigerne kom somme tider ridende på deres heste ned ad de brolagte gader.

Men i dag? Nej. Alligevel bliver vi ved med at tale om, at bilen har 60 hestekræfter.

Her er vist 11 hestekræfter