Ih du milde

En spadseretur om dagen er godt for sundhedssagen. Frit efter “An apple a day keeps the doctor away.”

Min vej, når den er bedst – Kommunen plantede de store, vistnok Canada Popler, inden de overdrog vejen til os

En beboer plantede et æbletræ

Ih du milde:

Noahs Ark kom ikke ud at sejle denne regnvejrsdag – men mon ikke den snart bliver hentet på en trailer

Anlæg af græsplæne

Da jeg for 26 år siden spurgte Barkholt i Helsinge og Planteskolen i Taagerup hvad det skulle koste at få anlagt have svarede de uden at blinke 20,000.- kr. Altså tyve tusinde kroner (svarer til ca. 40,000 nutidskroner eller mere) uden at høre hvad jeg ville have. Det var lidt mere end min månedsløn efter skat dengang. Den tredie jeg spurgte var Anlægsgartneren i Vejby, som sagde at han gjorde det på timebasis, men det kunne sagtens holdes indenfor 20,000 kr.

Hvor tæt skal frøene såes? Nogle siger hellere for lidt end for meget, men det er et dårlig råd; her er det alt for tyndt

Gartneren regnede og jeg kom over til ham. Der var råd til at lægge lidt flere fliser – OK, fliser fra bryggersdøren over til terrasse, sagde jeg – det var da oplagt.

Den røde advarselslampe burde have lyst, da han lidt fornøjet spurgte, om jeg vidste hvorfor landmanden ikke kører på marken før henad formiddagen? De fleste byboer tror, at landmændene er dovne, forklarede han, men det er fordi landmanden venter til duggen er væk. Han betragtede mig åbenbart som en fremmed, en bybo.

Han vidste også, at entreprenør og byggeri-spekulant Helmer-Christensen var upopulær blandt håndværkere og anlægsgartnere; “men det er bare fordi de ikke kan overholde et budget, de er så ivrige efter at få ordren og byder lavt, og så laver de for meget.”

Gravemaskine, brolæggerjomfru af den nyere plade-vibrator art gjorde et nydeligt arbejde. De to mænd sluttede med at “smide” de gamle fliser ved siden af indkørselsgruset, så man kunne gå på fliser ned til postkassen. Det skældte gartneren ud over, “det skal man da have penge for!”

Senere fandt jeg ud af at han havde lagt fliser for Spar købmanden, som måtte anlægge sag fordi vandet ikke løb af, og han havde lavet en græsbane for Idrætsforeningen, hvor der ikke var fjernet småsten, og det gav spillerne alvorlige snitsår på arme og ben, hvis de faldt. Og siden lavede han garage og indkørsel for min nabo, hvor vand fra den skrånende mark overfor oversvømmer og trænger op i værkstedet med jævne mellemrum, også efter nyt dræn er anlagt.

En dag mødte jeg ham udenfor græsbanen ved Idrætsforeningen og spurgte venligt, hvordan det gik. Han havde en forklaring på hvorfor græsbanen var som den var, og han havde sikkert også tusinde grunde til at de andre ting ikke var som kunderne forventede de skulle være. Jeg forstår ham på en måde lidt – man skal ikke levere mere end kunden betaler for, men hvor ville det dog være godt hvis en dygtig sælger kunne forklare kunderne, hvorfor de skulle betale lidt mere eller måske forklare anlægsgartneren hvordan man får tilfredse kunder.

Dengang syntes min nabo, venner og bekendte at jeg var åndssvag at jeg ikke selv havde lavet det arbejde. Græsset var alt for tyndt, sagde kollegaen. Jeg skulle efterså. Jeg ved idag, at man kan leje gravemaskine og en “pensionist-traktor” til at planere og jævne jorden og man kan rimeligt nemt så med håndkraft, men som ene-forælder med arbejde og forpligtelse til at lære nyt i fritiden, var det ikke en mulighed at gøre alting selv.

Hellere så for meget end for lidt. Jeg har set græs af den fine art spire frodigt mellem alt andet, og holde plænen rimeligt fri for andre planter.

Jeg spurgte gartneren om hurtigtvoksende græs kunne kvæle andre planter i plænen, men svarede han uden blusel “Det klarer man ved at sprøjte”.

Dette er den dårligste del af plænen, aldrig sprøjtet – tilsneet med blomsterblade

Den eneste gang jeg har prøvet at sprøjte fandt jeg ud af at det ikke dræber mælkebøtterne men bare får dem til at blive grimme og krampagtigt forvredne, og alligevel formerer de sig. Det så forfærdeligt ud. Det var dyrplageri. Eller noget …

I stedet for at sprøjte: Hellere tilså nyt eller lave topdressing med frø af hurtigvoksende græs, gøde græsset og lade det vokse sig langt om foråret, så det holder mælkebøtterne nede og så tage et par runder med mælkebøttejernet i løbet af året.

Siden har jeg forsøgt at lære græsarterne at kende og finde ud af, hvilke arter der vokser bedst her på matrikelen.

De almindelige græsser ser alle ud til at gro frodigt, men den art med tynde næsten rørformede blade, rødsvingel, den er nu engang den flotteste. Den vokser også gerne mellem fliserne og kvæler alt andet og sender mange sideskud.

Her er nok at tage fat på, stubben fra vindfælden og et umuligt skyggebed, hvor jeg gerne vil have græs igen

Kommentarer?